Eva Eistrup

Eva Eistrup

Journalist, Information
Seneste artikler af
Eva Eistrup
  • Skal kulturen opdrage borgerne til at tænke korrekt?

    Handlingsplaner for fire svenske kulturmuseer har sparket en debat i gang om, hvorvidt museerne er i fare for at blive ideologiske værktøjer for politisk korrekthed. I Norge og Danmark pippes der også lidt om emnet, men i Sverige gives der hals
  • Streaming

    Ting, som 2016 stjal-edition
  • ’Det nytter aldrig at fortælle nogen, at deres følelser er forkerte’

    Det vil tage lang tid, før vi forstår Trumps sejr, mener en af verdens førende maskulinitetsforskere, Michael Kimmel. For når vi mente, det handlede om køn, handlede det om klasse, og når man troede, det handlede om klasse, var der pludselig tale om race. Trods valget mener han stadig, at den hvide, vrede mands dage er talte
  • Anbefalet: Eva Eistrup

    Ekskærestens underbukser, kærestebreve, den T-shirt, hun sov i og efterlod. Kærlighedens materielle efterladenskaber er omdrejningspunktet for de to kroatiske kunstnere Olinka Vištica og Dražen Grubišić’ udstilling Museum of Broken Relationships, som gæster Danmark
  • Den glemte hvide mand

    Det var den marginaliserede hvide mand, der var omdrejningspunktet for Trumps kampagne. Ham, der lider under globaliseringen og trues af immigranter. Men betyder det så, at det nu er de sorte, latinoernes og kvindernes opgave at forstå Trump og hans vælgere?
  • I dag har jeg ’drejet mig mod min lesbiske side’

    Marianne sprang ud som lesbisk som 54-årig, men hendes historie er ikke den klassiske ud-af-skabet-fortælling. For der var ikke rigtig noget at skjule i noget skab. Først nu er det ved at gå op for os, at seksualitet er noget, der godt kan forandre sig
  • Streaming

    Komplet apolitisk edition
  • Et brev Dan Turèll aldrig kommer til at høre

    For nylig skrev Steffen Brandt et brev til idolet og vennen Dan Turèll. Mandag aften læste han det op på den store scene i Diamanten, hvor også Klaus Rifbjergs vid, Francois Mitterands afmægtige kærlighed og Karen Blixens kreative geni var til stede i ånden. Aftenens tema var breve
  • Gennem brevet kan vi forstå hinanden

    Breve kan noget helt unikt. De kan fremme forståelsen af den anden og gennem den anden forståelsen af en selv. Litterat og brevforsker John Christian Jørgensen frygter ikke for brevets fremtid. Brevets kvaliteter er lige så langtidsholdbare, som myten om nye tiders overfladiskhed

Sider

Mest læste
  1. Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  2. Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
  3. Barack Obama har kaldt empati for verdens største mangelvare, og Alternativet taler om, at vi er i en empatikrise. Men empatien skal hives ned fra den moralske piedestal, som vi i fællesskab har bygget, mener Yale-professor i psykologi Paul Bloom. For det er en elendig moralsk ledetråd, der kan føre til aggression og vold
  4. Marianne sprang ud som lesbisk som 54-årig, men hendes historie er ikke den klassiske ud-af-skabet-fortælling. For der var ikke rigtig noget at skjule i noget skab. Først nu er det ved at gå op for os, at seksualitet er noget, der godt kan forandre sig
  5. Dokumentaren ’Daniels verden’ kaster mange spændende og ægte vanskelige spørgsmål af sig. Som for eksempel, hvad der er værst: at leve i skabet eller springe ud som pædofil? – Og for hvem?
  6. Hvis ikke vi – særligt meningsdannere og medier – tænker lidt over, hvordan vi taler om velfærdsstaten, risikerer vi at tale den ned, så den i sidste ende mister folkelig opbakning, mener sociolog Nanna Mik-Meyer i ugens Moderne Ideer Podcast
  7. Hånden på hjertet: Den massive misbilligelse, det had, som tykke mennesker mødes med, kan ikke forklares med sundhedsmæssig bekymring, og den sociale fordømmelse har ikke rod i omsorg
  8. Fra den moderkomplekse galning i Psycho til Glenn Closes kanindræbende borderliner i Farligt begær. Psykisk sygdom har altid været et yndlingstema for filmen med særlig forkærlighed for kreativ fordrejning og dæmonisering. Men en modsatrettet tendens tegner sig i mere idealiserende portrætter af sindslidelser på film og i tv. Men er de mindre fordrejede?