Fotobloggen Billeder af stort format

Grønland: Byen

I Grønland er forskellen fra bygd til by enorm – økonomisk, socialt og kulturelt. De unge drømmer om at komme fra bygderne, men det lykkes langt fra for alle.

Selvstyret skønner, at der i alt er 1.500 ufaglærte unge mellem 18 og 31 år i bygderne.

Problemfrit er det dog heller ikke at flytte, for når de unge kommer til byerne, lider de af mindreværd i forhold byboerne, og de mangler det sociale netværk af familie og venner omkring sig, der ellers kunne holde dem i gang.

Information er rejst til den store ø mod nord for at give et portræt af Grønland i 2013. Et Grønland, der i en rivende udvikling prøver at få alt til at hænge sammen og forberede sig på fremtiden.

Dette er første af tre fotoblog. De to næste er ’Havet’ og ’Jorden’ og kommer på information.dk i de kommende uger.

I Informations 2. sektion lørdag den 27. august bringer vi første af otte kapitler i portrættet af Grønland.

Foto: Tine Sletting

Fra morgen til aften er der gang i BMX-cyklerne på Dirt-Banen i Nuuk. Gamle boligblokke er revet ned og Dirt-banen er en midlertidig legeplads for byens børn. 

De fleste af de gamle betonblokke i Nuuk står til nedrivning. Midt i centrum bor nogle af Nuuks fattigste mennesker i boligblokkene.

Langs Grønlands smukke kyst ser man flere affolkede bygder. Bygderne kæmper for deres overlevelse

Kæresteparret Karolina og Pilu drømmer begge om et liv og uddannelse væk fra bygden Niaqornaarsuk, hvor de bor i et lille hus med Karolinas datter Aila.

Nationaldagen er den festligste dag på året, hvor alle grønlændere går i gaderne og fester. I lotteriet kan man vinde alt fra racerbiler til køkkenredskaber på de små lodder.

Udenfor er stormen taget til, men inde i Forsamlingshuset har organisten har fyldt dansegulvet med grønlandsk polka.

Klokken 22. Går festen for alvor i gang og børnene skal forlade forsamlingshuset. Der danses på livet løs til polkamusik.

Nationaldagen er årets længste dag og bliver fejret af alle grønlændere. Børnene danser folkedans på scenen i forsamlingshuset, men forældre klapper og tager billeder.

Slædehundene bliver sendt ud af byen for sommeren. De larmer og sviner og man skal ikke nærme sig dem. I Sisimiut er der udelukkende slædehunde, hvor der i Nuuk kun er ”europæiske hunde”

En ung mand ryger foran skolen i bygden Attu. Han har lige afsluttet sine eksaminer og fremtiden er nu åben for ham. Mange af bygdens unge drømmer om at videreuddanne sig, men kan ikke gennemføre det, da omvæltningen fra bygden er for stor.

Pige på vej hjem til aftensmad i Ilullissat.

Hundeslæden er blevet et fortidsredskab, som er blevet afløst af snescooteren. Det er de færreste grønlændere, der bruger den til andet end for sjov om vinteren.

Anbefalinger

  • John Vedsegaard
  • Katrine Hornstrup Yde
  • Jette Abildgaard
  • Anders Feder
John Vedsegaard, Katrine Hornstrup Yde, Jette Abildgaard og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Andersen

Jeg synes, det er en generaliserende og tendentiøst negativ tekst, der er skrevet under billede to: pigen, som spiser is. At der er fattige mennesker i Nuuk er et faktum, men de bor ligevel i Nuussuag, som på sletten, på Tuujuk og andre steder i byen. Nedrivningen af Blok P og 2 ejendomme på Tuujuk, samt overdragelsen af en helt ny boligblok til Arktisk Kommando har gjort boligsituationen for den almene grønlænder langt værre. Ventelisterne er alenlange og når nybyggeriet bliver for dyrt, er det svært for folk at finde en bolig. I boligblokkene på en broget skare af folk, arbejdsløse, folk i arbejde, tilkaldt arbejdskraft, børnefamilier og ældre. Kunne ikke bare lade teksten stå urørt hen, om min kommentar så giver den store mening eller ej.
Til billedet af slædehunden skal det siges, at det ikke er tilladt at holde slædehunde syd for polarcirklen, derfor de "europæiske hunde" (mærkeligt udtryk) i Nuuk.

John Vedsegaard

Jeg syntes denne billedserie siger en masse om Grønland og Grønlænderne.

At de er mennesker vidste vi jo i forvejen, men egentlig er det forbavsende lidt vi kender til de virkelige problemer i Grønland. Det er jo mere end de Grønlændere vi ser i denne ende af landet.

Jeg kan godt lide oplysninger som dem om forsamlingshuset og Grønlænderpolka, det sidste anede jeg ikke eksisterede. En medfølgende lydfil eller video ville have væres sjov.

Billedet af en "ung mand der ryger foran skolen", fortæller på andre måder sin egen historie. Den unge mand er klippet på en særlig måde, som man kan se andre unge være klippet i stort set en hvilken som helst by i verden. Til gengæld kan det så fortælle os at i den sidste ende er vi slet ikke så forskellige.

At Grønland har sine ghettoer ved de fleste i forvejen, stort set alle samfund har steder hvor man smides hen hvis man er i vejen for de rige. Rent faktisk fortjener det emne en artikel helt for sig selv, gerne med kommentarer fra politikere hvor de redegør for hvad de vil gøre ved det, men det er nok for dyrt at lave.

Så jo, det er en god fotoserie der fortæller en masse om vores medborgere langt oppe i nord. Selv om jeg godt kunne have tænkt mig meget mere tekst, det supplere jo billeder godt og omvendt.

John Vedsegaard

PS. jeg ved godt artiklen er i avisen, men der hvor jeg bor kan man ikke købe Information da vi kun har 2 forretninger indenfor nogenlunde afstand, nemlig Kvikly og 7/11 begge har den politik at de ikke vil handle med Information. Spørgsmålet er så hvorfor.

Maj-Britt Kent Hansen

John Vedsegaard - her er dagens artikel, hvis ikke du har fundet den ad anden vej: http://www.information.dk/467500. Nogle af billederne ovenfor ledsager artiklen.

Anna Sørensen

Pinlige tekster Information. Sletten, som blokkene i midtbyen kaldes, er befolket af mange forskellige mennesker. Jeg har selv boet der, da jeg var barn. Min mor var gymnasielærer og vi var klart middelklasse. Der bor i dag en universitetsprofessor og hans familie i blokkene. Der bor også 3 nonner. Så nej, det er ikke udelukkende Grønlands fattigste. Og europæiske hunde? Har fotografen snakket med disse hunde, for at kunne afgøre, at de er europæiske? Taler de fransk?

Christina Petterson, Niels Mosbak, Mads Christensen, Jette Abildgaard og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar

Jeg er helt enig med Anna Sørensen. Jeg har selv boet i "blokkene" (blok 10 over for de 3 nonner) i 2 perioder i 2011. Det var et dejlig central sted at bo, med kun 100 m til centrum. Der boede da mennesker med problemer, men også "normale" mennesker. Jeg fristes næsten til at sige, at det der ikke rigtig er lykkes i Danmark, med at blande folk fra forskellige sociale klasser, er lykkes meget godt i blokkene. Jeg har planer om at bosætte mig i Nuuk, og vil da meget gerne bosætte mig i blokkene igen med min søn.
Jeg delte lejlighed med nogle kvindelige kollegaer, som sagde, at de var tryg ved at færdes ude på alle tider af døgnet, selv en sent fredag/lørdag nat. Det siger lidt om området.
Jeg kan kun anbefale Nuuk.......

Christina Petterson og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

-> Maj-Britt Kent Hansen
Tak, jeg har set den, men som regel er papirudgaven mere omfattende.

->Ulrik Ness, jeg har boet lige ved siden af Kofoed Skole på Amager i nogle år. Det var på ingen måde årsag til utryghed, hverken for mig, eller andre i området og her taler vi om alle tidspunkter af døgnet. Måske kunne de larme lidt af og til, men det gjorde de unge i nummer 117 altså også. Så hvis det er lige sådan i Grønland, er det hvad jeg ville forvente.

Bortset fra det, her i Syddanmark, lever der også forskellige grupper i de sociale byggerier, herunder også Nonner, professorer, Arabere og ja selv helt almindelige Danskere.
Det ændre bare ikke på det at dem der ikke har vundet i lotteriet om de gode jobs, bliver stuvet af vejen de steder.

Mia Pedersen

Hvis man er Nuuk kan man fra d. 8 august se en udstilling om Blok P i kulturhuset Katuaq, hvor der fokuseres på hverdagsfortællingerne. http://www.katuaq.gl/da/Udstillinger/Blok-P

Her findes en lille beskrivelse af et af projekterne: http://madeinschool.dk/sarah-bodil-hansen/blok-p hvor specielt lydportrætterne kan give et indblik i blokkens hverdagsliv.

Rart med noget fokus på Grønland!

Mads Christensen

Der er så meget du ikke ved, John Vedsegaard. Ihvertfald om Grønland. Syddanmark er forresten et ord, som kun de allerstørste ignoranter på emnet benytter sig af,

Nogle gange er det faktisk bedre bare at kigge på billederne og lade andre om at komme med mere relevante kommentarer. Fx Anna Sørensen og Ulrik Nees. Tak.

Uffe Palludan

Jeg fik sådan en følelse af, at vi her har at gøre med en fotograf, der har været på spændende ferie i det grønlandske og taget nogle flotte billeder, noget det næsten er umuligt ikke at gøre i den friske grønlandske luft. Men også en turist, der ikke aner, hvad han/hun har set og som fortæller om billederne. Lidt ligesom turisten, der i Københavnd har set og fotograferet den lille havfrue - i Tivoli

Og så lige en ting: Bygdepolitikken er katastrofal for de unge, der vokser op i bygderne. De får ikke en chance.

Mads Christensen

Uffe, du har helt ret: Det er næsten umuligt ikke at tage flotte fotos i Grønland. Og det er forholdsvis nemt for turister og vane-debattører at komme med mindre smarte kommentarer til sådanne fotos.

Du er derimod for upræcis, når du taler om en bygdepolitik, som du betegner som katastrofal for de unge. Hvilken bygdepolitik, mener du? Den som den forrige regering slog ind på og som var, uden at nogen turde sige det lige ud, en fortsættelse af den forhadte 'G-60 politik'? Nemlig at tilskynde til 'ændring af det hidtidige bosætningsmønster' ved at holde igen med offentlige investeringer og bevillinger inkl. tilskud til servicekontrakter om trafik- og transportbetjening med helikoptere.

Eller mener du den politik, som måske på bygdeområdet vil indebære en genåbning af Siumuts gavebod? Sådan som der er tegn på indenfor fiskeriet, jfr. den seneste Rottbøll-artikel om fiskeriet i Grønland.

Der er delte meninger om, hvad 'der bedst kan betale sig', sådan ret økonomisk: At tilskynde til flugten fra bygd til by eller 'gaveboden'. Du kender muligvis denne PhD-afhandling: http://www.knr.gl/da/nutaarsiassat/phd-det-er-en-myte-driften-af-bygdern... ? Kåre Hendriksen kommer på basis af beregninger og sammenligninger, for 2008 only, frem til, at det er en myte af driften af bygderne er dyrere end byerne.

For mig er der ingen tvivl: Urbaniseringen er kommet for at blive, også i Grønland. Det er et mindretal af unge mennesker, der med åbne øjne kunne drømme om at få sig en tilværelse, som deres forældre og før dem bedsteforældrene har valgt/været tvunget til i den ene eller den anden bygd. Der er iøvrigt, iflg. Kåre Hendriksen, nogen forskel på regnestykkerne og, til en vis grad, fremtidsudsigterne afhængigt om vi er i en fattig bygd i Tasiilaq (Østgrønland) eller en driftig bygd med fiskeri og en del fangst i Upernavik-distriktet (Nordvestgrønland).

Per Torbensen

Billederne er såmænd fine nok,adskiller sig ikke fra mine fra 80-erne,ingen sentimentalitet her.
Sletten og dens bolig blokke er såmænd bare et udtryk for dansk centralisme i 60-erne,vi ville det bedste for dem men endte op med at skabe en masse unødigt lort og elendighed for dem,vi alene bedre vide,med selvmord og alkoholisme som konsekvens.
"Udviklingen" blev forseret i et tempo som bygderne og Nuuk stadig den dag idag lider under sammen med befolkningen,det er absolut læresætningen om hvad man absolut ikke skal gøre i "fremskridtets" hellige navn,bygderne og mindre byer er blevet "udkant"nøjagtig som i Danmark og kun bureaukratiet er den sikre vinder her.

Spred uddannelses stederne ud på de større og mindre byer på Vestkysten og stabiliser nogle af de resterende bygder og før en bolig politik hvor man gradvis fjerner disse skamstøtter af boligblokke gerne med en samtale hvor befolkningen ind drages og deres ønsker og behov varetages og ikke kun med den etablerede elite.

Billedtext: 'Nationaldagen er årets længste dag...'. ???

Det minder mig om da jeg og en ven lige var ankommet til Kangerlussuaq i slutningen af maj måned, og strax ville på lidt fjeldvandring. Vi spurgte et par lokale, før vi startede, hvornår bliver det mørkt? 'Åh, en gang i august måned', var svaret.

Årets længste dag?