Fotobloggen Billeder af stort format

København og omegn 1890-1900

Disse herlige gamle postkort fra København og omegn er dateret mellem 1890 og 1900. De stammer fra Library of Congress enorme samling af historiske fotos, og er en del af et større pilotprojet, der skal give internetbrugere nemmere adgang til billedarkiverne via billedtjenesten Flickr.

Teknisk set er der tale om såkaldte fotolitografier og de blev fremstillet i Schweiz. Motiverne ligner vore dages postkort: landskaber, gadescener, arkitektur og dagligliv.

The Library of Congress' Photostream: #copenhagen

Holmens Kirke, kig mod Højbro Plads. Foto: http://www.flickr.com/library_of_congress

Eremitageslottet, Jægersborg Dyrehave. Foto: http://www.flickr.com/library_of_congress

Det Kongelige Teater. Foto: http://www.flickr.com/library_of_congress

Eremitageslottet, Jægersborg Dyrehave. Foto: http://www.flickr.com/library_of_congress

Højbro Plads, Christiansborg i baggrunden. Eremitageslottet, Jægersborg Dyrehave. Foto: http://www.flickr.com/library_of_congress

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De må vel være 'efterkoloreret'? De træer på Højbroplads billedet ser mig noget giftiggrønne ud
der spolere lidt indtrykket af noget virkelighedstro

"De må vel være ‘efterkoloreret’? "

Sandsynligvis, men ikke nødvendigvis. Der fandtes faktisk metoder til at lave farvefotografi dengang - jeg skal ikke påtage mig at redegøre for det tekniske, men jeg har set en billedserie fra zartidens Rusland, der også var i farver.

Højbro Plads ligner noget der er efterkoloreret, men Eremitageslottet gør ikke.

Jesper Berg

ad. 2 næppe - jf. farven - måske et i kobber, deraf vægten. Sammenlign evt. med pissoiret foran manden.

Handlede man med kurve- eller fletvarer på torvet dengang, eller var det end mere blandet landhandel?

Højbro Plads blev brugt til blomster og grøntsagsmarked, kan manden være en blomstersælger med sin kurv, (udsolgt) - så han er træt efter dagens arbejde?

Kurven er jo delvis åben fortil, og den lyse plet ned mod mandens ryg kan være et åbent håndtag til at holde kurven med en arm - han er nok blevet træt i armen. :-)

Jesper Berg

En mulighed er, at han ikke ønsker at blive genkendt af betjenten der står lige neden for Storkespringvandet, hvorfor han holder kurven som han gør - det er det rene kriminaldrama....

Jesper Berg

Du har nok ret - men på den anden side, han kunne jo være en "subsistensløs" der drev ulovlig næring ved "ulovlig omførsel af blomster" som det hedder i politisproget.
Så han skjuler sit ansigt det bedste han har lært.
Der var jo mange fattige i København dengang.

Og med hensyn til lugten - i år 1900 var der stadig opstaldet 3000 kreaturer i Københavns Indre By. Mange af dem stod på 1. sal i bryggergårde og brænderier.

@Jesper Berg
Hellere lort og pis end partikler og benzinos...
... men jeg ser du ligefrem har jetstriber som logo
- så eeehm ...vi har nok hver vores drøm.

Bill Atkins

Men København blev først kloakeret i 1901, og man havde den store koleraepidemi i 1853 - så der har været noget mere "landligt" end de fleste vil bryde sig om.

I år 1900 var befolkningen 500.000 og i perioden omkring århundredeskiftet, drog 250.000 mennesker til hovedstaden.
Fattigdommen var så udbredt, at arbejderbørnene forventedes at arbejde fra 6-7 års alderen, så ud over skolen, havde de gerne 7 timers arbejde, hvilket afholdt dem fra at hænge på gadehjørnerne eller lave ballade - sådan så man på det den gang.

http://www.skoletjenesten.dk/sider/Pdf/Arbejdermuseet/sorensen.pdf

Stanken fra manglende hygiejne, afføring, kunne man godt være foruden.

Arkitekturens gennerelle sammenhæng savner man, i forhold til nutidens betonklodser der skriger op om selvmord.

Egentligt ville jeg bare så gerne have begrænset den støjende, osende, stressende biltrafik i København...

...helt uromantisk ved hjælp af lydløse sporvogne og el-busser...

og naturligvis cykler og atter cykler

Talte med en stukatør for 15 år siden, der kunne berette under hvilke forhold der blev gået til hånde dengang.

Nørrebros stuk blev opsat før gulvet var på plads. Brædder der rokkede var lagt på tværs af de bærende bjælker.....
At en mand faldt ned var ikke unormalt, men så hentede man da bare en ny.

Frost var ingen hindring.

Han kunne fagligt ikke anbefale at reperare det, da netop steder som nørrebro, var bygget i sådan en hast, at skæve stukstykker, blev hvor de var sat.

Forskellen mellem de rige og fattige kvaterer, kan måles på gulvebrædders bredde, stukkens skævhed, og selvfølgelig pladsen.

Undskylder stavefejlene, men tanken er hurtigere end den samlede tekst.

* reparere
*gulvbrædder

Tak for billederne !

PS
Er det ikke et 70'er ordsprog :
"Hunden ind i bilen, bilen ud af byen"

Heinrich R. Jørgensen

Det andet Christiansborg (som brændte 1884) er med på tre billeder. Billederne 'Christiansborg', 'Thorvaldsens Museum' og 'Højbro Plads'