Fotobloggen Billeder af stort format

CPF 2011: Galleri Naboløs

Galleri Naboløs er et online galleri, som præsenterer ny dansk og international fotokunst og som sælger særtryk af udvalgte fotografers arbejde. Under CPF har de etableret et fysisk galleri i fotobyen på Carlsberg. Her præsenteres tre fotokunstnere, Kim Catton, Mette Juul og Cornelia Gramkow, som vi viser i et udvalg her.

Gramkows billedserie Borgerdiget er en række iscenesatte selvportrætter fra Cornelias folkeskole. Det er en ganske mørk fortælling – sådan læser jeg i hvert fald billederne – om usikkerhed, frygt og ydmygelse. Hvis man havde sat Nils Malmros til at instruere Lost Highway, ville vi have haft noget der minder om det måske?

Catton præsenterer med serien Northern Lights: A guide to a broken system et igangværende projekt som skal undersøge forholdende i et globalt samfund, hvor folk bevæger sig fra syd mod nord i deres søgen efter en bedre tilværelse.

Mette Juuls Third udgør en dagbog (roadmovie?) fra en rejse til Montana i USA. Registreringen af hverdagen, billedernes kronologi udgør metoden, resultatet har sin egen poesi.

Fra serien 'Borgerdiget' © Cornelia Gramkow

Fra serien 'Borgerdiget' © Cornelia Gramkow

Fra serien 'Borgerdiget' © Cornelia Gramkow

Fra serien 'Borgerdiget' © Cornelia Gramkow

Fra serien 'Borgerdiget' © Cornelia Gramkow

Fra serien 'Northern Lights: A guide to a broken system' © Kim Catton

Fra serien 'Third' © Mette Juul

Fra serien 'Third' © Mette Juul

Fra serien 'Third' © Mette Juul

Fra serien 'Third' © Mette Juul

Fra serien 'Third' © Mette Juul

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle disse CPF serier ser ud til at afspejle et eller andet om ensomhed og svigt. Er det tiden eller mon det er tilsigtet?

Jens Christoffersen

Perich, Møller og Serup, som vi alle har vist her på bloggen, har ikke handlet om ensomhed eller svigt. Men selvfølgelig kan billeder tolkes på forskellige måder.

Når det er sagt, kan der være noget om at megen kunstnerisk fotografi – især den del af feltet, som laver mere personlige ting – måske har det med at gravitere mod et mørkere udtryk. Om det kan forklares med at kunsten dermed virker mere 'seriøs', om det er noget som ligger i tiden, som du skriver, eller om der er helt andre forklaringer, er svært at sige.