Emne: videregående uddannelser

Seneste artikler
De danske uddannelsesinstitutioner er blevet en pølsefabrik, siger man. Efter to års arbejde i Uddannelses- og forskningsministeriet kom regeringen i dag med et bud på, hvordan et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser kan se ud.

Det virker omsonst at tale om mere kvalitet på uddannelser, der samtidig må fyre undervisere

Kvalitet skal der til ifølge regeringens forslag til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Men der er nu mest udsigt til mere bureaukrati, når universiteternes skal måles på fire forskellige parametre for at få penge. Det vil give dobbeltstyring og ikke kvalitet
En ny rapport bestilt af Forsknings- og Uddannelsesministeriet anbefaler, at staten udpeger medlemmer til uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Ulla Tørnæs (V) vil endnu ikke kommentere det konkrete forslag, men siger om behovet for at se nærmere på styringen af uddannelserne: ’Vi skal sikre, at de forskellige styringsredskaber også gør, at vi når målsætningen om, at uddannelserne har høj kvalitet og relevans’.

Slut med 500 års selvstyre på universiteterne?

Uddannelsesministeriet bør udpege bestyrelserne på de videregående uddannelserne. Sådan lyder anbefalingen i en ny undersøgelse bestilt af ministeriet. De rektorer og bestyrelsesformænd, der har deltaget i undersøgelsen, er helt uenige og forstår ikke, hvor den konklusion kommer fra
Thomas Hartig Braunstein, en af arrangørerne bag demonstrationen forklarer, at banneret skal forstå som en tvetydighed: ’Esben Lunde Larsens (V) religiøse baggrund og hans råden over vores forskning gør, at vi (desværre) må betragte ham som en form for Gud for forskningen – og hvis han ikke holder hånden over forskningen, må vi håbe, at der er en Gud et sted, som vil ... noget de færreste forskere tror på.’

’De har simpelthen fyret hele områder’

I deres frokostpause viste 150 forskere og studerende ved en demonstration arrangeret af Det Sundhedsfaglige Fakultet på KU deres sympati med fyrede kolleger og vrede over nedskæringerne – og så måtte de haste tilbage til forskning og undervisning
Kronik
Ifølge prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis skal sprog ikke kun skal være befordrende for det merkantile, men også formidle noget så grundlæggende som kultur og dannelse.

Hvad stiller vi op med de dyre(bare) sprog?

Det er på tide af tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid: Politikerne må sikre universiteterne en rimelig finansiering. Der er handelsinteresser, kultur og dannelse på spil

Besparelser på indianske studier møder international kritik

Det vælter fortsat ind med udenlandsk kritik af Københavns Universitet. Også besparelserne på indianske studier, som er det eneste studie af sin slags i Europa, har tiltrukket negativ opmærksomhed fra hele kloden

Drop uddannelsessnobberiet

Det er en god idé at slå automatpiloten fra, når man vælger uddannelse. Men det er også på tide at hæve kvaliteten på teknisk skole. Vi skal begynde at tale mere om kvalitet, bæredygtighed og værdsætte glæden ved at skabe noget med hænderne.
Københavns Universitet skal af med 500 ansatte på grund af regeringens besparelser på forskning, uddannelse og bygninger. På Saxo-instituttet blev beskeden om næste uges fyringer først modtaget med rungende stilhed, så kollegial opbakning til at nedlægge arbejdet den dag de fyrede får besked

’Fyrer de én, så må græsk lukke’

Københavns Universitet skal af med 500 ansatte på grund af regeringens besparelser på forskning, uddannelse og bygninger. På Saxo-instituttet blev beskeden om næste uges fyringer først modtaget med rungende stilhed, så kollegial opbakning til at nedlægge arbejdet den dag de fyrede får besked

Vi har ikke noget pengetræ i baghaven på Amager

De samme politikere og meningsdannere, der i årevis har skreget på effektivitet og relevans i humaniora, kalder det nu en national katastrofe, at vi stopper optaget til græsk og 12 andre små fag. Enig! Men hvor skal pengene ellers komme fra?

Sider

Mest læste

  1. Penge er lig med lykke – hvis lykken for dig altså er rejser, lækker mad og fester på en privatyacht i Monaco med slanke fotomodeller. Men hvad skal du studere for at blive chef i Mærsk eller opfinde den næste Facebook og blive multimillionær?
  2. Kvalitet skal der til ifølge regeringens forslag til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Men der er nu mest udsigt til mere bureaukrati, når universiteternes skal måles på fire forskellige parametre for at få penge. Det vil give dobbeltstyring og ikke kvalitet
  3. Læserbrev
  4. Læserbrev
  5. Siden taxameterordningen blev indført, har universiteterne optaget flere og flere, som slet ikke burde gå der, mener en erfaren lektor. Men har han ret i det – og hvem har ansvaret for at vende skuden?
  6. Mere end en femtedel af danske unge vælger samme profession som deres forældre, og især i toppen og bunden af samfundet er der tradition for at følge i familiens fodspor. Information har mødt to studerende – en kommende advokat og en musiker – der har valgt samme fag som mange andre i deres familie
  7. Når man er den første i sin familie, der gennemfører en universitetsuddannelse, kan det føles som at være alene i en jolle på åbent hav, siger Rasmus Stegmann, som studerer på RUC. Der er udfordringer ved at være mønsterbryder, men det kan også være en ballast, der kan bruges til ens fordel
  8. Første dag på det nye drømmestudie er også første skridt ind i et nyt fællesskabs normer og uskrevne regler. På litteraturvidenskab ’namedropper’ de James Joyce, mens statskundskab historisk set har været en politisk kampplads. Det kan gøre ondt at skille sig ud fra gruppen – men måske er tiden ved at løbe fra ’stammementaliteten’ på universitetsfagene?