Fotobloggen Billeder af stort format

4. juni 1989

4. juni 1989 satte de kinesiske myndigheder soldater og kampvogne ind mod demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, hvor unge studenter krævede politiske reformer og folkelig medbestemmelse.

Det blev kulminationen på ugers demonstrationer i den kinesiske hovedstads centrum – demonstrationer, som blev ført an af unge universitetsstuderende, men som hurtigt fik tilslutning fra alle samfundslag i Kina.

I syv uger var Den Himmeske Freds Plads besat, og en tid så det ud som om at demonstranterne kunne blive hørt. Forhåbningerne blev imidlertid knust, da det kommunistiske styre besluttede sig for at slå ned på demonstranterne én gang for alle.

Natten mellem den tredje og fjerde juni rykkede bevæbnede soldater og kampvogne i stort antal ind i hovedstaden og mejede civile ned på indfaldsvejene til Den Himmelske Freds Plads. Antallet af dræbte kendes ikke. Det kan være hundreder, det kan være mange flere.

Billederne nedenfor er fra de dramatiske dage og timer i juni 1989. Det sidste foto er særligt interessant – det viser et langt større udsnit af den emblematiske tank man-scene og giver et indtryk af begivenhedernes størrelsesorden som mange af arkivbillederne fra dengang ellers ikke har.

Informations korrespondent i Kina, Martin Gøttske, har i anledning af 25-året for begivenhederne talt med to af de demonstranter, som var med dengang. Den artikel kan du læse her.

En af regiments helikoptere omdeler flyveblade til demonstranterne.

Unge studerende hilser til kameraet.

Borgere i Beijing forsøgte natten mellem den 3. og 4. juni at forhindre kinesiske tropper i at nå ind til den Den Himmelske Freds Plads

En ukendt kinesisk demonstrant blokerede ene mand en kolonne kampvogne og stoppede deres færd i henved en halv time. Billedet er blevet et ikon på kinesernes folkelige oprør i 1989. Denne version af Tank Man blev fanget af fotografen Arthur Tsang Hin Wah fra Reuters.

20 ødelagte pansrede køretøjer, som borgere og demonstranter har standset på deres vej mod Fredspladsen

En kampvogn bryder igennem forhindringerne og kører direkte mod demonstranter på pladsen.

Demonstranter har tilfangetaget en fører af en af de mange kampvogne.

Demonstranter går til modangreb.

Den kinesiske hær var ikke længe om at få kontrollen over pladsen og det centrale Beijing.

Natten mellem 3. og 4. juni 1989. Sårede køres væk fra pladsen.

Fotos: Scanpix, Reuters, AFP, Associated Press

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Sørensen

I de dage var jeg relativt ung. Men til stadighed forbløffer det mig at se denne vor brutale verdens afskyeligheder.
Det kræver sit her i pensionsalderen at bevare troen på det tænkende og ordentlige menneske.

Niels Jespersen

Artiklen er ret oplysende i forhold til det man ellers ser om begivenhederne.

1. Der var ingen massakre på Den himmelske Freds plads, som det ellers påstås. Det viser artiklen faktisk - dels med billederne af tanks der er ødelagt af folk på vej til pladsen, dels sigesdet direkte i artiklen at det var på vej til pladsen at "folk blev mejet ned".

2. Jeg har stadig aldrig set billeder af massakrerne udenfor pladsen - og ingen der viser noget i retning af en massakre på pladsen. Man ser en enlig student der prøver at standse en tankkolonne, men ingen massakre.

3. Jeg kan huske at Information året efter begivenhederne havde en årlig artikel om myter som var promoveret i pressen i løbet af året. Dengang blev det sagt at massakren på Den Himmelske Freds plads var en myte, som ikke var dokumenteret. Til gengæld skete der noget udenfor pladsen, som man også kan se af billederne med de udbrændte tanks....

olivier goulin

Næsten på 200-årsdagen for den Franske revolution - pudsigt tilfælde.
Og Haussmann levede ikke forgæves; de brede boulevarder i Paris og Beijing er bygget præcis til dette formål.

/O

Thomas Rasmussen

Det er med til at forvanske historien, når der stedse skrives "mejet ned" (også i artiklen der linkes til). Det er en ret stærk metafor, som man ikke kan tillade sig at benytte uden tilstrækkelig dokumentation. Ved skyttegravene i Verdun blev der mejet ned.
Men det var også slemt nok i 1989 at sende panserenheder mod sin civilbefolkning. Hvem udtænker sådan et bizart modtræk? Åbenbart en specialitet blandt regeringer i kommunistiske regimer og folkerepublikker.

Henrik L Nielsen

At der ikke er mange billeder skyldes jo at journalister blev fjernet fra området dagen inden.

Masser af demonstranter døde, men det hører med til historien, at den første døde, ifølge en australsk journalist som var til stede, rent faktisk var en soldat. Og nej, jeg kan ikke komme på hvad journalisten hed. Jeg hørte ham på Australsk ABC i 2011.

Dernæst er det jo hamrende ligegyldigt om massakren var på pladsen eller rundt om den. I stedet for "studenter massakren på den himmelseke fredsplads" kan vi da godt omdøbe den til "massakren på studenter, arberejdere og deres støtter i gaderne omkring den himmelske fredsplads". Det ændrer jo for så vidt ikke noget på antallet af døde eller regimets overreaktion. Men de er jo helt vildt bange for selvstændige tanker. Meget mere end de europæiske regeringer er. De forsøger nu at mindske tilslutningen til engelsk ved at fjerene det fra universiteternes adgangseksamen med det usagte formål at mindske den andel af befolkningen der kan læse udenlandske nyheder. Så er der ikke så mange der opdager at engelske artikler - der fortæller om de mange års fængsel til aktivister der krævede at politikere fremlagde deres økonomiske oplysninger - ikke kan åbne. "The server could not be found - illegal argument".

Niels Jespersen

Tjah, faktum er at ingen har dokumenteret hvad der skete udenfor pladsen, hvor "folk belv mejet ned" som det påstås.

De billedserier Information bragte viste masser af udbrændte pansrede køretøjer udenfor pladsen. De havde åbenbart været udsat for angreb som krævede gensvar - og sikkert også har krævet liv og lemmer blandt soldaterne. . Var det mon bare det der skete? For påpladsen var der da bemærkelsesværdig tilbageholdenhed med at "meje folk ned" -ingen blev mejet ned ifælge de reportager jeg har set da kampvognene kørte ind. En fredeligt demonstrerende student der stillede sig i vejne for kampvognene blev hevrken mejet ned eller kørt over. Mon ikek vi kan takke vestlige medier for en del propaganda - uden at man egentlig blev klogere på hvad der skete "udenfor pladsne". Hvis pansrede køretøjer er blecvet angrebet - som dokumenteret på de udbrændte pansrede køretøjer - eer det da ikke undelrigt at hæren svarede igen. Det er jo ikke demokratiske demonstrationer der så er tale om - men oprør med en legitim stat og dets myndigheder som ineg stat vil tolerere. Heller ikke f. eks.. USA, hvor man har mange eksempler på lignende myndighedsovergreb. I Philadelphia var der "oprør" i en bydel som blev smadret af byens poitistyrker etc etc.

Martin Gøttske

Hej Niels,

Dokumentarfilmen Tank Man er udemaerket - se feks det her link (ved minut 30:30 kan du saa ogsaa se folk blive "mejet ned"): https://www.youtube.com/watch?v=HNtA8RZ1FAA

Hvis man er interesseret i hvad udenlandske journalister (i dette tilfaelde amerikanske) saa i 1989, saa kan man bl.a. se den her: https://www.youtube.com/watch?v=ho8vAFlCeFQ

Den bedste dokumentar om demonstrationerne og den efterfoelgende undertrykkelse er nok fortsat Gate of Heavenly Peace: https://www.youtube.com/watch?v=r7ou2-Kv4UA