Eskil Halberg

Forfatter, radiovært på 24syv og klummeskribent ved Information
  • Klumme
    12. maj 2022

    Biogas er ikke grøn. Den er et forsvar for den fossile kapitalisme

    Biogas er ikke en del af løsningen på den grønne omstilling, men en del af problemet. Biogas kommer i meget høj grad fra produktioner, der har naturgas som sin forudsætning, nemlig kunstgødning. Kapitalens energikredsløb er et absurd system, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    De mange millioner grise, der produceres i Danmark hvert år, er en del af biogaskredsløbet. Og det kredsløb ligner mere og mere et fupnummer, skriver Eskil Halberg i denne kommentar.
  • Klumme
    12. april 2022

    Sikker adgang til mad er også sikkerhedspolitik, og målet er madsuverænitet

    Stigende priser på det globale fødevaremarked kan betyde sult i mange lande. Vi må erkende, at en stabil forsyning af mad også er sikkerhedspolitik. Og dermed må vi omlægge landbruget, så det sikrer folk mad på bordet. Vi må kræve madsuverænitet, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme
    Mad skal grundlæggende slet ikke tænkes som føde’varer’, men som, ja, mad. Ikke noget man sælger, men noget man spiser, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme.
  • Klumme
    17. marts 2022

    Placeringen af vindmøller er en klassekamp, som den fattige udkant er ved at tabe

    Opførelsen af kæmpevindmøller i Danmarks udkantsområder er resultatet af kapitalismens forarmelse af udkanten. Vi skal have flere vindmøller, men hvorfor er det de fattige i udkanten, der skal have ødelagt deres landskab og naturområder, spørger forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Lolland er en af de kommuner, der har flest vindmøller, og set fra politikeres og kapitalens perspektiv er det selvindlysende, at de store vindmøller skal stå netop her. Landskabet er tyndt befolket, og det blæser meget. Men det er en forståelse uden klasseperspektiv, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme.
  • kommentar
    24. februar 2022

    Biblioteker er fælleseje, gratis og den slags hverdagskommunisme, vi skal have mere af

    Biblioteker er et hverdagseksempel på kommunisme. Bøgerne er fælleseje og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig, sætter man bogen tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Lad os udbrede det koncept til flere livsområder, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Bøgerne på biblioteket er alles, de er fælles og gratis. Man går bare ind og tager, hvad man skal bruge. Og når man er færdig, sætter man bogen tilbage på hylden, så andre kan få glæde af den. Ingen skal have penge op af lommen, alle har lige adgang til forbruget. Det er kommunisme.
  • Klumme
    2. februar 2022

    Jeg opdrager med fasthed og autoritet, for kun sådan kan mine børn vokse op og gøre oprør

    På trods af mine demokratiske idealer om, at alle mennesker – også børn – skal være med til at bestemme, parlamenterer jeg ikke med mine børn. Jeg ved for det meste, hvad der er bedst for dem, og sådan bliver det. Altid at tage børnene med på råd virker som en slags mental børnetortur, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Vi bør blande os meget mere i hinandens liv, ikke mindst i hvordan vi opdrager vores børn, skriver Eskil Halberg.
  • Klumme
    7. januar 2022

    Frigørelsen fra arbejdet kan kun lykkes, hvis vi går sammen i en organiseret bevægelse

    Fagbevægelsen og arbejderpartierne har i mere end hundrede år holdt på, at det var gennem arbejdet og kampe for ordentlige arbejdsforhold, at vi kunne skabe det gode samfund. Men nu er der brug for kamporganisationer, der vil frigøre os helt fra arbejdet, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Arbejde var den vigtigste politiske faktor i det 20. århundrede, men arbejdspladsen har vist sig som et sted, der suger livet ud af os, skriver Eskil Halberg.
  • Klumme
    27. december 2021

    Planøkonomi er ikke et koordinationsproblem, men et politisk problem

    Den teknologiske udvikling i regnekraft, computere og håndteringen af store datamængder har muliggjort en centraløkonomisk planlægning med en effektivitet og af et omfang, man kun kunne drømme om i Sovjetunionen, men algoritmernes åg er ikke et attraktivt alternativ til markedets åg, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.
  • Klumme
    11. november 2021

    Klimakrisen er ikke kun en kamp mod tiden – men også om tiden

    Problemet med COP’erne er, at de rige i det globale nord står sidst i køen til helvedes dør, mens det globale syd står først. De rige landes undergang går langsomt, mens de fattiges undergang går hurtigt. De rige har stjålet tiden fra de fattige, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Barbados’ premierminister Mia Mottleys modige og præcise tale ved COP26 handlede netop om tid. Formuleret tidspolitisk er problemet med COP’erne, at de rige i det globale nord står sidst i køen til helvedes dør, mens det globale syd står først.
  • Klumme
    21. oktober 2021

    Det burde ikke være lovligt at eje en bolig

    Privatejede boliger gør de rige dele af samfundet endnu rigere og har en destabiliserende effekt på økonomien. Der er derfor ikke brug for blot at regulere lidt på boligmarkedet, men derimod for helt at afskaffe private ejerboliger og gøre dem kollektivt ejede, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Privatejede boliger gør de rige dele af samfundet endnu rigere og har en destabiliserende effekt på økonomien. Der er derfor ikke brug for blot at regulere lidt på boligmarkedet, men derimod for helt at afskaffe private ejerboliger og gøre dem kollektivt ejede, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme

Sider

  1. Klumme
    12. maj 2022

    Biogas er ikke grøn. Den er et forsvar for den fossile kapitalisme

    Biogas er ikke en del af løsningen på den grønne omstilling, men en del af problemet. Biogas kommer i meget høj grad fra produktioner, der har naturgas som sin forudsætning, nemlig kunstgødning. Kapitalens energikredsløb er et absurd system, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    De mange millioner grise, der produceres i Danmark hvert år, er en del af biogaskredsløbet. Og det kredsløb ligner mere og mere et fupnummer, skriver Eskil Halberg i denne kommentar.
  2. Kronik
    10. juni 2015

    Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve

    Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
    ’Næsten alle er begejstrede ved tanken om bare at sige deres job op og gøre noget andet,’ siger Eskil Andreas Halberg, der nu dropper sit gymnasielærerjob.
  3. Klumme
    2. februar 2022

    Jeg opdrager med fasthed og autoritet, for kun sådan kan mine børn vokse op og gøre oprør

    På trods af mine demokratiske idealer om, at alle mennesker – også børn – skal være med til at bestemme, parlamenterer jeg ikke med mine børn. Jeg ved for det meste, hvad der er bedst for dem, og sådan bliver det. Altid at tage børnene med på råd virker som en slags mental børnetortur, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Vi bør blande os meget mere i hinandens liv, ikke mindst i hvordan vi opdrager vores børn, skriver Eskil Halberg.
  4. Klumme
    19. august 2021

    Klimakrisen er en ulighedskrise. De rige er hoppet i bådene, mens de fattige holdes væk

    Klimakrisen er skabt af ’menneskehedens aktiviteter’, hører vi hele tiden – det var også en hovedkonklusion i den nye rapport fra FN’s klimapanel. Men klimakampen kan ikke meningsfuldt føres, hvis vi ikke indsnævrer ansvaret præcist
    Verdens rigeste mænd står bag udledninger, der er mange gange større end de fattigste lande. På billedet er det en mand fra den absolutte pengetop, Amazon-stifteren Jeff Bezos.
  5. Klumme
    17. marts 2022

    Placeringen af vindmøller er en klassekamp, som den fattige udkant er ved at tabe

    Opførelsen af kæmpevindmøller i Danmarks udkantsområder er resultatet af kapitalismens forarmelse af udkanten. Vi skal have flere vindmøller, men hvorfor er det de fattige i udkanten, der skal have ødelagt deres landskab og naturområder, spørger forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Lolland er en af de kommuner, der har flest vindmøller, og set fra politikeres og kapitalens perspektiv er det selvindlysende, at de store vindmøller skal stå netop her. Landskabet er tyndt befolket, og det blæser meget. Men det er en forståelse uden klasseperspektiv, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme.
  6. Klumme
    12. april 2022

    Sikker adgang til mad er også sikkerhedspolitik, og målet er madsuverænitet

    Stigende priser på det globale fødevaremarked kan betyde sult i mange lande. Vi må erkende, at en stabil forsyning af mad også er sikkerhedspolitik. Og dermed må vi omlægge landbruget, så det sikrer folk mad på bordet. Vi må kræve madsuverænitet, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme
    Mad skal grundlæggende slet ikke tænkes som føde’varer’, men som, ja, mad. Ikke noget man sælger, men noget man spiser, skriver forfatter og radiovært Eskil Halberg i denne klumme.
  7. Klumme
    7. september 2021

    Hvis kapitalismen går under, vil en mulig kommunisme blive en oprydningsopgave. Et håndværkertilbud

    Ifølge den marxistiske fabel ville kapitalismens klassemodsætninger ende med at skabe et enormt menneskeligt fremskridt i form af en kommunistisk revolution. Men undervejs i denne proces er jordkloden blevet ødelagt, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Hvis klassekampen i lyset af klimakrisen skal give mening, er proletariatets historiske opgave at træde ud af lønarbejdets trummerum, skriver Eskil Halberg.
  8. Klumme
    27. december 2021

    Planøkonomi er ikke et koordinationsproblem, men et politisk problem

    Den teknologiske udvikling i regnekraft, computere og håndteringen af store datamængder har muliggjort en centraløkonomisk planlægning med en effektivitet og af et omfang, man kun kunne drømme om i Sovjetunionen, men algoritmernes åg er ikke et attraktivt alternativ til markedets åg, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
    Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.