Fotobloggen Billeder af stort format

Asako Narahashi: Halvt vågen, halvt i søvne

Kunstfotografiet har det godt i Japan - ikke mindst takket være et enormt udbud af magasiner og forlag, som udgiver fotografers arbejde. Jeg har længe gerne villet præsentere nogle fotografer derovrefra, og tager hul på sagen med Asako Narahashi (kvinde, f. 1959).

Serien Half awake and half asleep in the water er udgivet som monografi og består udelukkende af billeder fra Japans kystlandskab (Amazon UK link).

Billederne maner til en drømmeagtig ro - især i disse ferietider, eller er det bare mig? - men der er også noget urovarslende over seriens fotos. Bølgerne og perspektivets ubalance, halvdelen af synsfeltet allerede under vand. Man fornemmer naturkræfternes lunefuldhed.

Narahashi er uddannet ved Waseda Universitetet. Udover en lang række udstillinger og udgivelser i Japan, har Narahashi især udstillet i USA, hvor hendes fotos bl.a. indgår i samlingerne på San Fransiscos MoMA og International Center of Photography i New York. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren.

Beppu, 2003. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Atami, 2001 og Jonanjima, 2002. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Sakurajima, 2005. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Oarai, 2006. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Ueno, 2003 og Futtsu, 2001. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Iwasehama, 2004. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Karatsu, 2004. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Yunohama, 2004. Fra serien: 'Half awake and half asleep in the water'. Copyright 2010 Asako Narahashi

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carl Marksen

Mange af disse er i sig selv måske lidt uinteressante, men dette perspektiv giver dem helt klart lidt liv og uro. Interessant.

Torben Pedersen

Fotokunsten har det godt i Japan. Helt enig. Derfor synes jeg også at det er ærgerligt at man har valgt en serie som denne. Måske som serie er der nogen der vil finde den interessant. Det gør jeg ikke. Det er endnu en serie efter konceptet ”hvis titlen er god nok, så er det mindre vigtigt med det fotografiske indhold”. Anskuet som enkelte fotos er de slet ikke kvalitetsmæssigt gode nok. Jeg tvivler på at så meget som et enkelt af disse ville komme igennem første runde af SDFs årlige ”den nationale”. Indrømmet, SDF er måske en kende konservative – men de er kvalitetsbevidste!

Arthur Schopenhauer

Ikke lige min kop te. Hvis det ikke var for vandet forneden, ville det jo bare være en serie meget ringe feriebilleder. Og SÅ meget magi er der altså ikke i den smule pjask i bunden.