Fotobloggen Billeder af stort format

Chris Dorley-Brown: The Corners

Fotografen og filmskaberen Chris Dorley-Brown er bosiddende i London og han har arbejdet i Londons East End kvarter siden han flyttede dertil i 1980. Arbejdet med billedserien The Corners startede i 2009 og dokumenterer forholdet mellem bydelens gader, arkitektur og de mennesker som færdes der.

Billedernes kompleksitet er et resultat af en optage- og redigeringsteknik, hvor hvert enkelt billede sammenstykkes af flere digitale optagelser. Der er således ikke tale om foto-dokumentarisme i ortodoks forstand, men om en mere konstrueret virkelighed, hvor forskellige situationer - menneskerne i gadebilledet - er redigeret sammen til ét fotografi.

Fotografen beskriver det selv som en måde at kombinere "det afgørende øjeblik" (Cartier-Bressons berømte diktum) med arkitekturfotografiets præcision. Resultatet er fascinerende.

Galleriet her er lavet i samarbejde med fotografen. Flere billeder fra serien kan ses her

Kingsland Road, 2009 © Chris Dorley-Brown

Dalston Junction, 2009 © Chris Dorley-Brown

Kings Land 06, 2009 © Chris Dorley-Brown

Dalston Cross, June 09 © Chris Dorley-Brown

Rosemary Works, 2009 © Chris Dorley-Brown

Basinghall Street EC2, 2009 © Chris Dorley-Brown

Barbican Wall, 2009 © Chris Dorley-Brown

London Fields, 2009 © Chris Dorley-Brown

Shacklewell Lane, 2010 © Chris Dorley-Brown

Mentmore Terrace E8, 2010 © Chris Dorley-Brown

Blossom Street E2, 2010 (detail) © Chris Dorley-Brown

Haggerston Station E2, 2010 © Chris Dorley-Brown

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Det er lige ved at være godt. Æstetikken fejler i hvert fald ikke noget. Kompositionerne balancerer, både hvad angår form og farve. Men arkitektur er nu så også så taknemmeligt at fotografere og hvad er egentlig historien? Hoppers hjørner emmede af ensomhed, men hvad emmer disse så af, andet end den multikulturrelle rastløshed vi efterhånden kender alt for godt?

Jeg er enig med Søren i at det er lige ved at være godt. Men også kun lige ved.
De fleste billeder er intetsigende - man kan få en langt større oplevelse ved at gå en tur i sit nabolag og kigge på hvad der sker på hjørnerne (hvis man da ikke bor helt uden for lands lov og ret).
Derudover virker en del af billederne lidt opstillede. Ikke at der er noget galt i at iscenesætte fotokunst. Men en del af billederne ender bare i en kedeligt grå zone, hvor man er i tvivl om det er en kedelig opsætning eller en lidt spøjs, men ellers fuldstændigt normal, hverdagssituation.
Enkelte af billederne er dog ganske fine - Barbican Wall er f.eks. et af de billeder, der rent faktisk har noget at byde på, der retfærdiggør at betegne dem som andet end halvdårlig amatørfoto-"kunst".

Efter at have set billederne læste jeg så indledningen og fandt ud af der er tale om digitale composits, af flere optagelser. Det gør dem nu ikke mere interessante - tværtimod.

Torben Pedersen

Teknikken er sådan set interesasnt nok og det er også teknisk godt udført, men resultatet bliver bare aldrig rigtig interessant. De fleste af billederne kunne såmen være taget på gaden på et hvilket som helst tidspunkt med det samme resultat - uden redigering bagefter. Hvis han tilstræber noget der skal berettige udtrykket kunst, så bør det hæve sig over en række almindelig gadesnapshots og det synes jeg desværre ikke at det gør. Der er ikke noget der overrasker.

Kasper Glendorf Palsnov

for mig er det en kedelig og lidt halvhjertet version af Peter Funch's "Babel Tales" som kan ses her: http://www.peterfunch.com/