Emne

videregående uddannelser

Forskning og uddannelse lider under mangel på medindflydelse

Manglende demokratisk indflydelse kan sammen med ringe vilkår for dannelse føre til, at de unge mister interessen for de videregående uddannelser, påpeger uddannelsesforsker. Også forskningen får det svært, når den demokratiske indflydelse svinder ind, mener bidragsyder til ny bog om dannelse på universiteterne

Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk

Efteruddannelse for alle

Læserbrev
Kronik

Ressourcesvage har svært ved at komme sig, når de bliver ramt af stress

En ny undersøgelse blandt 2.200 universitetsstuderende viser, at stressniveauet er alarmerende højt. Den rammer bredt og uafhængigt af social baggrund, men for ressourcesvage studerende får stress langt de værste konsekvenser

De unge er blevet mere forsigtige med valget af uddannelse

Antallet af ansøgere og optagne til de videregående uddannelser går for første gang i ti år tilbage. De unge er blevet mere forsigtige og tænker sig godt om, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om eller få erhvervserfaring undervejs, påpeger uddannelseseksperter

Udskældte uddannelsesreformer står for fald

To af de seneste års mest omstridte ændringer af de videregående uddannelser – fremdriftsreform og dimensionering – bør ifølge flere af forligspartierne droppes igen, hvis et nyt bevillingssystem bliver til virkelighed. Alt andet vil være dobbeltstyring, mener S og DF. Studerende frygter, at fremdrift og dimensionering fortsætter, bare i en ny indpakning

Det virker omsonst at tale om mere kvalitet på uddannelser, der samtidig må fyre undervisere

Kvalitet skal der til ifølge regeringens forslag til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Men der er nu mest udsigt til mere bureaukrati, når universiteternes skal måles på fire forskellige parametre for at få penge. Det vil give dobbeltstyring og ikke kvalitet

Slut med 500 års selvstyre på universiteterne?

Uddannelsesministeriet bør udpege bestyrelserne på de videregående uddannelserne. Sådan lyder anbefalingen i en ny undersøgelse bestilt af ministeriet. De rektorer og bestyrelsesformænd, der har deltaget i undersøgelsen, er helt uenige og forstår ikke, hvor den konklusion kommer fra

Sider

Mest læste

  1. En ny undersøgelse blandt 2.200 universitetsstuderende viser, at stressniveauet er alarmerende højt. Den rammer bredt og uafhængigt af social baggrund, men for ressourcesvage studerende får stress langt de værste konsekvenser
  2. Penge er lig med lykke – hvis lykken for dig altså er rejser, lækker mad og fester på en privatyacht i Monaco med slanke fotomodeller. Men hvad skal du studere for at blive chef i Mærsk eller opfinde den næste Facebook og blive multimillionær?
  3. Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  4. Antallet af ansøgere og optagne til de videregående uddannelser går for første gang i ti år tilbage. De unge er blevet mere forsigtige og tænker sig godt om, fordi uddannelsesloft og fremdriftsreform har gjort det sværere at vælge om eller få erhvervserfaring undervejs, påpeger uddannelseseksperter
  5. Manglende demokratisk indflydelse kan sammen med ringe vilkår for dannelse føre til, at de unge mister interessen for de videregående uddannelser, påpeger uddannelsesforsker. Også forskningen får det svært, når den demokratiske indflydelse svinder ind, mener bidragsyder til ny bog om dannelse på universiteterne
  6. Siden taxameterordningen blev indført, har universiteterne optaget flere og flere, som slet ikke burde gå der, mener en erfaren lektor. Men har han ret i det – og hvem har ansvaret for at vende skuden?
  7. To af de seneste års mest omstridte ændringer af de videregående uddannelser – fremdriftsreform og dimensionering – bør ifølge flere af forligspartierne droppes igen, hvis et nyt bevillingssystem bliver til virkelighed. Alt andet vil være dobbeltstyring, mener S og DF. Studerende frygter, at fremdrift og dimensionering fortsætter, bare i en ny indpakning
  8. Når man er den første i sin familie, der gennemfører en universitetsuddannelse, kan det føles som at være alene i en jolle på åbent hav, siger Rasmus Stegmann, som studerer på RUC. Der er udfordringer ved at være mønsterbryder, men det kan også være en ballast, der kan bruges til ens fordel