Fotobloggen Billeder af stort format

Klima-konsekvenser: Verdens ende

Ni af verdens bedste fotografer har rejst kloden rundt og dokumenteret konsekvenserne af klimaforandringerne. Fotobloggen bringer under klimatopmødet disse billedserier. Vi lægger ud med Yuri Kozyrevs billedserie fra Yamal Halvøen i Rusland, hvor Nenet-folket har levet som nomader i tusinde år. Nenetternes levesvis er nu truet på grund af klimaforandringer

Yamal Halvøen - en af jordens sidste store ødemarker. En 700 km lang halvø af søer og tundra, der strækker sig langt ind i Det Arktiske hav. Foto: Yuri Kozyrev

I tusinde år har de indfødte nenetter vandret omkring Yamal Halvøen. Men dette øde område af Nordvestsibirien er nu truet af den globale opvarmning. Traditionelt har nenetfolket rejst over den frosne Ob-flod i november og slået lejr i de sydlige skove omkring Nadym. Disse dage bliver denne årlige pilgrimsfærd forsinket. Sidste år blev nenetterne, sammen med mange tusind rensdyr, nødt til at vente indtil sidst i december, før isen var tyk nok, til at den kunne krydses. Foto: Yuri Kozyrev

Nenethyrde på udkig. Foto: Yuri Kozyrev

Familien slagter et rensdyr nogle gange om måneden, og spiser det råt med pasta. Foto: Yuri Kozyrev

Slagtning. Foto: Yuri Kozyrev

Sibirien er hjem for både 42.000 nenettere og verdens største naturgasforekomst. I tusind år har nenetterne drevet deres tamme rensdyr til sommergræsning nord for polarcirklen. Men nu er nenetternes traditionelle levevis truet af verdens forslugne appetit på naturgas og stigende temperaturer, som forvandler tundraen til en moseagtig sump. Foto: Yuri Kozyrev

Teltlejr. Foto: Yuri Kozyrev

En nenethyrde samler sine rensdyr sammen. Foto: Yuri Kozyrev

En nenethyrde samler sine rensdyr sammen. Foto: Yuri Kozyrev

En nenethyrde samler sine rensdyr sammen. Foto: Yuri Kozyrev

Yamal Halvøen. Fiskene, der engang var en overdådig kilde til mad, er også blevet færre. Nenetterne giver offshore-boringer skylden. Floden Ob, som nenetterne skal krydse for at vende tilbage til deres sydlige græsmarker, fryser til senere end nogensinde før og tvinger rensdyrene til at søge føde i længere tid på de udpinte vintergræsmarker. Foto: Yuri Kozyrev

Nenet-familie. Foto: Yuri Kozyrev

Nenet-familie. Foto: Yuri Kozyrev

Ildsted. Foto: Yuri Kozyrev

Efterladte olietønder på Yamals nordvestkyst. Foto: Yuri Kozyrev

På trods af en traditionel levevis er nenetterne ikke helt fremmede for moderne teknologi. Her forsøger medlemmer af familien at få forbindelse til et mobiltelefon-netværk. Foto: Yuri Kozyrev

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Niels Mosbak . Jo da, tak for opfordringen. Flotte foto af Yuri Kozyrev som retter perspektivet mod nenetsernes hverdag og problemer. Efterladte olietønder, fik mig til at tænke på en artikel om nenetserne, af den tyske etnograf og antropolog Florian Stammler. Stammler skriver, at netop nenetserne på Jamalhalvøen har vist en formidabel tilpasnings evne, til udefra kommende forandringer. Således også med hensyn til olie og gas industrien. At olie og gas udvindingen truer nenetsernes levevis er desværre sandt, men det er ikke hele sandheden. Nenetserne lever i en slags symbiose med olie og gas industrien, på en sådan måde at de 2. grupper bruger hinanden f.eks. anvender (genbruger) nenetserne en mængde at det skrammel som olie og gas industrien efterlader – som på billede: ” Efterladte olietønder”.
Den omtalte artikel af Florian Stammler hedder: ”Succes ved jordens rand” og er publicerede i: ” Tundraens og tajgaens folk”. Red Claus Oreskov. INFONOR 2002. I samme bog findes 2. andre artikler om nenetserne (og komierne). Af fortrinsvis etnobiologen Bruce C. Forbes og antropologen Joachim Otto Habeck. Ligesom Stammler har de flere års feltarbejde blandt russiske urfolk bag sig, og de taler flydende russisk.
Jeg vil også henlede opmærksomheden på en artikel om nenetserne, af den russiske antropolog Nina Meschtyp: ”Min yndlingshjord nr. 7” artiklen findes i tidsskriftet INFONOR Nr.2 2001.
For dem der har fået lyst til at vide mere kan jeg anbefale Øyvind Ravna: ” Kampen om tundraen nenetserne og deres historie”. Sámi Instituhtta 2002.
Øyvind Ravna er norsk same og gift med en nenetser fra Jamal – sammen har de skrevet flere bøger og producerede flere fremragende film om nenetserne og de russiske urfolk. Til hverdag er Øyvind Ravna ansat på Tromsø Universitet. Se: http://www.ravna.no/

martin sørensen

Jeg tror vi er nødtil at indføre et nyt begreb. Clima Holocaust, for det er reelt hvad der er ved at ske når vi ødelægger livet for de oprindelige folk med vores co2 udledning, det er klima Holocaust når vi med vores foreuening, tvinger et helt folk til at flytte væk fra det område som de har haft som deres hjem. Det er klima Holocaust når vi oplever uansvarliget onde politikere som exembelvist hele dansk folkeparti folketinges formand thor pedersen, bevist injurere at der er mensker naturområder og natur der ødelægges bevist fordi at klima problemet det kolidere med deres dogmatiske syn på verden,

Holocaust er en retfærdig sammenligning, for om bare ganske få år så er der flere hundede millioner fordrevne flere millioner der vil dø pga ond profit hunger. for der existere løsninger der ikke behøver at udlede co2, når især politikere fra rige lande injurere de løsninger ja så kan det med rette beskrives som nazistisk ondskab.

Vås!! Verdenen i sig selv går ikke under! Men den øjeblikkelige menneskelige kultur og way-of-life kommer muligvis til at få nogle alvorlige problemer.

Evolution i aktion, kun den der tilpasser og forandrer sig, overlever!

Kære Thomas Holm,

jeg kan grundlæggende godt være enig i dine betragtninger, men må samtidig påpege at evolutionen foregår væsentligt mere smertefri, hvis forandringer kommer i et roligt tempo ... derfor går jeg ind for forsigtighedsprincippet i klimaspørgsmålet ;-)

tak for info og billeder om/af et folk der, for mig, indtil nu var ukendte.

mht. tilpasning til klima forandringerne synes jeg debatten er noget unuanceret. eksempelvis vil tornadoer forekomme mere hyppigt og landområder som eks. bangladesh blive oversvømmet - begge dele kan man forberede sig på og forsøge at tilpasse sig til. men det er i høj grad et spørgsmål om økonomi. ved katrina var det primært fattige og marginaliserede sorte der led. klima forandringerne vil også ramme dem der ikke har mulighed for at forberede sig på dem eller tilpasse sig. du kan så vælge og kalde det naturligt. men det er os der har ansvaret for det og muligheden for at gøre noget ved det.