Fotobloggen Billeder af stort format

Maja Daniels: Monette & Mady

Den svenske fotograf Maja Daniels portræt af Monette & Mady har en Diane Arbus-agtig kvalitet over sig. Man fascineres over de enæggede tvillinger, som klæder sig helt ens, har samme kropssprog, og – kan man læse sig til – også spiser den samme mad i lige store portioner. Der er noget uvirkeligt over dette søsterpar og det er eksemplarisk realiseret af Daniels.

Maja Daniels har studeret fotografi, journalistik og sociologi. Hendes billeder har været bragt i internationale magasiner som FT Magazine, Monocle, Der Spiegel og Guardian Weekend og hun har modtaget en række priser for sit arbejde. Hun bor i London. Galleriet her er lavet i samarbejde med fotografen.

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Fra serien 'Monette & Mandy' © Maja Daniels

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bob Jensen

jeg er faktisk forbavset over at deres ansigter ikke ligner hinanden mere, når de nu er enæggede og, har man indtryk af, har levet sammen med de samme sociale og helbredsmæssige indvirkninger

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Da jeg var omkring 12 år, boede jeg på Kastelsvej på Østerbro, på den billige side. På den dyre side lå ambassaderne og enkelte fornemme boligblokke. I en af disse boede "tvillingerne", som talte engelsk (faren var en fin engelsk professor) og tvillingerne, som altid var velklædte var umulige at lege med. Når de to identiske drenge dukkede udgjorde de en ubrydelig enhed, som ligesom allerede havde nok i sig selv. Opstod der en samtale, handlede den altid kun om hvor umuligt det var at kende forskel på dem, selv om de forsøgte at betone de små ubetydelige forskelle. Skete de endelig at kun den ene dukkede op, vidste man aldrig rigtigt om det var den ene eller den anden man stod overfor og det gjorde det jo heller ikke bedre at de i det hele taget kom fra en helt anden verden, nemlig den der var ovre på det modsatte fortorv.

Tvillingerne som, bortset fra deres dobbelthed, var helt normale, havde et en stor sort trehjulet cykel af den slags folk der har noget med balancen kører på. De skiftedes til at styre og sidde bag på og man skulle være meget insisterende, hvis det skulle lykkes at få en tur.

En dag kom Steve alene på cyklen og fortalte at Roy var død, af at springe ud fra fjerde sals højde. Oplysningen gjorde ikke nært så stort indtryk, som da den kønne Marianne i naboopgangen blev dræbt i en trafikulykke. Måske fordi alt ved tvillingerne var så mærkeligt i forvejen og endelig var der jo ligesom stadig en halvdel tilbage. Altså kun en halv død. Lidt ligesom influenza. På det niveau. Så var der jo også det at Steve pludselig, i en eller anden forstand, var blevet normal og man fik ligesom lyst til invitere ham ind i fælleskabet. Det blev nu ikke aktuelt, for der gik ikke så længe efter, så var han og forældrene flyttet.

Efterfølgende har man af og til spekuleret på hvorfor mon Roy skulle ud over den balkon.

1. Han faldt ud ved et uheld.
2. Han sprang selv.
3. Han blev skubbet.

Den bedste film der, efter min mening, er lavet om enæggede tvillinger, har Jeromy Irons i hovedrollerne, som et par lidt gale læger. Kan ikke huske hvad den hedder, men det er også langt tid jeg så den. Måske er den slet ikke så god som jeg husker. Man skal ikke altid forlade sig på hukommelsen.

Brugerbillede for Alex Traberg
Alex Traberg

Simon says! (Simon? Who the f''' is Simon?)
Der er li'som noget uhyggeligt (skitzofrent ) over kommunikationen mellem de to søskende. Omend der bl.a. også signaleres fortrolighed, modvillig accept og - nå ja... kærlighed.
En fantastisk serie.
Havde det været mig ville det have kostet mange og tunge overvejelser at klæde sig som de gør (uanset hvem af dem der måtte være "Simon" - på et givet tidspunkt).
Blændende godt portræteret.

Om Fotobloggen RSS

Fotobloggen er et forum for dansk og international kunst- og dokumentarfotografi. Udkommer ugentligt.