Frank Beck Lassen

Seneste artikler af
Frank Beck Lassen
  • Idehistorie: Da Askov var Danmarks anden hovedstad

    Ove Korsgaard giver i bogen ’Strejftog i højskolernes idéhistorie’ fine rids af betydende højskolefolk – og så leger han bogen igennem med den tanke, at højskolen anno 2019 måske oplever en ny vækkelse
  • Filosofi: Det er ikke udtryk for dannelse at foragte drømmen om lykke

    Drømmen om lykke er ikke et snedigt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste. Og man kan godt arbejde aktivt for at opnå lykke uden at være et underlødigt menneske eller et offer for sit eget selvbedrag, hedder det i ny bog
  • Flugten fra de hierarkiske strukturer i 1968

    I 1968 måtte man ud, væk fra alle ideer om, at staten kunne være en motor for folkelige forandringer. En ny bog og en ny antologi beskriver nøgleåret
  • Kunstig intelligens kan erstatte mere end vi tror – men mindre end vi frygter

    Teknologifetichisterne lover os, at den kunstige intelligens om et lille øjeblik blæser hele vores verden omkuld. Helt så galt går det ifølge ny bog ikke – men der er ting, vi skal tale grundigt om, hvis udviklingen skal komme os alle til gavn
  • Ny bog af Svend Brinkmann: Sorg er kærlighedens pris

    Sorgen som en af de fundamentale menneskelige følelser – som nøglen, der kan låse op for det menneskelige sind, er hovedemnet for psykologen Svend Brinkmanns nye bog. Brinkmann er berømt for sin nej-hat, men viser sig her først og fremmest som en blændende vidensformidler, der doserer sit stof godt og fastholder et kritisk fokus
  • Martin og Midten

    Martin Lidegaards manifest er lidt et slag i luften
  • Kampen mellem humaniora og humaniora

    Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser
  • Ny Nietzsche-bog: Har vi slet ikke opdaget, at Gud er død?

    ’Vi frygtløse’, den femte og sidste bog af Nietzsches værk om ’Den muntre videnskab er nu omsider oversat til dansk. Al Nietzsches snak om Guds død tjener altid som en anledning til at tage fat i det, der virkelig interesserer ham: måden, hvorpå Gud ikke er død
  • Platon som pædagogikkens founding father

    Verden er ikke tynget af at være regeret af de klogeste. Mens Platon i ’Staten’ kredsede om muligheden for at gøre filosofkongen til regent, tager en ny doktorafhandling om Platons værk fat om spørgsmålet: Hvordan kan vi få filosofevnen til at blomstre i samfundet? Hvordan kan vi alle blive nysgerrige, upartiske, uden magtvilje og opnå sans for retfærdighed og kærlighed til sandhed?

Sider

Mest læste
  1. Og vi er for dårlige til at overskride det givne samfunds begrænsninger. Og vi glemmer det grundlæggende ved handlinger: at vi kan bruge dem til at forandre vores liv. To af folkene bag Center for Vild Analyse giver et bud på at nå ud over hulemenneskets horisont
  2. Sorgen som en af de fundamentale menneskelige følelser – som nøglen, der kan låse op for det menneskelige sind, er hovedemnet for psykologen Svend Brinkmanns nye bog. Brinkmann er berømt for sin nej-hat, men viser sig her først og fremmest som en blændende vidensformidler, der doserer sit stof godt og fastholder et kritisk fokus
  3. Hannah Arendts 70 år gamle tanker om en flygtningeverden af i går fungerer som et knækket spejl. Meget er anderledes og ser ud til at være til det bedre, men det er stadig temmelig vanskeligt at være gæst
  4. ’Vi frygtløse’, den femte og sidste bog af Nietzsches værk om ’Den muntre videnskab er nu omsider oversat til dansk. Al Nietzsches snak om Guds død tjener altid som en anledning til at tage fat i det, der virkelig interesserer ham: måden, hvorpå Gud ikke er død
  5. Teknologifetichisterne lover os, at den kunstige intelligens om et lille øjeblik blæser hele vores verden omkuld. Helt så galt går det ifølge ny bog ikke – men der er ting, vi skal tale grundigt om, hvis udviklingen skal komme os alle til gavn
  6. Drømmen om lykke er ikke et snedigt optimeringsredskab i konkurrencestatens tjeneste. Og man kan godt arbejde aktivt for at opnå lykke uden at være et underlødigt menneske eller et offer for sit eget selvbedrag, hedder det i ny bog
  7. Ove Korsgaard giver i bogen ’Strejftog i højskolernes idéhistorie’ fine rids af betydende højskolefolk – og så leger han bogen igennem med den tanke, at højskolen anno 2019 måske oplever en ny vækkelse
  8. I 1968 måtte man ud, væk fra alle ideer om, at staten kunne være en motor for folkelige forandringer. En ny bog og en ny antologi beskriver nøgleåret