Fotobloggen Billeder af stort format

Francisco Guerrero: Hijab On/Off

Det var den europæiske tørklædedebat som fik den spansk/filipinske fotograf Francisco Guerrero op af stolen. Fraværet af moderate stemmer fik fotografen til at beslutte sig for at lave et projekt om muslimske kvinder.

Serien Hijab On/Off er blevet til i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor Guarrero tidligere har boet og arbejdet. Kvinderne som indvilligede i at blive fotograferet er alle fra middelklassen og tæller både hjemmegående husmødre og tv-værter. Alle bærer hijab til daglig – efter eget udsagn mere som en kulturel mere end religiøs markør. En af kvinderne medbragte en burka, som hun havde brugt mens hun var udstationeret i Afghanistan.

Fotografen siger selv at pointen med portrætserien er at vise at muslimske kvindeidentiteter ikke skal forstås entydigt, som de ofte kommer til i den offentlige debat, men som en flerhed af kulturelle og sociale påvirkninger og betydninger. Guarreros klassiske portrætfotografi underbygger fint denne pointe. Billedernes rolige farveholdning, og den afslappede koreografi fungerer i sig selv en kommentar til den ofte skingre debat emnet har været genstand for de senere år.

Francisco Guerrero arbejder som kommerciel fotograf og leverer billeder til magasiner indenfor genrer som arkitektur, rejser og livsstil. Han bor og arbejder med base i Madrid, Spanien og Manila, Philipinerne.

Fra serien 'Hijab On/Off' © Francisco Guerrero

Fra serien 'Hijab On/Off' © Francisco Guerrero

Fra serien 'Hijab On/Off' © Francisco Guerrero

Fra serien 'Hijab On/Off' © Francisco Guerrero

Fra serien 'Hijab On/Off' © Francisco Guerrero

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Hansen

Hvad er signalet her? At det vestlige skønhedsideal er at foretrække fremfor for andre kulturer?
Overflade fremfor indhold?

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Jeg tror ikke burkaen/hijaben er udtryk for nogen kulturs skønhedsideal - men påstanden er givetvis den - at de vestlige frihedsidealer er at foretrække.

Brugerbillede for Torben Pedersen
Torben Pedersen

Jeg foretrækker klar foto nr. 2, da hendes ansigtsudtryk er rimeligt ens på de to billeder.
Jeg er ikke sikker på om det er bevidst 'manipulation' at man har en række mere åbne/udadvendte/grinende billeder i den 'vestlige' stribe, eller om at det er et udtryk, der er kommet naturligt til udtryk i kvindernes adfærd når de bære de respektive klædningsgenstande, men egentligt havde jeg foretrukket en mere neutral serie, hvor begge billeder blev tage i mere eller mindre samme positur - som nr. 2. Det ville i højere grad blive en '2 stykker tøj, men samme kvinde'-serie - hvis det ellers er formålet...?

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Knus,

det mener du alligevel - selv mener jeg nu ikke disse modeller ser særligt undertrykte ud - men deres udtryk er tydeligvis hhv. gladere og mere tilnærmelige uden burka/hijab.

Det kunne næsten være en DF-annonce; 'Smid tørklædet! Og bliv et gladere menneske'

Brugerbillede for Anders Sybrandt Hansen
Anders Sybrandt Hansen

@ Torben og Lars

Honestly: Manipulation? I vil ikke acceptere, at den måde, de her kvinder har stillet sig op på hhv. med og uden hijab, kunne være et autentisk udtryk for hvordan, de almindeligvis ville præsentere sig (fra en god side) hhv. med og uden hijab?

I er klar til at underkende, at kvinderne selv har valgt deres udtryk fordi i bange for, at nogen vil komme til at synes bedre om "vestlige skønhedsidealer?"

Det er den dumme fotograf, der er overfladisk og bedst kan lide vestlige skønhedsidealer?

Honestly, det står sågar i beskrivelsen ovenfor, at pointen er, at kvindelige identiteter er mangesidede.

Brugerbillede for Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Bortset fra burkaen, som så også var unaturlig for den pågældende kvinde, så mener jeg at det er en rigtig god serie, nummer fire, syndes at bruge tørklædet til at opnå en afstand til omgivelserne, idet det på mig virker som om hun klart makere en afstand på tørklædebilledet. Sidste billede, viser jo en glad kvinde, uanset om hun går med tørklæde eller ej, nummer to virker som om hun føler behov for at spille mere med kroppen uden tørklæde end med tørklæde.

Jeg kan godt lide serien og kunne egentligt godt tænke mig at se resten af billederne i serien.

Brugerbillede for Elif Demir Gökce
Elif Demir Gökce

Jesper Wendt siger:
Overser folk ikke det faktum, at uanset Hvilket gavepapir der bruges, er gaven stadig den samme.

Meget konkret og folk er Jespers kommentar :).

Jeg vil tro at de fleste kvinder som smider tørklæde foran kamaraet er nok dem som er påvirket kulturelt og socialt. En rettroende muslim som selv havde valgt tørklædet som livstil, ville aldrig smide sit tørklæde foran et kamara, for hvad er meningen med at gå med tørklæde bagefter??

Det som er interessant er hvad budskabet er helt præcis? For fotografen har det nok været en nem måde at få lidt omtale omkring disse billeder.

Om Fotobloggen RSS

Fotobloggen er et forum for dansk og international kunst- og dokumentarfotografi. Udkommer ugentligt.