Emne

X factor

Læserne spørger: Thomas Blachman

»Jeg har beriget mig selv med en tilladelse til at udleve både idiotens og geniets rolle ... «

Justifiable homicide

Sam Cooke var borgerrettighedsforkæmper, han blev skudt i 1964 af en racistisk motelejer, der påstod at Cooke dels var fuld, dels i færd med at udføre et indbrud. Det er stærkt tvivlsomt, om det havde noget som helst på sig, alligevel bedømte de amerikanske domstole drabet som et ’justifiable homicide’. Der er næppe nogen, der har planer om at skyde Kim Christiansen – så hvad skal det egentlig være godt for med sådan en gang klynk og flæb?

Amatørernes triumftog

Når det ringe fortrænger det bedste

Vild med taktstokken

DR vil være med på kendis-tv-bølgen og lancerer nu en konkurrence i at dirigere

X Factor og værdierne

Kvalitet, demokrati og public service hænger sammen, men er svære størrelser at udrede for en tv-institution, der har segmenter og seertal som primære faglige mål

Musikkens X Factor

Man undervurderer seerne, hvis man tror, at de ikke er bevidste om, at deltagerne i X Factor er amatører. Lad os derfor komme ud over den diskussion og se på, hvad amatørernes triumf gør for musikken

Kakkelbordspunk splitter musikeliten

Musiker Kristian Leth kommer nu X Factor-dommer Pernille Rosendahl til undsætning i debatten om talentshowets fortolkning af en gammel punkklassiker

Kulturperler tager ikke skade af genbrug

Punken brød med alle autoriteter. Derfor er det absurd at forlange, at X Factor-deltagere i ærefrygt skulle afstå fra at spille punkklassikere

Ingen musik er for fin til X Factor

Der er ingen grund til at frygte, at glade amatører risikerer at ødelægge det smukke i stor musik. Musikscenen er bred nok til de utrænede og de topprofessionelle

Danseglæde og grusomhedens teater

Vinder? I ugevis kæmper unge amatører på tv om at blive Danmarks nye stjerne. De roses og sammenlignes med berømtheder på stribe, og vinderen nærmest druknes i opmærksomhed. For en stund i hvert fald

Sider

Mest læste

  1. Det fantastiske var, at X Factor mødte befolkningen der, hvor vi er, hjemme foran fjernsynet, og tog os et helt andet sted hen. Det var en genopdagelse af autoritet, kvalitet og kulturformidling i Danmarks Radio
  2. Vi elsker X Factor fredag aften, men oplever Alle mod 1 som decideret tvang. Vane-tv som Vores Vejr, ’Barnaby’ og Disney Sjov fungerer lige så godt, som de gjorde for ti år siden, mens nye ambitioner i ’Herrens Veje’ og ’Historien om Danmark’ rykker milepæle. I redaktionens sidste kanalgennemgang er vi godt tilfredse med det gode gamle moderskib DR1
  3. »Jeg mener, det er forkert at sætte folk i kasser som sorte eller brune eller danskere eller indvandrere. Du er det, du føler indeni. Først og fremmest og mest overordnet er jeg menneske«
  4. Fredagsfesen. X-Factor handler i virkeligheden ikke om deltagerne - men om dommerne. Amatørernes gladiatorkamp udgør blot rammen om den konkurrence, der foregår mellem Lina, Remee og Blachman
  5. Jeg møder ofte fordomme om, at deltagere i talent- og reality-programmer må være selvoptagede og ureflekterede. Det undrer mig. Jeg oplever, at den senmoderne identitetssøgen ofte fører til nye erkendelser, selvindsigt og lyst til at bidrage til fællesskabet. Sådan virkede X Factor på mig
  6. Danmarks Radio var i krise, da det i 2007 besluttede at sende X Factor – et program, der skulle blive koncernens største underholdningssucces nogensinde. Men både på bestyrelsesgangen og i offentligheden medførte det store diskussioner, for programmet brød med ideen om, hvad der var ’DR-værdigt’. Siden er X Factor blevet centrum for debatten om public service. En række hovedpersoner genfortæller det skelsættende første år
  7. X-Factor er ikke blot rigtig godt tv. Det er også et rigtig godt billede på en tendens i tiden til på den ene side at lade sig rive med af enkeltfortællinger om tabere og vindere - og til på den anden side at udvise en udpræget blindhed over for de strukturer, som leverer støbeformen til netop disse fortællinger