Fotobloggen Billeder af stort format

Norge mindes Utøya: Land skæres over

Den svenske kunstner Jonas Dahlberg har vundet konkurrencen for Mindesmærker efter 22. juli med et projekt, som skærer sig igennem landmassen på Sørbråten ved Utøya.

Mindesmærket markerer den mest tragiske begivenhed i nyere norsk historie, da Anders Breivik en sommerdag i 2011, forklædt som politimand, stormede og dræbte 69 deltagere på et ungdomspolitisk sommermøde på Utøya. Et angreb som, når man medregner Breiviks forudgående afledningsmanøvre i Oslo, kostede i alt 77 mennesker livet – 33 af dem under 18 år.

Dahlbergs projekt er kunstnerisk uhyre kraftfuldt. I stedet for at opsætte et traditionelt monument eller bygningsværk, omdanner hans design Sørbråten ved Utøya til et stykke land art. Det sker ved at fjerne landmasse og dermed lave et helt konkret snit eller ’sår’ i naturen. Den bortfjernede landmasse skal herefter anvendes som fundament til den mindepark, som ved samme lejlighed laves ved Regjeringskvartalet i Oslo.

De computergenererede billeder nedenfor giver en ide om, hvordan anlægget på Utøya kommer til at se ud. Jeg får en klump i halsen, det må jeg indrømme.

Anlægget åbner den 22. juli 2015.

Opdatering
En norsk læser har oplyst at Sørbråten ikke en del af selve Utøya, men derimod en odde, hvorfra der er udsigt til Utøya, som man kan se på dette kort. Jeg beklager den geografiske forvirring, og har i samme omgang ændret overskriften.

Billederne på denne side er © Jonas Dahlberg Studio, Jon Benjamin Tallerås og KORO - Kunst i Offentlige Rum

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
  • Hanne Ribens
  • Henrik Danstrup
  • Bo Johansen
  • Lars Brandt Geertsen
  • Kirsten Andersen
  • ulrik mortensen
  • Anna G Smith
  • Lone Christensen
  • Anders Feder
  • Grethe Preisler
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Mosbak
  • Thorsten Lind
HC Grau Nielsen, Hanne Ribens, Henrik Danstrup, Bo Johansen, Lars Brandt Geertsen, Kirsten Andersen, ulrik mortensen, Anna G Smith, Lone Christensen, Anders Feder, Grethe Preisler, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak og Thorsten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

som moderne kunst er det da muligvis genialt, og norge har selvfølgelig oliepenge nok, men de mange millioner det her koster kunne måske bedre være kommet ofrene til del i stedet for at blive en turistattraktion?

Henning Bjerg

Øen er i forvejen en "turistattraktion" - hvis du foretrækker at kalde det sådan. Jeg passerede øen sidste år i marts, hvor jeg sammen med mine 2 sønner på 20 og 23 år var på vej nordpå på skitur. Bare at se øen gjorde stærkt indtryk på os alle tre.
På tilbagevejen standsede vi kortvarigt og fornemmede den stemning, vi kom i og mindedes de mange dræbte unge. Det var for mig et stærkt øjeblik.
Øen vil i lang tid fremover være omgivet af en em af tragedie og forbrydelse.
Jeg mener, kunstværket er en gestus til de dræbte. Og smukt tænkt.
Morderen? Kujonen må for min skyld gerne dø i fængslet... Håber aldrig han kommer ud. Jeg støtter gerne hans navn fordømmes og ignoreres....
Læste forleden, han "truede" med sultestrejke, fordi han ikke mente at have brevpapir, frimærker og nok cyberspace spil...
I samme tekst var nævnt at hans dom var 21 år...!? Fatter ikke en brik.

Rene Bolvig, lars abildgaard, Jens Carstensen, Jesper Frandsen, Torben Nielsen, Lars Brandt Geertsen, Lone Christensen og kaleb larsen anbefalede denne kommentar

Sejt!

Bob Jensen, ofrene for den skabagtige kujons handlinger er vel ikke nødvendigvis enige i at pengene med dette ikke er kommet dem til gode? Man må gå ud fra at de i forvejen får hjælp på anden vis.

Jesper Frandsen, Lars Brandt Geertsen, ulrik mortensen, Michael Reves og kaleb larsen anbefalede denne kommentar

Den Gamle kyniker fælder en tåre. En helt igennem smuk og poetisk fortælling om det mest makabre.

lars abildgaard, Henrik Danstrup, Torben Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Anders, det kan man ikke uden videre gå ud fra, skønt norge er et af de mest civilicerede lande i verden. Men man må ikke undervurdere magtforvalternes trang til at iscenesætte historien og bygge monumenter.

Bob Jensen: Pladderkommentar. Men der er selvfølgelig stærke højreorienterede kræfter der ønsker at episoden glemmes så hurtigt som muligt.

Erik Rønnest

Bob Jensen, dette er noget af det dummeste jeg nogen sinde har læst. Penge er flygtig og er ikke egnet til noget som helst i denne sammenhæng. Et mindesmærke derimod, og specielt et som dette har evig varighed. Jeg er selv bosat i Norge og oplever en enighed om at dette vil folk have. Når samtidig det fjernede materiale placeres hvor de første eksplotioner fandt sted, markeres en sammenhæng mellem de to hændelser.
Penge løser ingenting, her har de pårørende to mindesteder. Dette er kort og godt genialt samtidit er det monumentalt.

Jesper Frandsen

Jeg tilslutter mig kredsen af kommentarer der er positive stemt for det skitserede projekt. Det virker selvfølgelig voldsomt at skære denne tange på Utøya tværs igennem, men det var handligen så sandelig også.
Jeg synes det er rigtigt at udforme et udtryksfuldt og dramatisk mindesmærke.

Det er sygeligt. Ligesom Ab's handlinger. At ændre naturen er det et godt mindesmærke? Og hvorfor skal man lave et mindesmærke eller monument over at en fyr har slået X antal mennesker ihjel? Er det værd at huske eller blive mindet om?

Stig Tanggaard: Hvor mange sekunder om dagen lever du uden at ændre naturen?

Det eneste der er sygeligt er vist dit trolleri...

??
Een eller anden må forklare mig hvorfor det er vigtigt på denne måde at hæge om mindet om en gal mands bestialske handlinger!

Breiviks slutresultat:
77 ofre
Pressedækning af nærmest enhver ytring!
Genstand for teaterforestilling og utallige portætter
Fantastisk og imponerende mindesmærke!

I mine øjne er det AB der udødeliggøres!

Det er da udemærket "kunst". men AB fortjerner ikke et monument. Det er det samme med freedomtower i new york. de skulle have genopført de 2 tårne nøjagtig som de stod før. "business as usual motherfuckers!"

iøvrigt, han blev heller ikke erklæret sindsyg/psykotisk.

Thorsten Lind

Diskret afdæmpet,
symbolladet & respektfuldt.
Mindesmærket er til ære
for dem der døde på Utøya,
de fleste af dem teenagere...
Message: De vil ikke blive glemt!
Mvh Th

Thorsten Lind

Tak for link @Vibeke Rasmussen
For filan, mindesmærket er jo ikke `pompøst´.
Tvært imod fjerner man granit i svarberget,
laver et lille sår i odden. Som `kunstværk´ er det genialt.
Naboerne har udsigt til Utøya hver evige eneste dag.
Og igen;
det er ikke for at mindes gerningsmanden;
det er ikke for at mindes den brutale nedslagtning;
det er for at mindes de døde.
Det kan man enten forstå, eller lade være med...
Min klump i halsen sagde `Yes!´.
Mvh Th ( Halvt nordmand :- )

Vibeke Rasmussen

Thorsten Lind jeg har stor respekt for din – og de mange andre debattørers – positive opfattelse af mindesmærket. Personligt ville jeg nok snarere have foretrukket et mindesmærke som, og tankegangen bag, det følgende: http://www.kunstkritikk.dk/kommentar/ordskyer-og-sarede-landskap/?d=dk

[citat]"Om det er et rom for kontemplasjon man er ute etter, er antagelig Jeremy Dellers forslag om la naturen på Sørbråten få stå urørt, og bare reise en beskjeden bauta og en benk med utsikt til Utøya, det forslaget som kom nærmest. Her blir ikke den besøkende overmannet av desperat symbolbruk, og stedet håndteres varsomt og respektfullt. I stedet for å forsøke å finne et adekvat uttrykk for tapet samfunnet og de etterlatte har blitt påført, og overføre det på landskapet, velger Deller et uttrykk som er omvendt proporsjonalt med tragediens omfang. Bautaen griper tilbake i en årtusenlang minnesmerkestradisjon og representerer en betimelig resignasjon overfor den umulige oppgaven å skulle skape et billedlig motsvar til 22. juli."[citat slut]

Og uden at kende Regjeringskvartalet synes jeg, dette lyder interessant:

[citat]"Med et budsjett på 27 millioner har det antagelig vært et ønske å sikre en viss blest rundt minnestedene – og i en virkelighet som i stor grad erfares som mediebilder er neppe Dellers bauta fotogen eller oppsiktsvekkende nok til å innfri på det punktet. Tapet av Sørbråten som showcase for nytenkning rundt monument-sjangeren kunne imidlertid vært kompensert ved å gå for det mest radikale forslaget til minnesmerke i regjeringskvartalet. Det dreier seg om et forslag som ikke er med i den offisielle konkurransen (og vel strengt tatt heller ikke var tenkt som et minnesmerke, men et innlegg i debatten om regjeringskvartalets fremtid), nemlig Superunion Architects plan om å rehabilitere Arne Garborgs plass som ble bygget inn da Y-blokka ble reist på slutten av sekstitallet. Her tas den negative monumentaliteten, altså ideen om å fjerne snarere enn å tilføre, som har vært ansporende for Dahlberg og GMS, til et ytterpunkt. Inngrepet ville betydd en radikal transformasjon av området. Argumentene for dette som et svar på minnesmerkeproblemet går ikke på hvorvidt det gir et adekvat uttrykk til begrepene i ordskyen; det er ganske enkelt en udiskutabel forbedring av byrommet rundt Høyblokka og Y-blokka. Som symbolhandling har dette «minnesmerket» også større tyngde siden det forholder seg til et nøkkelord som en romlig orientert tilnærming til et minnesmerke faktisk kan ha ambisjoner om å uttrykke: Åpenhet."[citat slut]

http://www.arkitektnytt.no/behold-y-blokka-og-gjenopprett-arne-garborgs-...

Når det er sagt, er den del af det vindende projekt, som tiltaler mig mest, faktisk den del der har med Regjeringskvartalet at gøre: http://gfx.dagbladet.no/labrador/320/320562/32056298/jpg/active/320x.jpg

Jesper Hansen

Det er forståeligt, hvis nordmændene er godt og grundigt trætte af, at alverdens folk ikke kan udtale Utøya korrekt. Det ville derfor være en fremragende ide at skære Utøya op i to dele, og indføre en bindestreg, indtil folk har lært at udtale ordet ordenligt: Ut-øya.
Men jeg synes måske lige, at det er for drastisk at skære selve øen over, for så bliver Utøya jo pludselig til to øer. Skal de så hedde Ut og Øya?

Søren Kristensen

Godt tænkt af kunstneren, når nu opgaven er stillet. Men hvorfor var det lige man valgte ikke at sætte et mindesmærke over førerbunkeren i Berlin? Der ligger vist nok i dag noget så banalt og livsbekræftende som en børnehave. Tænker det dels var fordi man syntes Hitler havde fået opmærksomhed nok og dels at der var et arbejde tilbage at gøre, i retning af at forstå Hitler som et almindeligt omend afsporet menneske. I øvrigt forstår jeg også godt naboerne til øen, som på en eller anden måde har samme krav som os andre på retten til om ikke at glemme, så i hvert fald ikke at blive konfronteret med ulykken eller sporene efter den på daglig basis. Bliver projektet realiseret kan man håbe de kan se noget poetisk i projektet. Endelig håber jeg entreprenørerne vil finde veje til at redde de store træer der står tættest på spalten, med henblik på at opnå den kirurgiske effekt som tydeligvis er projektets bærende idé.

Lau Dam Mortensen

Øen bliver ikke smukkere af det, nærmere skamferet. Hvorfor vælger Nordmændene at skamfere sig selv efter Utöya. Holder de fast i smerten i stedet for at søge forsoning. Dette monument er måske et tegn på at der er noget dybt galt i samfundet. En skyld der ikke er blevet adresseret. En trang til at skære i sig selv, der måske går ud over det der skete på Utöya. Eller måske har det ikke været muligt at tilgive Breivik, der ikke viser anger over det han har gjort.

Vibeke Rasmussen

Bjørn Ihler, en af de overlevende fra Utøya giver her udtryk for, hvordan han, snarere end at skabe et mindesmærke, hellere så at man gjorde selve Utøya til 'mindesmærke' som mødestedsted for debat og dialog i tværpolitisk forening mod højreekstremisme:

"Minnesmerke for minnesmerkets skyld

Sorg. Den offentlige sorgen går langt lengre enn den private etter massakren på Utøya

En privat opplevelse er også offentlig, vi så det allerede i rosetoget, balansegangen er vanskelig. Kunstnere har nå fått bryne seg på utfordringen å skape minnesmerker som kan forene hele nasjonens følelser rundt hendelsene. En umulig oppgave.

For meg personlig betyr denne typen minnesmerker lite. Utover det å være et sted for det offentlige å legge blomster vil de neppe ha noen praktisk funksjon. Jeg kan likevel forstå behovet for et sted hvor det offentlige kan minnes det som skjedde, en bauta. Den typen steder finnes alt.

Minneverdi
For meg vil minnesmerket over 22/7 være Utøya, det vil være regjeringskvartalet, domkirken, og tinghuset, det vil også være på skolen, i den katolske katedralen i Liverpool, arbeidsplassen og hjemmet der jeg bodde.

Jeg bærer minnet om 22/7 om de døde og de overlevende, om foreldre og foresatte med meg, hvor enn jeg går. Noen steders minneverdi er sterkere, men alle har de en funksjon utover det å være minnesmerker, de er integrerte deler av mitt liv.

For meg bør et offentlig minnesmerke for noe av slik karakter som 22/7 ha en funksjon utover det å være et sted å legge ned blomster. Vi har gravstøtter og navnelister, og steiner med plaketter rundt omkring. Skal vi nå skape et minnesmerke bør det ha en større funksjon. Det bør kunne brukes.

Forener oss
Det bør bli et sted som forener i kampen mot det vi opplevde i Oslo og på Utøya. Et sted for debatt og dialog rundt Breiviks ideologi, et sted som forener oss mot hans meningsfeller, som ruster oss i møte med høyreekstremismens og nasjonalsosialismens vekst i nyere tid i Europa. Nye Utøya burde heller bli dette minnesmerket enn et partipolitisk leirsted.

Tiden for å bygge et minnesmerke kun for minnesmerkets skyld er forbi. Tiden har kommet for å sette inn støtet, for å forske, analysere og motarbeide og for å skape kunst som setter det som skjedde i kontekst og utfordrer tankene som lå bak.

Slik vil vi hedre de som døde og de som fortsatt lever, i møte med en virkelighet som ikke lar seg skyve under teppet."

http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/Minnesmerke-for-minnesmerkets-...