Fotobloggen Billeder af stort format

Informations fotopris 2009: 1. pladsen

Informations fotopris 2009 hylder ungt dansk fotografi. Den nystiftede pris går til den fotojournaliststuderende, som under sin praktiktid har formået at berige læserne med billeder af høj kvalitet.

Sara Galbiati fra Dagbladet Politiken vinder førsteprisen for et varieret og selvsikkert materiale.
Læs mere om prisen på www.information.dk/fotopris

Skuespiller og instruktør Hella Joof er aktuel med sin nye film " se min kjole". Filmen handler om at være en stærk kvinde trods modgang. Foto: Sara Galbiati

Hvem er polakkerne, og hvordan er det land som flere tusinde polakker hvert år forlader for at skabe sig et bedre liv i andre europæiske lande. Siden Polen blev medlem af EU i 2004, så mange mennesker i Polen det som en mulighed for at rejse væk og finde arbejde i et andet EUland. Dem der blev tilbage i Polen tror på at Polen i den nærmeste fremtid vil blive et rigt og veludviklet land på lige fod med andre EU lande i vesten, og de håber at de folk der før immigrerede vil vende tilbage og hjælpe med at bygge et stærkt og moderne land. 26årige Lukas Bydgoszcz har lejet jacuzzien på færgen i et par timer. han er på vej tilbage til Polen efter at have arbejdet 3 måneder i Danmark.Med egen bartender og kæresten i fodenden nyder han en JACK D on the rocks i det varme, boblende vand, mens færgen de næste 9 timer sløvt bevæger sig fra Danmark mod Swinoujscie, Polen. Foto: Sara Galbiati

Ny udlændingelov. Pressemøde i integrationsministeriet. Flankeret af DF-topfolkene Kristian Thulesen Dahl tv, og Peter Skarup th, præsenterede Birthe Rønn Hornbech mandag, 22 september på et pressemøde i Integrationsministeriet regeringens nye udlændningeaftale. Foto: Sara Galbiati

Pilgrimstur i Polen. De er gået hele vejen fra Poznan længere mod nord og snart har de nået deres mål: Jasna Góra klostret og den sorte madonna. Med et skævt trækors skiftes de ca. 100 mennesker til at gå forrest på den lange pilgrimsrejse, der skal rense deres sjæl og sind. Gamle og unge har de alle gået den 300 kilometer lange rute med skrattende musik brølende ud af små højtalere bundet fast på deres rygsække langs motorveje og snoede stier. Langt størtsedelen af polakkerne er stærkt troende, og mange tusinde går hvert år den lange vej til det hellige Jasna Góra kloster. Foto: Sara Galbiati

New york city ballet i Tivoli Ashley Laracey gør sig klar til aftnens forestilling " interplay". Foto: Sara Galbiati

En gruppe med flygtninge fra Etiopien diskuterer, hvilken vej de skal gå. Drevet af sult flygtede de til Yemen. De har lige forladt Ahwar modtagelses center, hvor de ankom to dage tidligere. Deres plan er at fortsætte til Saudi Arabien 1000 km mod nord, hvor de håber at kunne finde arbejde. Med en svag idé om, i hvilken retning de skal gå begynder de at gå derhen til fods. Foto: Sara Galbiati

En gruppe på 18 etiopiske flygtninge går gennem ørkenen i Yemen. To dage tidligere blev de smidt overbord af de smuglere, de betalte for at sejle dem sikkert over på den anden side til Yemen. Af de 100 mennesker der sad sammenklemt i båden, nåede kun 70 personer i land, for resten endte flugten fra sulten i havet mellem Etiopien og Yemen.

Gade 2, hus nr. 18 i Kharaz flygtningelejren,Yemen. Her bor 15 mennesker plus gæster sammen i fire små rum. Foto: Sara Galbiati

En gruppe fra Etiopien venter udenfor UNHCR´s kontor i Al-Basateen flygtninge lejren. De har sendt deres talsperson Jamal Curracha for at tale på vegne af alle Etiopieren i lejren. Mange Etiopier føler sig diskrimineret i Yemen. Til forskel fra Somalier, bliver flygtninge fra Etiopien ikke betragtet som flygtninge, men som økonomiske immigranter. Foto: Sara Galbiati

Efter en mislykket tur til Las Vegas er Thomas Eje tilbage i sønderjylland, Danmark. Lige nu er der stille i showbusiness, men Thomas Eje lover, at han ikke er færdig med at optræde. Der vil snart komme et nyt show fra ham igen. Foto: Sara Galbiati

Fagget Fairys er DJ Carla Cammilla og MC Ena. Lige nu hitter de to piger med nummeret 'Feed the Horse'. Privat er de også kærester og drømmer om snart at få børn og starte en familie. 20 årige Elena kommer fra en famile med muslimsk, jugoslavisk baggrund, og deres kærlighed har derfor ikke altid haft det lige nemt, men de to piger ridder på en bølge af kærlighed og succes.Foto: Sara Galbiati

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars-Erik Bruun

Kære Sara Galbiati
Et stort tillykke med prisen- det er velfortjent.
Magen til blik for øjeblikket er ikke set længe.
Jeg glæder mig allerede til mange flere pletskud, du vil kunne nå langt.

Da billedet med Birthe Rønn Hornbech blev bragt i sin tid, nåede jeg desværre ikke at få det klippet ud, førend avisen - af andre- var brugt til et mindre ædelt formål. Jeg har ofte siden, tænkt på netop dette billede. Har sågar en erindring om det hoverende udtryk i de to bøddelknægtes åsyn,:
Tog du flere billeder af den scene, eller er det det samme billede der oprindeligt blev bragt ?

Bedste hilsener og held og lykke fremover