Fotobloggen Billeder af stort format

Cold Hawaii

I Vesterhavsbyen Klitmøller er unge veluddannede mennesker begyndt at slå sig ned, nybyggeri og initiativer skyder op ad den sandede jord, mens landsbyen vokser som den eneste i dette område. Et Udkantsdanmark, der ellers er præget af skolenedlæggelser, butiksdød og byer, der svinder ind. Den positive udvikling begyndte med en gruppe surfere. Billederne er taget af Informations fotograf Kristine Kiilerich

Hollandske Sjoerd Kok flyttede til Klimøller for seks et halvt år siden. Han havde været på ferie i byen mange gange og var tiltrukket af den afslappede atmøsfære og til den nemme adgang til at surfe året rundt. Foto: Kristine Kiilerich

På fem år er der skudt 50 nye huse op i den sandede jord i kystbyen med de 825 indbyggere. Foto: Kristine Kiilerich

Det gamle missionshus er blevet omdannet til et kreativt kontorfællesskab med folk, der arbejder med grafisk design, fotografi og projektledelse. Foto: Kristine Kiilerich

Ikke kun surfere vælger at flytte til Klitmøller. Martin Eigenbroth valgte at stifte familie i Klitmøller, fordi der er god mulighed for at få indflydelse i lokale initiativer og engagere sig i de mange foreninger i byen. Foto: Kristine Kiilerich

"Fra den ene dag til den anden forlod fiskeriet Klitmøller. Det var en meget mærkelig dag, da bådene sejlede væk fra byen, og vi stod tilbage med et tomt fiskerleje og bekymring til op over begge ører. Fiskeri var det eneste, vi havde herude," fortæller Peter Sand Mortensen. Foto: Kristine Kiilerich

I Lystfiskerklubben i Klitmøller er de fleste af de gamle erhvervsfiskere medlemmer. Da surferne kom til i 1980'erne var flere skeptiske. "Der gik nogle år, hvor vi kiggede skævt til hinanden. Men så begyndte de pludselig at købe de huse, der stod tomme. De renoverede dem, byggede nye huse, og sørme om, der ikke også begyndte at komme en masse børn," siger Peter Sand Mortensen, der er født og opvokset i byen. Foto: Kristine Kiilerich

Lystfiskerklubben overtog erhvervsfiskeriets efterladte bygninger. Foto: Kristine Kiilerich

Klitmøller ligger i Nordjylland på grænsen af Danmarks største naturreservat, Handsted-reservatet. Foto: Kristine Kiilerich

I følge Thisted Kommunes egen befolkningsprognose vil børnetallet i fremtiden kun stige i Klitmøller og én anden by i kommunen. Foto: Kristine Kiilerich

Storebror Casper hjælper 13-årige Peter Steinfath med at stramme vinter-våddragten helt til. Foto: Kristine Kiilerich

13-årige Peter Steinfath er ude på bølgerne flere gange om ugen, hele året. Foto: Kristine Kiilerich

Surfere og andre vælger at bosætte sig i Klitmøller. Laurids Mortensen, der arbejder med at udvikle området, mener, at det ikke kun skyldes de gode surfforhold, men at Klitmøller udmærker sig ved at have et stærk fællesskab og en vilje til at ting skal lykkes. Foto: Kristine Kiilerich

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for martin sørensen
martin sørensen

mit hjemme område er faktisk næsten lige så atraktivt også for surfere, måske kunne vi markedsføre midtfords området ved løgstør/rønbjerg som cold mallibu. om sommeren leger kite surferne ved trend strand, og ja cold Hawaii det ligger kun ca 45 km fra os. i midtfjords området der også er lystsejlernes paredis. huse ka købes for imellem 500.000- til max 2-3 mill.

og vi ligger i kørsels afstand til aalborg, viborg, århus,

Om Fotobloggen RSS

Fotobloggen er et forum for dansk og international kunst- og dokumentarfotografi. Udkommer ugentligt.