Emne

vrede

Klumme
30. januar 2020

Jeg tror slet ikke, at mennesket er bygget til teboller og hygge. Vi er bygget til kamp

Tænk, at man står en kold tirsdag morgen på vej til vuggestuen og føler behov for at forsvare ’sin ære’, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme
Tænk, at man står en kold tirsdag morgen på vej til vuggestuen og føler behov for at forsvare ’sin ære’, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme
Leder
25. oktober 2019

Demonstranter verden over tror på, at politik kan gøre en forskel, og de er skuffede

Der er massedemonstrationer på samme tid i Mellemøsten, Latinamerika, Asien og Europa. De har forskellige sager og mål, men de har troen på demonstrationen som politisk metode til fælles
Der er massedemonstrationer på samme tid i Mellemøsten, Latinamerika, Asien og Europa. De har forskellige sager og mål, men de har troen på demonstrationen som politisk metode til fælles
Anmeldelse
4. oktober 2019

I ’Den sorte bog (B-sider)’ er Lone Aburas stadig vred

Lone Aburas har skrevet frasorterede digte, vredesudbrud og galde, ingen rigtigt kan bruge til noget
I Den sorte bog (B-sider), som digtsamlingen hedder, kan man allerede i titlen fornemme, at forfatteren ikke er blevet mildere. Det er sorte og sure opskød, galde tilmed, der harkes op i denne bog, der faktisk meget sjovt og passende har genren ’B-sider’, skriver Nanna Goul.
Interview
28. september 2019

Martha Nussbaum: Frygten er ikke svaret på populismen

72-årige Martha Nussbaum er en af USA’s mest prominente tænkere. I en ny bog advarer hun de progressive mod at ligge under for den samme politiserede frygt, som nærer populismen. Svaret på Trump er ikke frygt og vrede, men en ’håbets strategi’, siger den nyudnævnte æresdoktor ved Aarhus Universitet
Populisternes modstandere ligger også under for frygt, når de dæmoniserer Trump og hans vælgerbagland. Det nytter ikke at afskrive halvdelen af vælgerkorpset som tåber og tabere, siger Martha Nussbaum.
Anmeldelse
29. juni 2019

Den kvindelige vrede er bedre end sit rygte

Den kvindelige vrede har ikke noget godt ry. Typisk affejes den som værende f.eks. ’irrationel’, ’farlig’ og direkte ’latterlig’. Nonsens, mener Rebecca Traister, der i sin medrivende og provokerende bog, ’Good and Mad – The Revolutionary Power of Women’s Anger’, har en seriøs høne at plukke med den tendentiøse delegitimering og skamløse udskamning af vrede kvinder
Interview
27. april 2019

Parterapeut Frej Prahl: Selv om jeg ikke bryder mig om straf, så vil jeg næsten sige ’anything goes’, hvis man kan få kærligheden tilbage i relationen til barnet

Præstationskulturen får ofte skylden for børns skoleangst. Men det er også følsomme forældres – specielt mødres – skyld, lyder det i psykolog og parterapeut Frej Prahls bog, ’Aargh! Den sunde vrede i familielivet’, der netop er udkommet. Information har talt med ham om vrede og det psykologiserede samfund
Frej Prahls er aktuel med bogen, ’Aargh! Den sunde vrede i familielivet’.
Læserbrev
22. december 2018

Brevkassen: Identitetspolitik gør mig rasende

Af alverdens uretfærdighed er der nærmest intet, der kan gøre mig mere rasende end identitetspolitik
Baggrund
15. december 2018

Vrede virker for mænd, men ikke for kvinder – og fire andre teser fra ny bog om kvinder, vrede og politik

Bogen ’Good and Mad’ af feministen og journalisten Rebecca Traister er et forsvar for kvindelig vrede i en politisk æra, hvor kvindebevægelser og vrede kvindestemmer fylder mere og mere
Rosa Parks får taget fingeraftryk af politiet i Montgomery. Året er 1956, og hun er sammen med en række andre borgere anklaget for at overtræde reglerne om raceadskillelse.
Baggrund
22. maj 2018

Hvorfor lever vi i en vredens tidsalder? Er det bare noget, der sker hver 50. år?

Der er tegn i tiden på, at vores lethed til aggression bliver større, konstaterer forskere. De sociale mediers vredesforstærkende karakter kan være en forklaring, men det kan også dreje sig om historiske cyklusser – og lige nu nærmer vi os måske kulminationen på en historisk vredesbølge
Sociale spændinger og vredesudbrud kan også kaste progressive ting som fagforeninger, suffragetter og borgerrettigheder af sig. Her viser vreden sig i studenteroprøret i Frankrig i 1968.

Sider