Emne

videnssamfundet

Universiteterne skal lære at samarbejde

De danske universiteter kæmper om at få del i de offentlige tilskud, og forskerne konkurrerer om at publicere mest muligt. Det forhindrer udviklingen af fremtidens videnssamfund

Debatten er vigtig — sagen er gal

Koldau-sagen har rejst en vigtig debat om universiteternes fremtid og universitetsansattes manglende indflydelse på deres arbejdspladsers udvikling. Men debatten burde fokusere på politikernes forkærlighed for at intimidere kritikere og ikke på en enkeltstående personalesag om en hårdnakket og selviscenesættende professor

Gud truer USA’s fremtid

Debatten op til det amerikanske primærvalg har understreget, at kreationismen har opbakning helt i toppen af det republikanske parti. Bliver USA’s næste præsident republikaner, tegner fremtiden sort for amerikanerne, der mere end nogensinde har brug for videnskaben til at få styr på global opvarmning og økonomisk krise

Talentudvikling er ikke et eliteprojekt

Da regeringen for næsten et år siden nedsatte en 'talentarbejdsgruppe', var målet at skabe bedre udviklingsmuligheder for den mest begavede elite i det danske uddannelsessystem, men ifølge arbejdsgruppen, der præsenterede sine anbefalinger i går, kan talentudvikling også være et lighedsprojekt

Klassekamp i videnssamfundet

Den negative sociale arv er lige så stor som for tyve år siden, så i stedet for at lade os rive med af en forestilling om en kamp mellem de højt-uddannede og lavere uddannede skulle vi hellere fokusere på fri og lige uddannelse til alle

Forskning er ikke Sahl-Madsens stærke side

Videnskabsministeren udviser en eklatant mangel på forståelse for samfundsvidenskabelig forskning, når hun begrunder de lave bevillinger med, at forskningen ikke kræver dyrt laboratorieudstyr. God samfundsforskning forudsætter nemlig omfattende og dyr indsamling og behandling af empiri

Vores erhvervsuddannelser lider

Vi fik en topplacering inden for uddannelse i håndværksfag i 99, men med en reform i 2000, der foregav at hjælpe de svage elever, gik det ned ad bakke. De svage fastholdes som mindreværdige. Faglighed, glæde og stolthed skal tilbage. Samfundet kan ikke klare sig uden faglærte arbejdere

Hvad skal vi med tibetologer, filosoffer og kunsthistorikere?

Danmark kan ikke overleve som samfund uden produktion af og salg af ekspertviden. Men er alle typer af viden og forskning nyttige for samfundsøkonomien? Ja, mener kronikørerne, der påpeger, at det i krisetider netop er den mangfoldige viden, som fører til nytænkning og kreativitet

Danskernes mangel på it-færdigheder er skidt for vidensamfundet

Vi kender alle sammen nogen, der ikke kan benytte sig af computerens muligheder. De færreste ved dog, at næsten halvdelen af befolkningen er hægtet af, i forhold til it-verden, og at det kan få konsekvenser for et videnssamfund som det danske

Sider

Mest læste

  1. Den menneskelige viden har en halveringstid på godt et halvt århundrede. Til gengæld fordobles vidensmængden hvert femtende år
  2. En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende
  3. Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det ind imellem bliver lidt sygt
  4. Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville i år være fyldt 50
  5. En ensidig fokusering på viden er farlig, fordi den risikerer at indsnævre fokus til kun at være vidensproduktion
  6. Vi vil gerne ruste vores børn til videnssamfundet. Men børnene har svært ved at klare alle de valg, vi giver dem, og de smittes af forældrenes stress
  7. Konferencen 'Midt i en læringstid' konstaterede og stillede spørgsmål: Læring er overalt og altid som noget godt. Hvor er modstanden mod læring, og er der overhovedet grund til modstand?
  8. Euforien omkring internettets utallige muligheder for videnssamfundet med direkte demokrati, fjernlæring og en hel ny økonomi til følge er fejlagtig og indholdsløs, fordi den ikke anerkender mennesket som et kropsligt væsen