Eva Eistrup

Eva Eistrup

Journalist, Information
Seneste artikler af
Eva Eistrup
  • Mytologiseringen af Malala

    Alt ved Malalas historie er modigt, utroligt, inspirerende og fuldkommen ærefrygtindgydende. Det samme kan desværre ikke siges om Davis Guggenheims dokumentarfilm ’He named me Malala’
  • At springe ud som pædofil

    Dokumentaren ’Daniels verden’ kaster mange spændende og ægte vanskelige spørgsmål af sig. Som for eksempel, hvad der er værst: at leve i skabet eller springe ud som pædofil? – Og for hvem?
  • ’Jeg har sgu ingen selvtillid’

    ’Bonnie og de tusind mænd’ er en varm, men uomklamrende portrætfilm, der ikke søger svar, forklaringer eller løsninger, men som alligevel leverer kuldegysende erkendelser om menneskelig skrøbelighed
  • Mindre kærlighed til pølsen

    Er der nogen, der gider høre om, hvor usexet det er at blive ældre som kvinde i et mandsdomineret og ungdomsfikseret samfund? Og hvilke kvinder på tærsklen til modenhed orker egentlig at forholde sig til det statustab, de bliver fortalt venter lige rundt om hjørnet?
  • Hvorfor er komedier om modne mennesker ofte så ulideligt umodne?

    Lad det være sagt med det samme: ’Grace and Frankie’ – Netflix’ nye bud på en ’sit com’ for de rigtigt voksne – er virkelig dårlig. Og det rejser spørgsmålet: Hvorfor i Diane Keatons navn er amerikanske komedier med og for modne mennesker ofte så ulideligt umodne?
  • Frisk og akavet kærlighed mellem kvinder

    Realityserien ’Hvem f….. er Ellie’ er et følsomt blik på en vigtig udsprings-fortælling. Men er den modig nok?
  • Sammen alene

    Når man er blevet for gammel (især mentalt) til at kunne spejle sig i de fire lade narcissister i Lena Dunhams hypede serie ’Girls’ om kvinder i 20’erne, kan man rykke en klasse op og spejle sig i fire marginalt mindre selvoptagede, ti år ældre hovedpersoner i Duplass-brødrenes nye, bittersjove HBO-serie ’Togetherness’
  • På de virtuelle barrikader med #BlackTwitter

    Optøjerne i Ferguson har understreget Twitters voksende betydning for det moderne sorte USA’s mulighed for at påvirke fortællingen om den amerikanske racekløft. Med kreativ vrede og skarpsynet humor er det lykkedes #BlackTwitter at sætte egne og påvirke andre mediers dagsordner. Vi tegner et portræt
  • 'Det er sværere for piger at lave noget lort'

    Fra beskedne lokaler på Vesterbro forsøger en lille håndfuld piger at vriste rapsproget fri af en heftig machokulturs nedsættende kvindesyn og give plads til deres egne hverdagspolitiske erfaringer. Speak Up!, hedder projektet, der skal give talentfulde unge piger mod til at glemme perfektionismen og ’lave noget rigtig lort’

Sider

Mest læste
  1. Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
  2. Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
  3. Barack Obama har kaldt empati for verdens største mangelvare, og Alternativet taler om, at vi er i en empatikrise. Men empatien skal hives ned fra den moralske piedestal, som vi i fællesskab har bygget, mener Yale-professor i psykologi Paul Bloom. For det er en elendig moralsk ledetråd, der kan føre til aggression og vold
  4. Marianne sprang ud som lesbisk som 54-årig, men hendes historie er ikke den klassiske ud-af-skabet-fortælling. For der var ikke rigtig noget at skjule i noget skab. Først nu er det ved at gå op for os, at seksualitet er noget, der godt kan forandre sig
  5. Dokumentaren ’Daniels verden’ kaster mange spændende og ægte vanskelige spørgsmål af sig. Som for eksempel, hvad der er værst: at leve i skabet eller springe ud som pædofil? – Og for hvem?
  6. Hvis ikke vi – særligt meningsdannere og medier – tænker lidt over, hvordan vi taler om velfærdsstaten, risikerer vi at tale den ned, så den i sidste ende mister folkelig opbakning, mener sociolog Nanna Mik-Meyer i ugens Moderne Ideer Podcast
  7. Hånden på hjertet: Den massive misbilligelse, det had, som tykke mennesker mødes med, kan ikke forklares med sundhedsmæssig bekymring, og den sociale fordømmelse har ikke rod i omsorg
  8. Fra den moderkomplekse galning i Psycho til Glenn Closes kanindræbende borderliner i Farligt begær. Psykisk sygdom har altid været et yndlingstema for filmen med særlig forkærlighed for kreativ fordrejning og dæmonisering. Men en modsatrettet tendens tegner sig i mere idealiserende portrætter af sindslidelser på film og i tv. Men er de mindre fordrejede?