Emne

vold

»At lave film er en fetich i sig selv, men man skal ikke dyrke volden mere end alt det andet«

Lars von Triers faste filmfotograf, Manuel Alberto Claro, bryder sig ikke om vold på film, medmindre den bliver forklaret og forsvaret. Det bliver den ikke i James Camerons manipulerende ’Avatar’, men det gør den i Triers film, senest i seriemorderthrilleren ’The House That Jack Built’, mener han

»Marvels kampscener minder nærmest om en koreograferet ballet«

Morten Søndergård, der er kendt for sit arbejde som redaktør og oversætter af danske Marvel-udgivelser gennem 22 år, bryder sig ikke om splatter og slå-på-tæven-vold, medmindre det er lavet af hans yndlingsinstruktører. Ifølge ham skal voldsscener helst være ligesom kæmpebrikker, der slår hinanden ud på et skakbræt. Nøjagtig som det er i Marvel-universet

Søren Pape Poulsens sværmeri for en illusorisk retsfølelse er farlig

Justitsminister Søren Pape Poulsen burde ikke stille sig tilfreds med længere straffe, der ikke virker. Han burde sikre, at straffede vender tilbage til samfundet igen som fornuftige borgere
Vold i film

»Jeg ved, hvordan vold ser ud i virkeligheden. Og den ligner ikke den i Fight Club«

Filminstruktør Christina Rosendahl svælgede i voldsfilm som ung. Det var hendes måde at bearbejde sin egen voldelige opvækst på. Blod og afhuggede lemmer er for hende den rene barnemad, til gengæld bryder hun sammen, når hun ser en løve nedlægge en hjort på Discovery Channel

Vi ser et monster i stedet for et medmenneske, og herved bliver vi blinde

Problemet ved at vi meget sjældent hører voldsudøverens egen historie er, at vi ikke forholder os til, at mange af dem selv vokser op i hjem med vold og bærer på traumer, som de har brug for at få bearbejdet. At forstå er første skridt til at undgå vold

I retten: »Han har slået min kæreste, og det hele vender sig bare i mig«

I retssal 17 i Københavns Byret er T sigtet for hærværk og vold på en motorvejsrampe på Amager

»De fleste voldshandlinger på film har jo ikke en skid med ofret at gøre«

Filminstruktør og manuskriptforfatter Isabella Eklöf kan ikke mønstre nogen interesse for vold på film – medmindre der er tale om seksualiseret vold, og filmen tager både overgrebet og dets offer alvorligt. At lade ofrene være navnløse modstandere, hvis liv helten har ret til at tage, anser hun for at være farligt
Filmvold

»Først får han skudt hånden af, så får han skudt armen af, så bliver han pløkket fuldstændig i smadder. Det fungerer«

En blodig henrettelsesscene er omdrejningspunktet i filminstruktør Ask Hasselbalchs yndlingsfilm, ’RoboCop’. Han har ikke noget problem med voldsfilm, så længe volden er integreret i filmens handling. Det er først, når den reduceres til staffage, at den bliver ligegyldig – og dermed problematisk

Voldsdiskussioner avler voldsdiskussioner

Når det kommer til kunstneriske film, hvor volden får en central plads, hvor filmen måske faktisk handler om selve voldens væsen, kan det være lidt sårbart at indtage positionen som den, der er sur og siger fra

Filmvold: »Jeg tror, at de anonyme lig i Barnaby skader mere end Lars von Triers udpenslede vold«

Vold på film kan udfri os og fungere som et nødvendigt spejl. Voldsfilm kan endda anses som underbevidsthedens protestfilm, mener underviser og filmklipper Steen Schapiro. Han har det faktisk mere svært ved den hyggelige krimi, hvor vi aldrig ser ofret i øjnene under volden

Sider

Mest læste

  1. Det var rigtigt af nævninge og dommere, at de gav de bornholmske brødre en hård straf for deres brutale mishandling af Phillip Johansen i en skov på Bornholm. Og det var også rigtigt, at de ikke blev dømt for en racistisk hadforbrydelse
  2. Når etniske danskere kun sjældent bruger vold i børneopdragelsen, er det resultat af årtiers udvikling i synet på opdragelse. Berøringsangst har afholdt danskerne fra at påvirke nydanskere til ikke at bruge vold, vurderer eksperter
  3. I Danmark drejer prostitutionsdebatten sig ofte om den prostitueredes ringe sociale status. Men vi bør tale om købesex som en form for vold og indføre en progressiv og tidssvarende politik på området ved at gøre det strafbart, skriver kandidat i Europa Studier Signe Birk i dette debatindlæg
  4. Min ekskæreste ville ikke kontrollere, hvor jeg var og hvem jeg så. Det, jeg oplevede, var et stille regime, hvor jeg havde valget om at rette ind eller blive forladt. Psykisk vold er også en subjektiv oplevelse, derfor er betegnelsen svær at bruge, skriver Birgitte i dette debatindlæg
  5. For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  6. Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  7. Kan et belastet kvarter, der har produceret sociale tabere i årevis, hive sig selv op og sætte den sociale prædestination på slingrekurs? I Horsens kæmper de, men er langt mere ambitiøse end regeringen, der vil gøre bistandsklienter til bankdirektører. Målet er mening med tilværelsen
  8. For Kasper Hansen var filmen Ondskab hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklassesverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm