Emne: videnssamfundet
Seneste artikler
Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb, skriver dagens kronikskribent

Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger
Kært barn. Kognitiv kapitalisme, videnssamfund, oplevelsesøkonomi, attention economy, en immateriel og affektiv produktionsform – kært barn har som bekendt mange navne. Det væsentlige er ikke begrebet ’viden’, men at vidensøkonomien er aktiv over alt og hele tiden.

Hvis du gerne vil vide mere om vidensøkonomien …

… så læs antologien ’Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi’. Analysen og kritikken af nutidens kapitalisme er tidssvarende og nødvendig, rettidig og relevant

’Nu er jeg jo ikke ekspert lige i det, men ...’

Danske medier er fyldt med videnskabelige eksperter, der udtaler sig om forhold, som de ikke er eksperter i. Det kan underminere den tillid til eksperter, som er en forudsætning for en effektiv arbejdsdeling i videnssamfundet
Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU.

Produktivitetskommissionen mangler innovationsevne

I moderne videnssamfund udvikles produktivitet gennem kreativitet og innovation. Desværre er det lykkedes Produktivitetskommissionen at frembringe et produkt, der er klinisk renset for netop denne type ideer
Det registrerbare dataspor, et mennesker sætter sig, bidrager til enorme datamængder, som vil vende op og ned på vores opfattelse af viden. Bæredygtige byer, effektiv sundhed, sundere forretninger. Forventningerne er enorme. Illustration: Jesse Jacob/iBureauet

En revolution i sandheder

Vi sætter digitale spor overalt. Digitale spor, der kan give os ny viden og udfordre gamle autoriteter. En klog udnyttelse af de store og rodede datamængder giver mulighed for at bryde med tidligere tiders videnskabelige traditioner og komme frem til resultater hurtigere end nogensinde før

Halvdelen af det, du ved, er sandsynligvis forkert

Den menneskelige viden har en halveringstid på godt et halvt århundrede. Til gengæld fordobles vidensmængden hvert femtende år
En forsker arbejder i kemilaboratoriet på Københavns Universitet.

Universiteterne skal lære at samarbejde

De danske universiteter kæmper om at få del i de offentlige tilskud, og forskerne konkurrerer om at publicere mest muligt. Det forhindrer udviklingen af fremtidens videnssamfund
I stedet for at debattere Linda Koldaus personalesag, burde vi tage en mere grundlæggende diskussion af de politiske målsætninger for, hvad der skal foregå i universiteternes hellige haller, mener dagens kronikør.

Debatten er vigtig — sagen er gal

Koldau-sagen har rejst en vigtig debat om universiteternes fremtid og universitetsansattes manglende indflydelse på deres arbejdspladsers udvikling. Men debatten burde fokusere på politikernes forkærlighed for at intimidere kritikere og ikke på en enkeltstående personalesag om en hårdnakket og selviscenesættende professor
Blandt bejlerne til rollen som det republikanske partis præsidentkandidat findes adskillige, som gerne erstatter videnskabelige argumenter med religiøse. En af dem er Rick Perry. Her lytter nogle af hans tilhængere til ham under et vælgerarrangement i Iowa for nylig.

Gud truer USA’s fremtid

Debatten op til det amerikanske primærvalg har understreget, at kreationismen har opbakning helt i toppen af det republikanske parti. Bliver USA’s næste præsident republikaner, tegner fremtiden sort for amerikanerne, der mere end nogensinde har brug for videnskaben til at få styr på global opvarmning og økonomisk krise
Talent kan fås i mange forme. For eksempel som et håndværk, her udført af Kenneth Clausen, der er i praktik på Lund maskinfabrik

Talentudvikling er ikke et eliteprojekt

Da regeringen for næsten et år siden nedsatte en 'talentarbejdsgruppe', var målet at skabe bedre udviklingsmuligheder for den mest begavede elite i det danske uddannelsessystem, men ifølge arbejdsgruppen, der præsenterede sine anbefalinger i går, kan talentudvikling også være et lighedsprojekt

Sider

Mest læste

  1. Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville i år være fyldt 50
  2. »Vi har for længst opgivet ambitionen om at kunne styre udviklingen. Men vi har ikke opgivet at påvirke udviklingen.« Erhvervsminister Pia Gjellerup, Inf., 24. nov. 2000 DET VAR den østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der i 1930’erne introducerede begrebet ’kreativ destruktion’ om den måde, foretagsomme entreprenører skabte nye kapitalistiske produktionsformer på ruinerne af de gamle...
  3. En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende
  4. Debatten op til det amerikanske primærvalg har understreget, at kreationismen har opbakning helt i toppen af det republikanske parti. Bliver USA’s næste præsident republikaner, tegner fremtiden sort for amerikanerne, der mere end nogensinde har brug for videnskaben til at få styr på global opvarmning og økonomisk krise
  5. Hvad stiller venstrefløjen op, når kapitalismen bliver venstreorienteret? Det har to franskmænd skrevet en stor bog om, som blev diskuteret af sociologer, filosoffer og studerende ved Sociologisk Forum torsdag i Århus
  6. Danmark kan ikke overleve som samfund uden produktion af og salg af ekspertviden. Men er alle typer af viden og forskning nyttige for samfundsøkonomien? Ja, mener kronikørerne, der påpeger, at det i krisetider netop er den mangfoldige viden, som fører til nytænkning og kreativitet
  7. Lærerens magt og autoritet kan ikke genskabes via læreplaner og test, men kun gennem lærerens særlige relation til viden. Derfor er lærerens uddannelse nøglen
  8. Vi sætter digitale spor overalt. Digitale spor, der kan give os ny viden og udfordre gamle autoriteter. En klog udnyttelse af de store og rodede datamængder giver mulighed for at bryde med tidligere tiders videnskabelige traditioner og komme frem til resultater hurtigere end nogensinde før