Emne: videnssamfundet

Seneste artikler
Uddannelsessystemet reagerer med vrede, fornærmelse og straf, når studerende plagierer sig gennem eksamen. I stedet burde det se indad. For de unges adfærd drives frem af et system, der har en gammeldags instrumentel holdning til viden og vidensdeling

Kronik: Unge plagierer i protest mod et forældet uddannelsessystem

Uddannelsessystemet reagerer med vrede, fornærmelse og straf, når studerende plagierer sig gennem eksamen. I stedet burde det se indad. For de unges adfærd drives frem af et system, der har en gammeldags instrumentel holdning til viden og vidensdeling
Vi tager vores verden tilbage
’Jeg er selv i en situation nu, hvor mine årlige omkostninger til bolig er 12.000 kroner om året. Det er en helt anden situation end før, hvor jeg havde gæld. Det betyder, at jeg kan gøre en masse ting, som ikke har et økonomisk formål. Men at gøre sig gældfri kræver, at du kan spare op. Og det er der godt nok ikke mange, der har sans for i dag,’ siger Steen Møller.

’Man siger, at folk skal have mere uddannelse. Gu skal de da hønse’

Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det ind imellem bliver lidt sygt
Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb, skriver dagens kronikskribent

Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger
Kært barn. Kognitiv kapitalisme, videnssamfund, oplevelsesøkonomi, attention economy, en immateriel og affektiv produktionsform – kært barn har som bekendt mange navne. Det væsentlige er ikke begrebet ’viden’, men at vidensøkonomien er aktiv over alt og hele tiden.

Hvis du gerne vil vide mere om vidensøkonomien …

… så læs antologien ’Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi’. Analysen og kritikken af nutidens kapitalisme er tidssvarende og nødvendig, rettidig og relevant

’Nu er jeg jo ikke ekspert lige i det, men ...’

Danske medier er fyldt med videnskabelige eksperter, der udtaler sig om forhold, som de ikke er eksperter i. Det kan underminere den tillid til eksperter, som er en forudsætning for en effektiv arbejdsdeling i videnssamfundet
Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU.

Produktivitetskommissionen mangler innovationsevne

I moderne videnssamfund udvikles produktivitet gennem kreativitet og innovation. Desværre er det lykkedes Produktivitetskommissionen at frembringe et produkt, der er klinisk renset for netop denne type ideer
Det registrerbare dataspor, et mennesker sætter sig, bidrager til enorme datamængder, som vil vende op og ned på vores opfattelse af viden. Bæredygtige byer, effektiv sundhed, sundere forretninger. Forventningerne er enorme. Illustration: Jesse Jacob/iBureauet

En revolution i sandheder

Vi sætter digitale spor overalt. Digitale spor, der kan give os ny viden og udfordre gamle autoriteter. En klog udnyttelse af de store og rodede datamængder giver mulighed for at bryde med tidligere tiders videnskabelige traditioner og komme frem til resultater hurtigere end nogensinde før

Halvdelen af det, du ved, er sandsynligvis forkert

Den menneskelige viden har en halveringstid på godt et halvt århundrede. Til gengæld fordobles vidensmængden hvert femtende år
En forsker arbejder i kemilaboratoriet på Københavns Universitet.

Universiteterne skal lære at samarbejde

De danske universiteter kæmper om at få del i de offentlige tilskud, og forskerne konkurrerer om at publicere mest muligt. Det forhindrer udviklingen af fremtidens videnssamfund
I stedet for at debattere Linda Koldaus personalesag, burde vi tage en mere grundlæggende diskussion af de politiske målsætninger for, hvad der skal foregå i universiteternes hellige haller, mener dagens kronikør.

Debatten er vigtig — sagen er gal

Koldau-sagen har rejst en vigtig debat om universiteternes fremtid og universitetsansattes manglende indflydelse på deres arbejdspladsers udvikling. Men debatten burde fokusere på politikernes forkærlighed for at intimidere kritikere og ikke på en enkeltstående personalesag om en hårdnakket og selviscenesættende professor

Sider

Mest læste

  1. Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det ind imellem bliver lidt sygt
  2. Uddannelsessystemet reagerer med vrede, fornærmelse og straf, når studerende plagierer sig gennem eksamen. I stedet burde det se indad. For de unges adfærd drives frem af et system, der har en gammeldags instrumentel holdning til viden og vidensdeling
  3. En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende
  4. »Vi har for længst opgivet ambitionen om at kunne styre udviklingen. Men vi har ikke opgivet at påvirke udviklingen.« Erhvervsminister Pia Gjellerup, Inf., 24. nov. 2000 DET VAR den østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der i 1930’erne introducerede begrebet ’kreativ destruktion’ om den måde, foretagsomme entreprenører skabte nye kapitalistiske produktionsformer på ruinerne af de gamle...
  5. Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville i år være fyldt 50
  6. Debatten op til det amerikanske primærvalg har understreget, at kreationismen har opbakning helt i toppen af det republikanske parti. Bliver USA’s næste præsident republikaner, tegner fremtiden sort for amerikanerne, der mere end nogensinde har brug for videnskaben til at få styr på global opvarmning og økonomisk krise
  7. Lærerens magt og autoritet kan ikke genskabes via læreplaner og test, men kun gennem lærerens særlige relation til viden. Derfor er lærerens uddannelse nøglen
  8. Michel Foucault bliver læst på alle niveauer og i alle fag: Han bliver brugt i managementfagene og bliver læst på universiteterne. Han bliver dyrket blandt intellektuelle, og han bliver brugt i magtudredningen. 20 år efter hans død oversættes han fortsat til dansk. På de næste sider sætter vi fokus på denne succes: Hvad er det Foucaults bidrager med?