Eva Eistrups blog

Shakespeares Ann

The New York Review of Books anmelder »Shakespeare's wife«, den nyeste bog fra den legendariske britiske journalist, litterat og ikke mindst feminist, Germaine Greer. Bogen er en biografi om Shakespeares kone Ann Hathaway, der efter Greers mening, er blevet uretmæssigt skildret af mestendels mandlige biografer.

Christine antorine (S) har skrevet en bog. Den hedder »Fremtidens parter«, og efterlyser en større debatkultur i partierne, højere til loftet og mod til at tænke nye tanker, uden at opgive kampen for magten. Politiken anmelder.

Kommentarer

Hej!

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på følgende:

Hvorfor ikke i jeres ”Elektroniske ord” fortælle om den direkte dialog mellem læsere og forfatter, som praktiseres på forfatteren Ane-Marie Kjeldbergs hjemmeside / blog? Lige nu er hun aktuel med romanen Marcipansøstre om børns seksualitet og voksnes håndtering af den (herunder misbrug og forældres paralyse ved børns ambivalente følelser for en voksen krænker).

Nogle læsere finder bogen dybt stødende – ordet pædofiliføde bliver ikke brugt, men det spøger mellem linjerne.

Det er interessant at iagttage læsernes umiddelbare reaktioner i mødet med et stykke litteratur, her et stykke litteratur, som tilsyneladende roder op i dybe følelser hos mange. Og det er interessant at iagttage Ane-Marie Kjeldbergs reaktioner som på én gang værkets forfatter og vært og moderator på debatbloggen.

På sin vis er det som at se et biblioteksforedrag for de lokale litteraturinteresserede ”med mulighed for diskussion bagefter” udfoldet skriftligt og kontinuert. Det hele er ganske venligt, nu og da dog med skarpe og oprørte udfald, hele tiden med nye input fra værten og forfatteren, ikke for tungt – og læserne er engagerede, optaget af bogen og dens verden. Og de bliver behandlet respektfuldt af forfatteren efter helt gængs kodeks for ideel blogikette. Hver eneste kommentar besvares, også de korte og mere intetsigende, også de mest aggressive.

Sidste år udgav Kjeldberg romanen Fred og Ro, om problemer i en hjemmetysk familie, også her opstod livlig debat på forfatterens blog – herunder vrede fra mindretalstyske kredse. Også dette var spændende at iagttage.

Litteratur på brugerniveau.

Forfatterens blog hedder:

http://kjeldberg.wordpress.com/

Venlig hilsen

E. Ludvigsen