Fotobloggen Billeder af stort format

Sådan så Østberlin ud i 1990

»Et bybillede helt uden kommercialisme. Strengt, spartansk, sagligt, ja måske på sin vis ... smukt?«

Sådan skrev min ærede kollega Niels Ivar Larsen på sin Facebook-væg i går og lod bemærkningen ledsage af et link til Christoph Marx’ blogindlæg om hvordan der egentlig så ud i Østberlin 1990 – altså umiddelbart efter Murens fald og DDR’s sammenbrud.

Indlægget viser os bl.a. Steffy van Valanger og Philip Sollmanns Video 8-film, optaget på en køretur med sporvogn gennem Østberlin. Jeg har vedlagt et par still-billeder nedenfor, men gør jer selv en tjeneste og se kortfilmen. Den er meget stemningsfuld.

Det er 25 år siden Muren faldt i Berlin og det er naturligvis en begivenhed, som vi ser nærmere på i avisen. Vi samler stoffet her, så læs med

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bob Jensen

ja hva fan, så kom der en overgang en del hippikunstnerkollektiver, som kapitalismen lisså stille er i færd med at få skubbet ud af verden for at udskifte DDR's gråhed med kapitalismensk idiotiske farvestråleri. Så?

Laust Persson, Torben Arendal og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Der er da ikke noget specielt ved de billeder. De kunne lige så godt have været taget fra vesten.

Jeg var i Rostock lige efter murens fald, og der var en kæmpe forskel der i forhold til vestlige samfund. Bygningerne var grå og brune og så sortsvedne ud. Over hele byen lå en stank af to-takts-olie fra trabanterne. Det så virkelig trøstesløst ud.

Men det synes jeg ikke kommer frem i ovenstående billeder. Det er som om, at bare fordi fotografen viser sporvognsskinner, så skal vi mene, at det ser tilbagestående ud? Sporvogne er på vej ind igen mange steder. Billederne er for gamle og grynede til, at man får det rette indtryk af tingenes tilstand.

Brugerbillede for Christian Brink
Christian Brink

Den lille film er væsentlig bedre end stilbillederne. Den minder mig sporvognsture rundt i Prags forskellige bydele.

Kommentar fra klippet på youtube: "At that time, the houses gray and the hearts of the people were colorful . Today it is the other way around"

Laust Persson, Per Torbensen, Torben Arendal og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Stakkels østtyskere. De måtte nøjes med træer, huse, sporvogne og den slags - slet ingen festlige reklamer til at kvikke humøret op.

Per Torbensen, Torben Arendal, Bill Atkins, Peter Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Hvad kan vi lære? Med DDR's nedlæggelse blev det fastslået, at akademikere og højt uddannede aldrig vil opgive deres økonomiske muligheder i solidaritet med underklassen. 'Arbejde til alle' blev vekslet til arbejdsløshed. Statspension blev vekslet til arbejdsmarkedspension og fattighjælp. osv. ...og den højere uddannede middelklasse fik sig en karriere i Vest.

Det ved vi så til næste gang vi ikke orker at stable privatkapitalismen med alle dens fejl på benene igen. Måske havde Trotskij ret. Socialisme er en samlet global opgave.

http://da.wikipedia.org/wiki/Tyskland_efter_genforeningen

Laust Persson, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Chr. Pedersen
Knud Chr. Pedersen

Minsandten om det ikke er en sporvogn. Jeg ved ikke om, der stadig kører en sådan i det østlige Berlin, men ret betegnende er der i hvert fald to andre hovedstæder i Europa, hvor der ikke er sporvogne. Den ene er Tirana i Albanien og den anden er såmænd København.

Laust Persson, Søren Kristensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Haushøj

Javel ja.....Der var altid overskyet, støvet og grynet i Østen - Se det var jeg faktisk ikke engang bevidst om!

Billederne fejler såmænd intet, de er nu ganske interessante, men som bevisførelse for tingenes tilstand anno 1990, tror jeg de tegner et lidt ensidigt portræt.

Brugerbillede for Carsten Hansen

I 1975 sad jeg i toget gennem Øst-Berlin med retning mod Bahnhof Friederichsstrasse.
Hele vejen igennem det østlige Berlin var gråt i gråt.

Da vi ankom til banegården og det øst-tyske lokomotiv blev koblet af og erstattet med et Vest-tysk, da var der god tid til at sende schæfere ind under vognene; Riech-riech lød det fra de maskinpistol-bevæbnede vagter.

Det var nok ikke de samme maskinpistol-bevæbnede vagter , der 4 gange i løbet af tog-turen fra Swienemünde, entrede vores kupé med ordet "pass-kontrolle", men også de fik næsten vi unge fodboldspillere på vej til Vest-Berlin, til at skide i bukserne af skræk. Vi 14-15-årige forstod ikke rigtigt den hele alvor, men erindringen består.

Gråt i gråt , maskinpistoler og bidske schæfere.

Jorgen Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

... og osende Trabbier og toppede brosten - den sikre indikation af, at vi i 1990 var kommet over den ubebyggede Potsdamer Platz på vej i østlig retning med lukkede næsebor og frygten for bilaffjedringens endelige kapitulation med meget langt til vores mekaniker ...

Brugerbillede for Steen Sohn

Vilde kaniner

Før 1990 var der grønt græs på området foran Det røde Rådhus på Alexanderplatz (op mod Palast der Republik) og man måtte nærmest sparke sig frem gennem kaninerne for at komme tilbage til hotellet, når man havde spist i en af restauranterne i rådhusets kælderetage.
Og nok lugtede der af brunkul i byen, men der var altså ikke altid så tåget, som billederne fra efterårsdagen i 1990 giver indtryk af.

Brugerbillede for Jan Weis

Tilgroede slotte

… og så var der eftersøgningen 1990 ude i Potsdam efter den store Frederiks ’Sans Souci’ – det hele var tilgroet og eneste vejskilt var et diminutivt træskilt i vejkanten – men det var jo heller ikke et sted de berlinske DDR-arbejdere og de rustikke kollektivbønder skulle bruge tid på – så vi havde ikke så underligt næsten det hele for os selv – men det havde ændret sig radikalt til næste gang …

Brugerbillede for Herdis Weins

Jan Weiss - jeg anfægter slet ikke, at der også var gode ting i DDR. Min kommentar henvendte sig mindst af alt til dig.
MEN Altså - en stat, der holder sine borgere indespærrede i landet - eller gør det modsatte nemlig at kritiske røster som f.eks. Wolf Biermann bliver "ausgebürgert" på turné i udlandet - og systematisk udspionerer sine borgere for at udøve tankekontrol - en sådan stat er en slyngelstat.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg husker vi stod på en af de opstillede udsigtsplatforme ganske få meter fra muren, på Vest-tysk side og kiggede ud det brede og øde område på den Øst-tyske side.
Der var ingen mennesker at se derovre; kun pigtråd og vagttårne.

Er der mon stadig nogen der forsvarer et sådant system ?

Brugerbillede for Carsten Hansen

Nå; Men for at vende tilbage til hvordan Øst-Berlin så ud i 1975, så var det en verden til forskel at at krydse ind i Vest-Berlin.
En forskel der ikke helt er udviskes i andre grænse-områder endnu.
En tur rundt om Harzen, for 5 år siden, viste stadig tydelige spor på huse/bygninger. Graden af kontinuerlig vedligeholdelse gennem årtier viskes ikke bare lige sådan ud.

Maling, cement, træbeskyttelse koster penge; Dengang som nu.

Brugerbillede for Jan Weis

Herdis Weins - det har du måske misforstået - min mening er ikke at forsvare dette umenneskelige system på ideologiske afveje - så din kommentar vil da sagtens kunne anbefales ...

Brugerbillede for Herdis Weins

Undskyld Jan Weiss, jeg oplevede det faktisk heller ikke, som om du forsvarede DDR. Den var egentlig rettet til folk i al almindelighed :-) Mein Fehler

Brugerbillede for Jorgen Hansen

@Carsten Hansen m.fl.: Din beskrivelse af din tur i 75 gav mig myrekryb og dejaveau, for jeg mindes to gange i 70 og 71 hvor jeg selv var en uge i Berlin, både øst og vest og gennemgik nøjagtig det samme, udover at jeg havde fornøjelsen af at bo i østberlin i to dage. Jeg er pisse ligeglad med farverne, mangel på o.s.v. det man ikke oplever på disse billeder er den mistroiske, tryggede og nakketrynende stemning som du får efter omkring 2-3 timer på privat-fod i østberlin dengang. Tak for din beskrivelse, jeg havde helt glemt hvor slemt det var.

Brugerbillede for jan kristensen

Sådan ser dele af Lviv og Odessa ud i dag og du kan opleve tilsvar ende i Polen og Moldova. Fucking autentisk for en forkælet forvent turist der vil opleve den slags, inden Østeuropa bliver som resten af EU og som det for en stor del er sket med Sydeuropa. selv bilparken og menneskenes påklædning som ses på filmen minder om nutidens i Lviv. Og kvinderne klær sig Chick I individuel mode i Polen og Ukraine, fordi manglen på penge fordrer genbrugstøj og fantasi i en individuel sammensætning, med sans for detaljer og farver - som adskiller sig fra vores dyre modebevidste mærkevare uniformering. Og bedst af alt - her er næsten ingen turister. Og her er billigt! Som at rejse tilbage i tiden...

Om Fotobloggen RSS

Fotobloggen er et forum for dansk og international kunst- og dokumentarfotografi. Udkommer ugentligt.