Fotobloggen Billeder af stort format

Rion Sabean: Men-Ups!

Almindeligvis vælter vi os jo i seriøse sager her på bloggen – fra sultkatastrofer til nordtysk spleen – men ikke i dag. En god ven sendte mig et link til Rion Sabeans pragtfulde mande-pinups og selvom der bestemt også er alvor bag disse billeder (jo, køn og seksualitet er skam alvorlige sager) kan man jo også bare nyde dem for deres fine humor. Har man lyst til mere kan de erhverves som kalender på fotografens hjemmeside.

Rion Sabean studerer kunst og fotografi på University of South Florida. Galleriet her er lavet i samarbejde med fotografen.

Foto: Rion Sabean

Foto: Rion Sabean

Foto: Rion Sabean

Foto: Rion Sabean

Foto: Rion Sabean

Foto: Rion Sabean

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

:)o)

Jeg sidder og taenker paa, om maend taenker paa samme maade, som jeg goer lige nu, naar de kigger paa tilsvarende billeder af kvinder ....

Vidunderligt og, tak for et godt grin Jens Christoffersen - en rigtig god start paa weekenden...o)

Marianne Rasmussen

Føddernes og hændernes placering er et helt kapitel for sig.

Serien giver herlige mindelser om reklamerne fra 50-60 år siden.

Anne Marie Pedersen

Jeg savner en kok, der forgæves forsøger at holde sit blafrende forklæde nede, mens luft nedefra blæser det op.

Gæt selv en reference.

@Jette

"Jeg sidder og taenker paa, om maend taenker paa samme maade, som jeg goer lige nu, naar de kigger paa tilsvarende billeder af kvinder …."

Faktisk tænkte jeg, hvad kvinderne mon tænker, når de ser disse 'spejlbilleder' af dem selv?

Er de bare morsomme, fordi det er mænd, der har påtaget rollerne - eller giver det også anledning til selvreflektion?

For sandheden er, at kvinder med trutmund og benene i vejret ikke ser spor mindre fjollede og latterlige ud, end mændende på disse billeder.
De er bare ikke nær så morsomme ...

For at besvare dit spørgsmål :-)

/O

Søren Toft Høyner

Det er også vigtigt at tænke over hvorfor det er sjovt. For det første illustrere det jo tydeligt at der er grænser for kønnenes udfoldelse. Mænd kan ikke te sig på denne måde uden at det ser komisk og "forkert" ud. Det andet, og måske mere vigtigt, illustrere det skæve magtforhold kønnene imellem. Når man pludselig indsætter manden, det herskende køn i en heteronormativ verden, i disse positurer med et uskyldigt og underdanigt blik op mod kameraet er det igen dybt komisk, og så ser det "underligt" og "forkert" ud (eller dvs. sådan tror/gætter jeg på at det virker på mange) - kontrasten til hvis man sætter en kvinde ind i billederne er enorm. Det vil måske se lidt gammeldags ud, men mere naturligt og slet ikke komisk. Ikke fordi det er noget galt i (soft) pornografiske billeder i sig selv - men når kun det ene køn kan placeres i disse underdanige positurer vidner det om, at der vist stadig er brug for (queer) feminisme :)

Noget jeg ikke tænkte over første gang jeg så billederne igennem, var at alle billeder er i en mandig kontekst. Om det er militær tøj eller skovhuggeren, så er mændene er i deres "rette" element.

Jeg kom til at tænke på om der findes situationer hvor hvis kvinden poserede som mænd, at vi ville synes at de var uden for vores gængse opfattelse??

Kvinden der står ved siden af vaskemaskinen? Hvordan skulle hun posere for at give os samme indtryk som disse billeder gør?

Jeg kan ikke forstille mig, jo måske med en øl i hånden og en øl mave. Men det arbejder jo ikke på den seksuelle plan.

Eller er det bare mig?

@Søren

"men når kun det ene køn kan placeres i disse underdanige positurer vidner det om, at der vist stadig er brug for (queer) feminisme :)"

Der er vist bare brug for, at kvinderne holder op med det pjat. Det er jo ikke noget mændende tvinger dem til.

Når kvinder poserer og koketterer, så er det jo helt og holdent motiveret af deres eget behov for opærksomhed, attraktion og begær hos manden.

Dette er primært et selvrespekts-problem hos kvinden, som kun hun selv kan gøre noget ved.

/O

Michelle Poulsen

@ Arash Shariar

Jeg kommer til at tænke på den berømte plakat med kvinden i overall og rødt tørklæde om håret, der viser sin stærke overarm frem. Den er måske lidt seksuel hvis man tænder på stærke kvinder (måske lesbiske?) men ellers er den jo lavet for at være antifeminin og vise at kvinder kan klare mænds arbejde.

@ Olivier Goulin

Det er noget pjat at det kun er kvindernes behov der skaber sådanne billeder - de laves i stor stil fordi der er penge i lortet. Både mænd og kvinder kan lide at se på poserende kvinder.

@Michelle

Korrekt nok - men uden kvindernes 'prostitution' ville der ikke være nogen business.

Og så er spørgsmålet: Hvad er den egentlige psykologiske drivkraft bag prostitution?

Jo, givetvis penge-hunger- men der ligger altså også et stort element af opmærksomheds- og anderkendelses-hunger bag.

Prostitution er ligesom misbrug, et grundlæggende åndeligt problem.

/O

@ olivier

Jeg kunne godt tænke mig, at du gad uddybe de "psykologiske drivkræfter", du henviser til? (retorisk forespørgsel)

For jeg vil så sandelig ikke være på tværs, men jeg forestiller mig altså, at enhver "drivkraft", ethvert "åndeligt problem" og ethvert tegn på søgen efter anerkendelse må være udtryk for et samfundsskabt fænomen, der i høj grad skyldes hvide vestlige heteroseksuelle mænds position som magthavere.

Jeg kender en del kvinder, du måske vil kategorisere som eksempler på denne umiddelbare forfængelighed. Jeg er selv en af dem. Og du nævner det der med "selvrefleksion" - bare rolig. Ingen alarm. Det har vi masser af, og vi må gang på gang konkludere, at vi stadig er bundne af en sproglig og kulturel konstruktion af begrebet "kvinde", der stadig eksisterer i så høj grad, at for eksempel definitioner af udbyttede kvinder som "opmærksomheds- og anerkendelseshungrende" kan finde sted.

Bare rolig, vi skal nok sørge for, at både du og jeg frigør os fra den falske følelse af frihed. Det kræver bare lidt (selv)refleksion, som du så rigtigt påpeger:)

Majbritt Nielsen

Anna Nielsen
Olivier er af denne mening at det der eksperiment med at kvinder skulle ud og arbejde på arbejdsmarked. Er gået for vidt og iøvrigt ser han en trend at kvinder bliver hjemmegående.
(Og de der vil. klø på.)

Men han glemmer at det er så kun muligt hvis man enten sætter sig på økonomisk stram tørn, eller mansebasse hiver en løn hjem der kan bære det.

Resten af rosset, er så nød til at arbejde. ;) Også kvinderne. De tider hvor der var råd til det? Hvornår var det?
Og hvad gør de formastelige kvinder der ikke er gift med en Forsørger?

Jeg har sådan set lidt svært at tage ham alvorligt. men det er så bare mig.
Specielet set i lyset af at han mener en kvinde der er model og viser hud og trutmund, er prostitueret. ??

På mandag, der tager jeg da på arbejde og regner ikke med at bliv forsørget. ;)
Skam mig.

Anders Sybrandt Hansen

Fantastiske billeder.
To refleksioner: Det billederne gør, er for mig, det samme som Søren Toft Høyner skrev: Det ser forkert ud, når mænd ter sig sådan. Hvorimod det taler til den mandlige seksualitet, når kvinder ter sig sådan - og derfor virker det mere 'naturligt'.

Hvad gør positurerne? De udstiller kroppen for et blik. De er skabt til at fremvise runde, kvindelige former, som de mandlige modeller ikke helt kan klare: Vi savner bryster og hofter - selvom nogle af mændende klarer et knæk i ryggen. Det er en føjelig positur, der venter på, at beskueren skal handle. Trutmund? Det er i det mindste koket.

Spørgsmålet er, om vi tør gå skridtet videre, og forestille os en nydelse i at udstille sig for andres blikke? (tør I, pæne venstrefløjsfolk, som er imod udbytning?) Tør vi sige, at det kan være nydelsfuldt at møde begærende blikke, og gøre sig selv til et objekt for et andet subjekts handlinger?

I know: It's indecent.

Det er ikke et spørgsmål om kvindelig seksualitet i ental, men et spørgsmål om noget, der virker seksuelt på nogle.

Anden refleksion: Det er typiske 'mandeting', mændene på billeder foretager sig, men der er også et klasseelement: 8 af 12 billeder fremstiller typiske mandlige arbejderklasse beskæftigelser i USA (bl.a. 'escaped convict'). Det er en del af kunstfotoene, at middelklassen er det subjekt, der ser på arbejderklassen i dens 'naturlige udfoldelse'

Martin Jeppesen

De er ret sjove. Jeg er især vild med ham der har væltet grillen, men har mere travlt med at posere end at få den rejst op igen.

En ting jeg lagde mærke til er at beklædningen har ret meget at gøre med hvor fjollet det ser ud. Baseball-gutten har ret tætsiddende tøj på og svajer i ryggen. Han overdriver heller ikke sin mimik så meget som de andre, og han er nok på mange måder den som ser mindst komisk ud. Det er åbenlyst at der på mange af billederne er gjort en indsats netop for at få det til at se underligt ud - det skyldes ikke kun de omvendte kønsroller.

Majbritt Nielsen

@Martin
Det spøjst du synes at de ser komiske ud, fordi de laver de ansigter de gør.
For det er netop de grimaser en typisk pin up eller model i samme situation kunne bruge. På en mand er de med til at give en en eftertanke over hvad er det der gør at det er i orden for en kvinde at løfte øjenbrynene utroligt meget?
Hvad er det der gør det atraktivt og evntuelt sexuelt stimulerende for en mand at se en kvinde lave de grimaser og posere sådan?

Og jeg synes det er tankevækkende du fuldstændigt har tabt den point og bare synes de bare ser underlige ud.
Når man tager i betragtning at de mandelige modeler, netop kopierer kvindelige modeller, helt ned til grimassen.

@Majbritt

De løftede øjenbryn udstråler overraskelse, eller nærmere naivitet, der forbindes med ungdom og uskyldighed. Trutmunden gør kind/hageregionen smallere og læberne mere fyldige.

Naivitet/uskyldighed (jomfru/lolita-ideal), smalle kinder, fyldige læber, -alt sammen egenskaber opfattet som æggende for en mand, men ikke for en kvinde, hvor det vel nærmest er omvendt. Det er jo nok det, der gør at det ser komisk ud (bortset jo altså fra posituren).

Der er jo nok af Darwinistiske forklaringer på, hvorfor forskellige egenskaber virker æggende på de to køn.

Martin Jeppesen

@Majbritt Nielsen

Jeg forstår udmærket pointen - min kommentar handler om at det ikke kun er køn som afgør hvorvidt det ser opstillet eller kunstigt ud. Det har også noget at gøre med beklædning og positur. En kvindelig pin-up i kedeldragt eller lignende tager sig mindre godt ud end en med tætsiddende tøj (i hvert fald i mine øjne), fordi det giver fotografen nogle andre muligheder for at arbejde

På mange af billederne er mændene iklædt løst eller "usexet" tøj, og det forstærker fornemmelsen af at der er et eller andet i billedet som ikke fungerer - sikkert bevidst, for at forstærke det formodede budskabe (pin-ups ser fjollede ud uanset køn).