Emne

vold

Vi ser et monster i stedet for et medmenneske, og herved bliver vi blinde

Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold

I retten: »Han har slået min kæreste, og det hele vender sig bare i mig«

I retssal 17 i Københavns Byret er T sigtet for hærværk og vold på en motorvejsrampe på Amager

»De fleste voldshandlinger på film har jo ikke en skid med ofret at gøre«

Filminstruktør og manuskriptforfatter Isabella Eklöf kan ikke mønstre nogen interesse for vold på film – medmindre der er tale om seksualiseret vold, og filmen tager både overgrebet og dets offer alvorligt. At lade ofrene være navnløse modstandere, hvis liv helten har ret til at tage, anser hun for at være farligt
Filmvold

»Først får han skudt hånden af, så får han skudt armen af, så bliver han pløkket fuldstændig i smadder. Det fungerer«

En blodig henrettelsesscene er omdrejningspunktet i filminstruktør Ask Hasselbalchs yndlingsfilm, ’RoboCop’. Han har ikke noget problem med voldsfilm, så længe volden er integreret i filmens handling. Det er først, når den reduceres til staffage, at den bliver ligegyldig – og dermed problematisk

Voldsdiskussioner avler voldsdiskussioner

Når det kommer til kunstneriske film, hvor volden får en central plads, hvor filmen måske faktisk handler om selve voldens væsen, kan det være lidt sårbart at indtage positionen som den, der er sur og siger fra

Filmvold: »Jeg tror, at de anonyme lig i Barnaby skader mere end Lars von Triers udpenslede vold«

Vold på film kan udfri os og fungere som et nødvendigt spejl. Voldsfilm kan endda anses som underbevidsthedens protestfilm, mener underviser og filmklipper Steen Schapiro. Han har det faktisk mere svært ved den hyggelige krimi, hvor vi aldrig ser ofret i øjnene under volden

I retten: »Hun er ikke klar over, at hun afgiver en vidneforklaring, som kan sende hendes egen familie ud af landet«

I retssal 2 i Københavns Byret er E tiltalt for at slå sine egne børn med en mælkekasse og et kosteskaft

I retten: »Jeg tog fat i ham på en bestemt måde. Men jeg løftede ham ikke«

I retssal 36 i Københavns Byret er en mand tiltalt for i sin søns SFO at have udsat en anden seksårig dreng for vold

I retten: »Hun slog sig selv. Da hun trak i guitaren, fik hun den i hovedet«

I retssal 17 i Københavns Byret er en hjemløs rumæner tiltalt for at have slået to danske kvinder under en bytur i Boltens Gård

I retten: »Det fløj jo rundt med knytnæver og knæskaller«

I Københavns Byret er en 25-årig mand tiltalt for vold mod to dørmænd på Amager

Sider

Mest læste

  1. Den seneste tids reformer på beskæftigelsesområdet har ikke virket optimalt. Udsatte borgere bliver desperate og tyer i yderste konsekvens til vold. På jobcentrene opruster man sikkerheden. Hele situationen er uholdbar og bør føre til eftertanke hos politikerne, skriver Sarah McLeman-Hasselgaard fra Den Sociale Retshjælps Fond i dette debatindlæg
  2. Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har læst 1417 obduktionsrapporter og givet os ny indsigt i drabssager gennem et kvart århundrede. Vi har samlet nogle af væsentligste tal
  3. Voldelige computerspil rummer negative påvirkninger på børn og unge. Særligt helt små børn og kontaktsvage børn er påvirkelige. Et fælles træk hos disse er, at de har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi, så forældre må forholde sig til den forråelse, de kan komme til at indgå i
  4. Punkikon og filmkomponist Peter Peter mener, at det er nødvendigt med insisterende, realistisk filmvold, hvor seeren ikke får mulighed for at kigge væk. Det skal blive ubehageligt, så man kan mærke, hvorfor volden er forkert
  5. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  6. For Bourdieu var sociologiens felter struktureret som et forhold mellem en dominerende og en domineret part. Hans måde at tænke på er umiddelbart let at overtage – men har også problematiske arvtagere
  7. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  8. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog