Fotobloggen Billeder af stort format

CPF 2011: Richard Winther

Den danske kunster og tidl. professor på Kunstakademiet Richard Winther (1926-2007) var maler, billedhugger, keramiker og fotograf, som med en eksperimenterende tilgang til materialet fik sine interesser for teknik og kunst til at smelte sammen. I jagten på et originalt udtryk skabte han et originalt fotografisk sprog, godt hjulpet på vej af sine egne opfindelser. Winther konstruerede mere end 100 kameraer gennem sin karriere.

Fotografisk Center viser nu en stor udstilling, der præsenterer et stort udvalg af Winthers arbejde, herunder også en række af hans helt originale kamerakonstruktioner. Det er den første udstilling på centret siden bestyrelsen valgte at skille sig af med direktøren gennem 15 år, Lars Schwander. Fotografisk Center er i samme forbindelse flyttet til nye permanente lokaler, som ligger i Carlsberg Byen.

Det er en stor retrospektiv udstilling af en kunstner, hvis fotografiske arbejde har været forbeholdt en relativt snæver kreds. Udstillingens kurator, fotograf og filmfotograf Steen Møller Rasmussen, fortalte mig at Winther havde en vis modvillighed – eller i hvert fald en manglende interesse i at udstille eller sælge sine fotografiske værker. Tiden blev i stedet brugt på at udvikle sit fotografiske sprog og på at udvikle sine egne kameraer.

Fotografisk set er der tale om noget ret unikt - ikke mindst i en dansk kontekst, hvor det er svært at finde noget at sammenligne med. Der er klare paralleler til tjekken Miroslav Tichý, kendt for sine sine hjemmegjorte kamerakonstruktioner og som også havde en forkærlighed for kvindekroppen som motiv. Winthers forvrængninger trækker også tråde tilbage til både Bill Brandt og André Kertész. Men Winthers tilgang og billedsprog er i høj grad hans eget. Det kan et bredere publikum nu få et indblik i. Udstillingen løber til udgangen af juli måned.

Foto: Richard Winther. Bragt med tilladelse af Fotografisk Center

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Lincke

Lom har ret. Det er da flot nok, det er slet ikke det. Men kornede billeder af ubarberethed og interrailture kommer for mit vedkommende heller ikke op på et niveau til kunst.