Eva Eistrup

Eva Eistrup

Journalist, Information
  • Analyse
    18. november 2016

    Den glemte hvide mand

    Det var den marginaliserede hvide mand, der var omdrejningspunktet for Trumps kampagne. Ham, der lider under globaliseringen og trues af immigranter. Men betyder det så, at det nu er de sorte, latinoernes og kvindernes opgave at forstå Trump og hans vælgere?
    Det var den marginaliserede hvide mand, der var omdrejningspunktet for Trumps kampagne. Ham, der lider under globaliseringen og trues af immigranter. Men betyder det så, at det nu er de sorte, latinoernes og kvindernes opgave at forstå Trump og hans vælgere?
  • Feature
    17. november 2016

    I dag har jeg ’drejet mig mod min lesbiske side’

    Marianne sprang ud som lesbisk som 54-årig, men hendes historie er ikke den klassiske ud-af-skabet-fortælling. For der var ikke rigtig noget at skjule i noget skab. Først nu er det ved at gå op for os, at seksualitet er noget, der godt kan forandre sig
    Marianne undertrykte aldrig nogen sider af sig selv, føler hun. Hun overvejede bare aldrig for alvor, at hun kunne være andet end heteroseksuel. Og forskning viser, at seksualitet i høj grad kan forandre sig i løbet af et liv.
  • 11. november 2016

    Streaming

    Komplet apolitisk edition
  • Feature
    9. november 2016

    Et brev Dan Turèll aldrig kommer til at høre

    For nylig skrev Steffen Brandt et brev til idolet og vennen Dan Turèll. Mandag aften læste han det op på den store scene i Diamanten, hvor også Klaus Rifbjergs vid, Francois Mitterands afmægtige kærlighed og Karen Blixens kreative geni var til stede i ånden. Aftenens tema var breve
    Fuldt hus til brevoplæsning i Den Sorte Diamant. Steffen Brandt læser op af sit posthume brev til Dan Turèll, som han aldrig nåede alt det, han gerne ville med
  • Interview
    7. november 2016

    Gennem brevet kan vi forstå hinanden

    Breve kan noget helt unikt. De kan fremme forståelsen af den anden og gennem den anden forståelsen af en selv. Litterat og brevforsker John Christian Jørgensen frygter ikke for brevets fremtid. Brevets kvaliteter er lige så langtidsholdbare, som myten om nye tiders overfladiskhed
    Når Karen Blixen skrev sine dramatiske velskrevne breve hjem til moren eller broren om livet på den afrikanske farm, forventede hun næsten, at brevet blev delt og vendt med hele familien, medmindre hun angav et ’moder privat’ over de fortrolige afsnit. Med tiden har hun nok, som de fleste gode forfattere, vidst, at brevene ville få værdi for eftertiden.
  • Baggrund
    29. oktober 2016

    ’Åh nej, endnu en Murakami-roman’

    I Danmark er vi vilde med den japanske forfatter Haruki Murakami, der på søndag modtager H.C. Andersen Litteraturpris. Men er Murakami blevet for mainstream for litteraturparnasset?
    Haruki Murakami møder sjældent op for at modtage priser, men søndag gæster han Odense Rådhus for at modtage H.C. Andersen Litteraturpris og en halv million kroner.
  • Baggrund
    24. oktober 2016

    Kan man være en god politimand eller lærer, hvis man går til prostituerede?

    At være kunde hos prostituerede er uforeneligt med at bestride et arbejde som lærer, dommer eller politimand, siger Socialdemokratiet formand, Mette Frederiksen, i en ny bog. Det synspunkt er ’helt ude i hampen’ mener flere feministiske debattører
    Det er uforeneligt at være kunde hos prostituerede og passe et job som lærer eller politimand, mener Mette Frederiksen. Men om det nytter at forbyde prostitution er hun mindre sikker på.
  • Anmeldelse
    21. oktober 2016

    ’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

    I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre
    I 2013 blev han fyret som vært for Copenhagen Pride, fordi han i et interview med Ekstra Bladet brugte udtrykket »små bøssekarle« om folk, der »piber«, når de bliver tatoverede, og siden røg Lyngvild, der selv er homoseksuel, ud i endnu en strid med homomiljøet, da han på Facebook gav udtryk for, at det er naturstridig, at homoseksuelle får børn sammen.
  • 21. oktober 2016

    Streaming

    Kvinder- og veninde-edition

Sider

  1. Anmeldelse
    19. november 2018

    Der er meget kulisse over HBO's version af Elena Ferrantes ’Min geniale veninde’

    Kan en mandlig instruktør følelsesmæssigt og fyldestgørende skildre et af den nyere litteraturhistories mest interessante kvindevenskaber? Selvfølgelig. Men gør han det så også?
    Kan en mandlig instruktør følelsesmæssigt og fyldestgørende skildre et af den nyere litteraturhistories mest interessante kvindevenskaber? Selvfølgelig. Men gør han det så også?
  2. Interview
    3. januar 2008

    Fra omfordeling til identitet og tilbage igen

    Vi vil anerkendes i kraft af, og ikke på trods af, vores identitet som køn, etnicitet eller seksualitet. Men hvad med den økonomiske ulighed?
    Frie og lige? Homoseksuelle har gennem mange år kæmpet for anerkendelse, blandt andet gennem Gay Pride-parader som her i Amsterdam tidligere på året. Men økonomisk ulighed har det med at glide i baggrunden, når politiske problemer bliver reduceret til et spørgsmål om identitet og mangfoldighed.
  3. Feature
    17. november 2016

    I dag har jeg ’drejet mig mod min lesbiske side’

    Marianne sprang ud som lesbisk som 54-årig, men hendes historie er ikke den klassiske ud-af-skabet-fortælling. For der var ikke rigtig noget at skjule i noget skab. Først nu er det ved at gå op for os, at seksualitet er noget, der godt kan forandre sig
    Marianne undertrykte aldrig nogen sider af sig selv, føler hun. Hun overvejede bare aldrig for alvor, at hun kunne være andet end heteroseksuel. Og forskning viser, at seksualitet i høj grad kan forandre sig i løbet af et liv.
  4. Anmeldelse
    12. august 2016

    Hvem gider egentlig at forholde sig til en rigtig 16-årig? Det gider de heldigvis i Norge

    Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
    Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
  5. 20. januar 2017

    Steffen Brandt: ’Nu skal man jo ikke dømme ud fra facaden, hverken på Kurts Mor eller Dokk1’

    Der findes Aarhus, og så findes der forestillingen om Aarhus, som Steffen Brandt udtrykker det. Information har spurgt en række yndlingsårhusianere om, hvad Aarhus er for dem, og om der findes et før og et efter Aarhus med dobbelt A
    Der findes Aarhus, og så findes der forestillingen om Aarhus, som Steffen Brandt udtrykker det. Information har spurgt en række yndlingsårhusianere om, hvad Aarhus er for dem, og om der findes et før og et efter Aarhus med dobbelt A
  6. Anmeldelse
    3. juni 2017

    Nogle gange har man bare ikke øjne nok

    Argentinske Samanta Schweblins intense øko-thriller er en truende, bevægende og kirurgisk ubarmhjertig kortlægning af moderskabets grænser og menneskelig magtesløshed
    I ’Redningsafstand’ er Amandas feberdrøm som en klaustrofobisk, tidsforvrængende beholder for den ultimative magtesløshed: Det ikke at kunne beskytte sit barn.
  7. Leder
    14. februar 2017

    Fedme er et sundhedspolitisk problem. Men det er fedmekurven, der skal knækkes, og ikke de tykke mennesker

    Hånden på hjertet: Den massive misbilligelse, det had, som tykke mennesker mødes med, kan ikke forklares med sundhedsmæssig bekymring, og den sociale fordømmelse har ikke rod i omsorg
    Danmarks nystiftede fedmeaktivistiske bevægelse FedFront hælder givetvis til den tolkning, at tykke menneskers selvhad skyldes den skam og stigmatisering, som fedme kulturelt og socialt er forbundet med.
  8. Feature
    30. september 2016

    Dansk er et landbrugssprog. Endnu

    I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
    I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?