Emne

vold

De Gule Veste er endt i voldens blindgyde

Efter 18 lørdage, hvor vold og hærværk har været et konstant ledsagefænomen ved De Gule Vestes aktioner, står bevægelsen i dag ved vejs ende

En lussing er ikke uskyldig – heller ikke når den stikkes af Birgitte Nyborg i Borgen

Det er ikke kun grov vold på film, vi bør sætte spørgsmålstegn ved. Alle de 'uskyldige' lussinger i danske dramaer understøtter en moralsk accept af simpel vold, skriver Lars Sørensen i dette debatindlæg

Stuntmand: »Mine erfaringer med, hvad filmvold gør ved folk, har betydet, at jeg simpelthen har fået dårlig samvittighed«

Stig Günther var en af de første stuntmænd i Danmark og har blandt andet arbejdet på ’Pusher’, ’Adams Æbler’ og senest Lars von Triers ’The House That Jack Built’, som han har valgt ikke selv at se. For arbejdet med filmvold har givet samvittighedskvaler. Og det i en sådan grad, at han overvejer at forlade filmbranchen

Forsker: Filmvolden kan lære os, hvad det betyder at være menneske – med potentialet til at blive både offer og gerningsmand

Hvis man vil forstå filmvoldens værdi, må man først sætte sig ind i Immanuel Kants ide om ’det sublime’, der overskrider det, som blot er skønt eller smukt. Filmvolden kan nemlig overvælde os på en måde, så vi kommer til at reflektere over vores egen menneskelighed. Det mener den amerikanske professor Robert Appelbaum, der har forsket i voldens æstetik

Hvad lærte vi om meningen med filmvold?

At vores kærlighed til og fortvivlelse over filmvold skal frem i lyset, så vi kan se volden gennem andres blikke og blive klogere på, hvorfor vi selv ser filmvold, og hvorfor vi finder mening i at se det

Peter Peter: Der findes »kunstvold« – og så findes der »konfekt for de bittesmå hjerner«

Punkikon og filmkomponist Peter Peter mener, at det er nødvendigt med insisterende, realistisk filmvold, hvor seeren ikke får mulighed for at kigge væk. Det skal blive ubehageligt, så man kan mærke, hvorfor volden er forkert

»At lave film er en fetich i sig selv, men man skal ikke dyrke volden mere end alt det andet«

Lars von Triers faste filmfotograf, Manuel Alberto Claro, bryder sig ikke om vold på film, medmindre den bliver forklaret og forsvaret. Det bliver den ikke i James Camerons manipulerende ’Avatar’, men det gør den i Triers film, senest i seriemorderthrilleren ’The House That Jack Built’, mener han

»Marvels kampscener minder nærmest om en koreograferet ballet«

Morten Søndergård, der er kendt for sit arbejde som redaktør og oversætter af danske Marvel-udgivelser gennem 22 år, bryder sig ikke om splatter og slå-på-tæven-vold, medmindre det er lavet af hans yndlingsinstruktører. Ifølge ham skal voldsscener helst være ligesom kæmpebrikker, der slår hinanden ud på et skakbræt. Nøjagtig som det er i Marvel-universet

Søren Pape Poulsens sværmeri for en illusorisk retsfølelse er farlig

Justitsminister Søren Pape Poulsen burde ikke stille sig tilfreds med længere straffe, der ikke virker. Han burde sikre, at straffede vender tilbage til samfundet igen som fornuftige borgere
Vold i film

»Jeg ved, hvordan vold ser ud i virkeligheden. Og den ligner ikke den i Fight Club«

Filminstruktør Christina Rosendahl svælgede i voldsfilm som ung. Det var hendes måde at bearbejde sin egen voldelige opvækst på. Blod og afhuggede lemmer er for hende den rene barnemad, til gengæld bryder hun sammen, når hun ser en løve nedlægge en hjort på Discovery Channel

Sider

Mest læste

  1. Filminstruktør Christina Rosendahl svælgede i voldsfilm som ung. Det var hendes måde at bearbejde sin egen voldelige opvækst på. Blod og afhuggede lemmer er for hende den rene barnemad, til gengæld bryder hun sammen, når hun ser en løve nedlægge en hjort på Discovery Channel
  2. Stig Günther var en af de første stuntmænd i Danmark og har blandt andet arbejdet på ’Pusher’, ’Adams Æbler’ og senest Lars von Triers ’The House That Jack Built’, som han har valgt ikke selv at se. For arbejdet med filmvold har givet samvittighedskvaler. Og det i en sådan grad, at han overvejer at forlade filmbranchen
  3. Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold
  4. Justitsminister Søren Pape Poulsen burde ikke stille sig tilfreds med længere straffe, der ikke virker. Han burde sikre, at straffede vender tilbage til samfundet igen som fornuftige borgere
  5. I retssal 2 i Københavns Byret er E tiltalt for at slå sine egne børn med en mælkekasse og et kosteskaft
  6. En blodig henrettelsesscene er omdrejningspunktet i filminstruktør Ask Hasselbalchs yndlingsfilm, ’RoboCop’. Han har ikke noget problem med voldsfilm, så længe volden er integreret i filmens handling. Det er først, når den reduceres til staffage, at den bliver ligegyldig – og dermed problematisk
  7. I retssal 17 i Københavns Byret er T sigtet for hærværk og vold på en motorvejsrampe på Amager
  8. At vores kærlighed til og fortvivlelse over filmvold skal frem i lyset, så vi kan se volden gennem andres blikke og blive klogere på, hvorfor vi selv ser filmvold, og hvorfor vi finder mening i at se det