Fotobloggen Billeder af stort format

Hovedkvarteret på Esplanaden

At komme indenfor hos Mærsk er som at komme til en helt anden verden end den lige udenfor. Eller som netop at komme til hele verden, for i Mærsks forretningsimperium med afdelinger i over 130 lande går solen aldrig ned. Alligevel er der egentlig ganske stille. Nok snakkes der, men der lyder ikke råb og latter som på en avisredaktion. Der er lange gange med glasvægge, hvor man kan skue ind i de forskellige kontorlandskaber. Folk arbejder koncentreret ved computerskærmene.

Vi har en meget læsværdig reportage fra Mærsks hovedkontor på Esplanaden i dagens avis. Vor kulturskribent Kristen Bjørnkjær har sat sig for at undersøge selvopfattelsen i det multinationale rederi, som af omverdenen altid har fremstået som meget lukket.

Med på turen var Informations fotograf Jakob Dall, og han fangede nogle glimt fra indersiden af bygningen med de blå vinduer.

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Hm...umiddelbart vil jeg sige at det kunne vaere et hvilket om helst firma i en stor by i den vestlige verden....altsaa jaevnt kedeligt og intet - absolut intet spaendende - tvaertimod blot koldt og upersonligt!! For faa uger siden besoegte jeg et firma i London som til forveksling ligner dette og...besoeg Microsoft i Dublin - eneste forskel her er, at Microsoft har et kaempestort atrium fyldt med groenne planter...og...jeg kunne blive ved...

Jens Christoffersen

@olivier

Det var også min reaktion, da Jakob Dall viste mig billederne. Det er lidt ligesom at komme indenfor i et meget hemmeligt sted – også selvom stedet ligner mange andre virksomheder med sin lidt kønsløse indretning.

Søren Kristensen

Det mest interessante ved "Esplanaden" er facaden, som modsat andre bygninger af tilsvarende alder, står næsten ligeså ren og uanfæget som den dag den blev bygget. Det er mageløst og noget arkitekter der tænker i betonbyggeri skulle skrive sig bag øret. At bygningen er lidt anonym for nu ikke at sige hamrende kedelig indvendig, who cares? Slipsedrengene indenfor er i hvert fald temmelig ligeglade, for de tilhører et nøjsomt folkefærd, for hvem business er alfa omega og interriør noget man læser om i damebladene og kunst noget der hænger på et museum.

Jette Abildgaard

Søren Kristensen,

Lige netop det du her skriver, er saa korrekt som noget kan vaere og, en ting, jeg i mange aar har beundret Englaenderne for.....du kan i London f.eks. gaa forbi et hus, som ligner alle de andre - altsaa f.eks. i viktoriansk stil, og naar du kommer indenfor doeren, har du et vildt mederne hjem eller kontor.....

Dette er fascinerende og skoent, for lige netop paa denne maade bibehoilder man historien samtidig med, man lever og/eller arbejder i nutiden!

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes det ser meget hyggeligt ud. Og hvorfor ikke være nøjsom hvad bygninger og rum angår?
Jeg ved godt, at det ikke lige er det, der plager den nutidige danske boligboblementalitet, men man kunne måske blive inspireret.

De store kantine-agtige rum giver mindelser om skibets fællesskab, eller en kostskoles ditto. Den gamle chefs kontor emmer af en svunden tids hygge og rødder, og samtidig fornemmer man det globale udsyn. Alt i alt er her ingen ydre prunk eller pragt, det er ikke interessant, det er arbejdet og ånden, der betyder noget.

Jeg vil godt medgive, at det er lidt koldt og ekstremt nøgternt, formelt og minimalistisk. Men det er jo ikke noget specielt for Mærsk - det er bare dansk.

Men på de præmisser, så synes jeg faktisk, at Mærsk holder en temmelig stilfuld linie. Det er næsten klassisk, og der ser ud til at være tænkt over alle detaljer. Der er en harmonisk helhed over indretningen; elementerne passer sammen, og der ser ikke ud til at være sparet på materialekvaliteten.

Jeg har set mange meget grimmere domiciler inden for den genre.

/O