Emne

Frankrig præsidentvalg 2017

Den populistiske, den revolutionære – og alt er næsten, som det plejer

På forskellig vis oplever Donald Trump og Emmanuel Macron i disse tider en autoritetskrise
Hele verden i én podcast

Sommerpodcast: Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg om hele verdenssituationen

Chefredaktør Rune Lykkeberg slås med historiker Bo Lidegaard om udlægningen af verden i den første af en række sommerudgaver af Radio Information

’Macron er chanceløs med Tyskland som partner’

Den fransk-tyske økonom Heiner Flassbeck er træt af eventyret om det harmoniske europæiske partnerskab mellem Tyskland og Frankrig. Macrons reformer har hverken en chance eller reelle effekter, så længe de tyske dumpinglønninger, sparefantasier og handelsoverskud skævvrider eurozonen, mener han

Fransk demokrati er en frustrationsmaskine, der hælder brændstof på sofavælgerne

Det rekordstore antal sofavælgere i Frankrig stiller spørgsmål til selve den demokratiske proces i Frankrig. ’Det virker mere og mere som et system, der kværner det politiske udtryk,’ skriver Libération

Françoise Nyssen er endnu en af de skæve personager, Macron samler omkring sig

Den nyudnævnte franske kulturminister Françoise Nyssen har som forlægger arbejdet skævt i forhold til det parisiske kulturparnas, men hendes stædighed er blevet belønnet med Goncourtpriser, nobelpriser og nu en ministerpost

Tyske socialdemokrater vil lempe sparepolitikken for at støtte Macron

På sin første dag som præsident møder Macron i dag en forbeholden Merkel i Berlin. Den socialdemokratiske udenrigsminister Sigmar Gabriel kræver derimod et opgør med den ufleksible tyske sparepolitik for at give mere spillerum for europæisk vækst og Macrons franske reformer. Det vil nemlig koste tyskerne langt mindre end en sejr til Marine Le Pen ved næste franske præsidentvalg, mener han

Bliver Macron enden på usikkerhedens og lidelsernes EU?

Det kræver sit at kæmpe de demokratiske og politiske reformer af eurozonen igennem, så Europa kan undslippe den spændetrøje, som tyskerne har pålagt kontinentets økonomi

Macron er ikke post-politisk

Læserbrev

Macron, mig og mine venstreorienterede venner

Jeg tilbragte valgaftenen i mit gamle nabolag, en forstad til Paris, og der var der ikke særlig stor tilfredshed ved udsigten til en ultraliberalistisk præsident

Sider

Mest læste

  1. Det gamle Europa har fået et nyt ansigt. De franske vælgere har leveret den sejr over højrepopulismen, som det liberale Vesten har længtes efter, og som det åbne samfund har haft dramatisk brug for
  2. Populisme er en forvirret, men legitim reaktion på den følelse af at være blevet forladt, som de arbejdende klasser har oplevet under globaliseringen. Derfor er vi nødt til at bygge videre på de mest internationalistiske populistiske elementer – med andre ord den radikale venstrefløj
  3. Information kårede for nylig Simone Veil til at være en af Frankrigs vigtigste intellektuelle
  4. Frankrig var ifølge den amerikanske økonomihistoriker Marc Levinson socialismens sidste bastion i Vesten. Det er det eneste land, som ikke har erkendt, at man ikke kan skabe vækst og arbejdspladser med regeringspolitik. Og nu er fransk økonomi paralyseret
  5. Heller ikke i Frankrig foreligger den store samlende samtidsroman med indsigt i høj og lav, provinsboere, bønder og byboere. Alligevel kan man i en kombination af forskellige læsninger stykke et portræt af Frankrig sammen
  6. I det følgende uddrag fra Macrons selvbiografi ’Revolution’, som lige er udkommet på dansk, reflekterer han over, hvordan arbejdet i de etablerede partier følger en mafialogik om personlig gevinst. Så når folk vender ryggen til politik eller tilslutter sig ekstremistiske synspunkter, er det på grund af en instinktiv afsky for den slags tanker og adfærd
  7. Der var jubel og lettelse, da sensationen indfandt sig ved Emmanuel Macrons valgfest i Paris søndag aften. For mange af de ekstatiske tilhængere er valget af Macron også et tilvalg af EU
  8. Hvis franske muslimer stemte i overensstemmelse med deres værdier, ville mange af dem stemme på højrefløjen. Det siger den franske essayist Hakim El Karoui, der samtidig afviser ideen om, at der findes ét muslimsk samfund i Frankrig, som repræsenterer en samlet stemme i valget