Emne

vold

Længe før Rasmus Paludan og demonstrationerne på Nørrebro begyndte forskere at undersøge gadevoldens logik

I denne uge så vi en velfærdsstatslig lightudgave af de optøjer, der har hærget belastede boligområder i flere vesteuropæiske lande de seneste 15 år. Den konkrete anledning var den racistiske provokatør Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs, men forskningen viser, at den slags optøjer følger nogle faste mønstre og rationaler, uanset hvad der antænder dem

De internationale styrker i Mali er ved at miste legitimiteten helt hos den befolkning, de egentlig skulle beskytte

Det var den hidtil blodigste begivenhed i Malis langstrakte konflikt, da omkring 200 civile blev dræbt i en massakre i landsbyen Ogossagou den 23. marts. Volden er blevet til hverdag, og med nye aktører som Rusland på banen og ved at fastholde fokus på egne interesser i at bekæmpe migration og terrorisme risikerer Vesten at miste indflydelse og legitimitet i den strategisk vigtige Sahel-region

De Gule Veste er endt i voldens blindgyde

Efter 18 lørdage, hvor vold og hærværk har været et konstant ledsagefænomen ved De Gule Vestes aktioner, står bevægelsen i dag ved vejs ende

En lussing er ikke uskyldig – heller ikke når den stikkes af Birgitte Nyborg i Borgen

Det er ikke kun grov vold på film, vi bør sætte spørgsmålstegn ved. Alle de 'uskyldige' lussinger i danske dramaer understøtter en moralsk accept af simpel vold, skriver Lars Sørensen i dette debatindlæg

Stuntmand: »Mine erfaringer med, hvad filmvold gør ved folk, har betydet, at jeg simpelthen har fået dårlig samvittighed«

Stig Günther var en af de første stuntmænd i Danmark og har blandt andet arbejdet på ’Pusher’, ’Adams Æbler’ og senest Lars von Triers ’The House That Jack Built’, som han har valgt ikke selv at se. For arbejdet med filmvold har givet samvittighedskvaler. Og det i en sådan grad, at han overvejer at forlade filmbranchen

Forsker: Filmvolden kan lære os, hvad det betyder at være menneske – med potentialet til at blive både offer og gerningsmand

Hvis man vil forstå filmvoldens værdi, må man først sætte sig ind i Immanuel Kants ide om ’det sublime’, der overskrider det, som blot er skønt eller smukt. Filmvolden kan nemlig overvælde os på en måde, så vi kommer til at reflektere over vores egen menneskelighed. Det mener den amerikanske professor Robert Appelbaum, der har forsket i voldens æstetik

Hvad lærte vi om meningen med filmvold?

At vores kærlighed til og fortvivlelse over filmvold skal frem i lyset, så vi kan se volden gennem andres blikke og blive klogere på, hvorfor vi selv ser filmvold, og hvorfor vi finder mening i at se det

Peter Peter: Der findes »kunstvold« – og så findes der »konfekt for de bittesmå hjerner«

Punkikon og filmkomponist Peter Peter mener, at det er nødvendigt med insisterende, realistisk filmvold, hvor seeren ikke får mulighed for at kigge væk. Det skal blive ubehageligt, så man kan mærke, hvorfor volden er forkert

»At lave film er en fetich i sig selv, men man skal ikke dyrke volden mere end alt det andet«

Lars von Triers faste filmfotograf, Manuel Alberto Claro, bryder sig ikke om vold på film, medmindre den bliver forklaret og forsvaret. Det bliver den ikke i James Camerons manipulerende ’Avatar’, men det gør den i Triers film, senest i seriemorderthrilleren ’The House That Jack Built’, mener han

»Marvels kampscener minder nærmest om en koreograferet ballet«

Morten Søndergård, der er kendt for sit arbejde som redaktør og oversætter af danske Marvel-udgivelser gennem 22 år, bryder sig ikke om splatter og slå-på-tæven-vold, medmindre det er lavet af hans yndlingsinstruktører. Ifølge ham skal voldsscener helst være ligesom kæmpebrikker, der slår hinanden ud på et skakbræt. Nøjagtig som det er i Marvel-universet

Sider

Mest læste

  1. 26-årige Daniel Bilyeli Øksnebjerg spillede en fodboldkamp sidste år, hvor en fra modstanderholdet kaldte ham »neger« og sagde, at han »ikke var noget værd«. Det fortæller han i serien af vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet racisme i Danmark
  2. Da Marianne Vestergaard Nielsen var ude at løbe en tur for 25 år siden, fik hun en knytnæve i ansigtet og blev kaldt »gule hund« af en fremmed mand. Det fortæller hun i serien af vidnesbyrd fra en mennesker, der har oplevet racisme i Danmark
  3. Min ekskæreste ville ikke kontrollere, hvor jeg var og hvem jeg så. Det, jeg oplevede, var et stille regime, hvor jeg havde valget om at rette ind eller blive forladt. Psykisk vold er også en subjektiv oplevelse, derfor er betegnelsen svær at bruge, skriver Birgitte i dette debatindlæg
  4. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  5. For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  6. Opløftende bog om de mælkebøttebørn, der er blevet svigtet og forsømt, men alligevel er blevet hele og glade mennesker NY BOG Mælkebøttebørn er mønsterbrydere. Det er mennesker, der er blevet forsømt som børn...
  7. I Danmark drejer prostitutionsdebatten sig ofte om den prostitueredes ringe sociale status. Men vi bør tale om købesex som en form for vold og indføre en progressiv og tidssvarende politik på området ved at gøre det strafbart, skriver kandidat i Europa Studier Signe Birk i dette debatindlæg
  8. De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte