Fotobloggen Billeder af stort format

Sikkerhedsapparatets usynlige bygninger

Den amerikanske kunstner Trevor Paglen vil være kendt af Fotobloggens læsere, vi bragte et galleri med en række af hans værker tilbage i 2010.

Paglens projekter og emnekreds handler meget ofte om overvågning, og hvordan USA's enorme sikkerhedsapparat arbejder udenfor offentlighedens vidende. Det er også tilfældet med det seneste projekt. Paglen har fotograferet de tre største efterretningsorganisationer i USA, National Security Agency i Maryland, National Geospatial-Intelligence Agency i Virginia og National Reconnaissance Office, også Virginia.

Billederne ligner langt hen ad vejen flotte og veludførte, men ellers ret almindelige landskabs- og arkitekturfotografier. Pointen er imidlertid, at disse konkrete bygninger meget sjældent afbildes fotografisk i aviser, magasiner eller på tv og at organisationerne, hvis arbejde er skjult for offentligheden, også i en konkret fysisk forstand lever en skjult tilværelse – modsat det fleste andre offentlige institutioner. Paglen fremhæver bl.a. det billede som ledsager ganske mange af de NSA-relaterede historier, som har været bragt i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, er et fotografi taget i 1970'erne.

Måske er det ligefrem sådan, at dét vi ikke ser billeder af, har nemmere ved at operere i udkanten af den offentlige bevidsthed?

Du kan læse mere om Paglens projekt på The Intercept, Glenn Greenwald og Laura Poitras nye medie, som har haft premiere i dag. Og på onsdag (eller måske torsdag, det er endnu ikke helt afklaret) kan du læse et interview vi har lavet med Trevor Paglen i Berlin, hvor han deltog i den årlige Transmediale-festival.

Opdatering
Link til interview med Paglen her

National Security Agency, Fort Maede, Maryland

National Geospatial-Intelligence Agency, Springfield, Virginia

National Reconnaissance Office, Chantilly, Virginia

Fotografierne på denne side er © Trevor Paglen 2014

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Trevor Paglens natfotos af diverse efterretningsvæseners hovedkvarterer er fantastiske. Fantastisk smukke og lidt uvirkelige. Og fotografen stiller dem til rådighed for alle til fri, betingelsesløs afbenyttelse:

"These new images of the NSA, NRO, and NGA are being placed in the public domain without restriction, to be used by anyone for any purpose whatsoever, with or without attribution."

Scenerierne med de enorme parkeringsarealer, afføder i øvrigt i kommentarfeltet beskrivelser af de lange køer, der dagligt dannes af medarbejdere, der på vej ind til området bliver sinket af sikkerheds-tjek, mens der samtidig er forholdsvis fri adgang til at klatre over hegnet, stjæle en bil, og derefter helt uantastet forlade området i den stjålne bil.

"While you’re right about car counting, you’re clearly not aware of the requirements to actually get *in* to the lots. You can’t just drive up. Entrants are checked car by car. Federal police in SUVs armed with M4 rifles abound. There’s a very long line of cars in the morning for the start of the main shift, and employees have to add that into their commute time."

"This is a little-known fact about the NSA parking lot … for years there was a big problem with car theft! Much of the parking lot runs alongside Patuxant Freeway (Highway 32). The fencing is simple chain-link with two strands of barbed wire that runs along the top. Thieves found that they could jump the fence without being challenged, and then stole a car and simply drove out with it. People in cars are challenged on the way IN to the parking lot, but there is little or no challenge on the way out. The last time I was there, there were signs at this section of the parking lot (39.105387, -76.7724269) that warned employees that theft was a possibility and that the agency would not be responsible for loss or theft. I thought was hilarious, especially given the reason for the NSA’s existence … to keep track of people and what they do."

Tom Paamand, Anders Feder og Jens Christoffersen anbefalede denne kommentar