Emne

videnssamfundet

Hvad blev der af videnssamfundet?

Regeringen har afsat 100 millioner kroner til at forbedre undervisningen på universiteterne. Det retter dog langt fra op på det økonomiske efterslæb. Det er paradoksalt, når vi skal leve af viden, mener kritikere

Skuffende optag

Taxametertaksterne er et af de tiltag, der har været med til at markedsgøre universiteterne. Og når taksterne er for små, er der selvsagt ikke det store incitament til at udvide butikken

Værdikampe i videnssamfundet

Det fremherskende billede af værdikampen er en primitiv karikatur. De centrale værdikampe udspiller sig slet ikke mellem 'dem' og 'os'

Makkerne fra Munkebo

Værftsbisser græder ikke, når de bliver fyret, siger de på Lindøværftet. Hr. Møllers hjertebarn har skaffet sig af med 200 mand i et forsøg på at vende skuden. Industrisamfundets sidste bastion på Fyn kæmper for livet. Information har besøgt 'makkerne' fra værftet i Munkebo

Vi må reformulere den liberale psykologi

Kan det moderne videnssamfund nøjes med at true sine borgere til at udvise en adfærd, der skaber fremskridt og gavner samfundet

Pædagogikken viser vejen til det nye Paradis: Videnssamfundet

Hvem har overtaget missionens arena, når det nu ikke er kirken eller parlamentet? Svaret er, at det har skolen. Men god undervisning er ikke et spørgsmål om ideologi eller politisk smag

Elite - til alles gavn

Eliteuddannelsen skal opfylde det formål, at også de studerende med de største evner skal have mulighed for at blive udfordret til grænsen af deres personlige potentiale

Lokalpolitikeren er en truet art

Strukturreformen har kostet de folkevalgte indflydelse og sendt magten i armene på ministre og kommunale embedsmænd. Fremover kan det blive svært at få lokale borgere til at stille op til byrådene, advarer forskere bag ny bog

Kampen om det grønne klæde

Gruppeeksamen. Ideologi eller fornuft? Noget så tilsyneladende uskyldigt og teknisk som en eksamensform, nemlig gruppeeksamen, udløste i forrige uge en heftig politisk debat. Debattørerne beskyldte skiftevis hinanden for at være på et voldsomt politisk felttog, og alle opfattede sig som repræsentanter for den forstandige og saglige dømmekraft

Fri os fra organisationshumanismen

Når arbejdspladsen bliver en organisation, bliver medarbejderen til en muskel

Sider

Mest læste

  1. Den menneskelige viden har en halveringstid på godt et halvt århundrede. Til gengæld fordobles vidensmængden hvert femtende år
  2. Et gyldent lyspunkt i 1950’ernes koksgrå mørke af tømmermænd og truende tab ville i år være fyldt 50
  3. Pioneren fra Friland, Steen Møller, er 62 år og i gang med et nyt projekt, der skal genopfinde de gamle erhverv. Der er viden nok. Vi skal genlære det praktiske og handle, siger han. Her fortæller han om sit verdenssyn og om at være ildsjæl med et så stærkt afhængighedsforhold, at det ind imellem bliver lidt sygt
  4. Det er den ifølge Lykkeberg slet ikke, for andre har før Olsen vist at uddannelsessystemet længe, måske altid, har været en stærk faktor i reproduktionen af social ulighed. Alt er stort set ved det gamle, fristes man til at sige, når det gælder reproduktionen af social ulighed...
  5. En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende
  6. Alle taler om videnssamfundet, men få har overvejet, hvordan viden kan være noget, der karakteriserer et samfund som sådan. Med spørgsmålet ’Hvad er Oplysning?’ ville Kant forstå sin samtid. I dag er spørgsmålet snarere: Hvad er Viden? Det mener idehistoriker Jens Erik Kristensen fra Aarhus Universitet, der ser kampen om vidensværdierne som en overset del af den aktuelle værdikamp
  7. »Tro mod Informations oprindelse og formålsparagraf vil vi sikre det frie ord og den kritiske tanke med forankring i et værdigrundlag, der betoner lige vilkår for mennesker, social ansvarlighed, bæredygtighed, demokrati og fordomsfrihed...
  8. … så læs antologien ’Bidrag til kritik af den politiske vidensøkonomi’. Analysen og kritikken af nutidens kapitalisme er tidssvarende og nødvendig, rettidig og relevant