Fotobloggen Billeder af stort format

Stanley Kubrick: Chicago 1949

Stanley Kubrick (1928-1999) instruerede flere filmklassikere end de fleste – Dr. Strangelove, Rumrejsen år 2001, A Clockwork Orange, The Shining er et par eksempler – og havde i sine film en særdeles innovativ tilgang til brugen af billedmediet.

Han fik sit første stillkamera af sin far som 13-årig og brugte herefter en stor del af sine unge år med at løse store og små fotografiske opgaver.

En del af de billeder Kubrick optog som ung fotograf indgår i Library of Congress’ samlinger – heriblandt denne fine serie optaget i Chicago i 1949.

I serien optræder bl.a. børsmæglere, undertøjsmodeller, skolebørn og sportsfolk i dramatiske situationer, suppleret af stemningsfulde gadescener fra efterkrigstidens USA. Der er ingen tvivl om at den unge fotograf er talentfuld og kunne have sikret sig et bi-job som pressefotograf.

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • lars abildgaard
  • ulrik mortensen
Jakob Silberbrandt, lars abildgaard og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer