Fotobloggen Billeder af stort format

Udebaner

Min serie ’Fish out of Water’ skildrer livet omkring de berømte jernbaner i asien. Den Trans-Sibiriske jernbane, Trans-Manchurian, Baikal-Amour Mainline og Mumbai express. Ud over at være en dokumentarisk historie, handler det om at lære sig selv at kende gennem en andre kulturer.

Jeg kan super godt lide Albert Elms rejsebilleder fra østen. De kan umiddelbart tage sig lidt hovsa-klik-agtige ud – det vel også meningen – men de har noget at byde på udover snapshot-æstetikken. Elms beskæringer og farver skaber nogle tætte rum, hvor man enten meget klart kan identificere, hvad der er inden for billedrammen, andre gange må orientere sig en ekstra gang for at se, hvad der foregår.

Elms arbejde kan minde en lille smule om de rejsebilleder Stephen Gill har lavet i Japan og Trinidad (se fx her). Som hos Gill er det hele lidt rodet og tilfældigt på overfladen, men det samler sig, når man ser det i sin helhed. Det er vist planen at Fish out of Water skal udgives i bogform. Det lyder som en god ide.

Albert Elm (f. 1990) er uddannet på Fatamorgana fotoskole og studerer i øjeblikket fotografi på Glasgow School of Art. Han har udstillet ved en række gruppeudstillinger i Danmark og rundt omkring i Europa. Han bor i Glasgow.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Overbye
    Thomas Overbye
Thomas Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Om Fotobloggen RSS

Fotobloggen er et forum for dansk og international kunst- og dokumentarfotografi. Udkommer ugentligt.