Fotobloggen Billeder af stort format

Dansktoppens optimistiske gemyt lever

Informations chef-fotograf, Sigrid Nygaard, har sendt denne her til Fotobloggen. Hun skriver:

Gemt og glemt bag finkulturen. Fordømt af smagsdommerne, men fri for fine fornemmelser. Dér lever Dansktoppen. Med sange, man kan synge med på, og som skrives og spilles på lytternes præmisser

Det er en reportage fra Danmarks første dansktopfestival, som blev afholdt i byen Løsning mellem Horsens og Vejle sidste weekend. Blandt de optrædende var Birthe Kjær, Kandis og Annette Kligenberg, men kameraet var hovedsageligt rettet mod publikum

Det gælder om at få den bedste plads inden Dansktop sangeren Annette Klingenberg går på. Foto: Sigrid Nygaard

Kandis er gået på scenen og den jyske ungdom giver den gas til hittet 'En lille ring af guld'. Foto: Sigrid Nygaard

Keld Heick stemmer guitaren inden han og Hilda går på scenen. Foto: Sigrid Nygaard

Der er proppet med fans foran scenen, da et af festivalens hovednavne Kandis spiller. Foto: Sigrid Nygaard

Fede Finn & Funny Boys sætter gang i publikum. Foto: Sigrid Nygaard

Cirka 2000 mennesker mødte op til årets første Dansktop festival i Løsning ved Horsens. Foto: Sigrid Nygaard

Danmarks første dansktopfestival tiltrak en blandet skare af mennesker i alle aldre. Her var det publikum, der var centrum for festen, hvor stjernerne var nede på jorden og med på en autograf og en lille sludder med fansne. Fotos: Sigrid Nygaard

En trofast fan venter spændt mens Birthe Kjær stiller op. Foto: Sigrid Nygaard

Dansktoppens grand old lady Birthe Kjær slutter aftenen af. Foto: Sigrid Nygaard

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Er det ikke: "En lille ring af guld"?

Jens Christoffersen

Det tror jeg du har ret i. Billedteksten er hermed rettet.
Tak :-)

Thorsten Lind

Mini Max lever endnu, og tak for det -
Herlige billeder af toppens fans.......!

Arthur Schopenhauer

Et velskudt indblik i en mildest talt spøjs verden.