Menu
Log ind

Frederik Stjernfelt

Seneste artikler af
Frederik Stjernfelt

  • Kampen om værdierne: Multikulturalismen

    Skal vi begrave multikulturalismen en gang for alle? Eller er grupperettigheder til minoriteter faktisk en god idé, hvis vi vil skabe lighed i samfundet? Det diskuterer professorerne Frederik Stjernfelt og Nils Holtug, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  • Oplysning
    Undervisning i oplysningens Tyskland. Bogen afdækker, at mange af oplysningens tanker om frigørelse blev tænkt og formuleret længe før de store tænkere, som siden lagde navn til dem. Ill.: Polfoto

    En detektiv på jagt efter den radikale undergrund

    Frankrig, Skotland og USA har ikke patent på oplysningens fremkomst. Ny bog afdækker, hvordan dens tanker og ideer formentligt utilsigtet blev skubbet i gang internationalt – også i det tyske akademiske og teologiske liv
  • Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.

    Hvad lærte vi af borgerkrigen i Bosnien?

    20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis

  • Barfoed og brandstifterne

    Niels Barfoed spørger, hvad den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed skal udmønte sig i. Svaret er ligetil: Den rettighed skal forsvares, ikke opgives

  • Hinsides gud og bøsse

    Debatten om Yahya Hassans digte er endt i en moderne udgave af venstrefløjens lejrmentalitet krydret med en ny identitetsideologi, der bærer kimen til opløsningen af den borgerlige offentlighed
  • Modelfoto: Sigrid Nygaard

    Censor skal behandle alle lige

    Håndtrykssagen handler ikke om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier, og derfor må der naturligvis ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved censors neutralitet
  • Flere og flere krav lyder på, at man vil have ret til at pleje sine kulturelle skikke og have sine særlige religiøse krav respekteret, og det er normalt i Danmark at diskutere, hvorvidt det er muligt at åbne svømmehaller udelukkende for muslimske kvinder i bestemte tidsrum.

    Kampen om symboler i Europa

    Hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet? Det lader sig kun gøre at forstå denne lokale ballade i en større sammenhæng såsom forbuddet mod muslimske symboler i Frankrig og Schweiz

  • Støder statsligt dikteret sundhed sammen med økonomi og frihed?

    Rygere og overvægtige er næppe dyrere for samfundet end andre borgere. Fortsætter vi klapjagten på dem, går det ud over friheden til selv at definere det gode liv
  • Kan man forestille sig spørgsmålet: Hvorfor skal vi andre betale for, at de sunde og frelste med deres lange liv skal behandles for deres selvvalgte livsstilssygdomme? Næppe – men spørgsmålet er både aktuelt og relevant

    Livsstilssymptomer – og deres pris

    Kan man forestille sig spørgsmålet: Hvorfor skal vi andre betale for, at de sunde og frelste med deres lange liv skal behandles for deres selvvalgte livsstilssygdomme? Næppe – men spørgsmålet er både aktuelt og relevant

Sider

Mest læste
  1. Kampen om værdierne: Multikulturalismen
    Skal vi begrave multikulturalismen en gang for alle? Eller er grupperettigheder til minoriteter faktisk en god idé, hvis vi vil skabe lighed i samfundet? Det diskuterer professorerne Frederik Stjernfelt og Nils Holtug, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  2. Livsstilssymptomer – og deres pris
    Kan man forestille sig spørgsmålet: Hvorfor skal vi andre betale for, at de sunde og frelste med deres lange liv skal behandles for deres selvvalgte livsstilssygdomme? Næppe – men spørgsmålet er både aktuelt og relevant
  3. Kulturalismen - venstrefløjens ideologi
    Kulturalismen er blevet vor tids stærkeste tendens - kulturen ophøjet til ideologi, skriver Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i 'Adskillelsens politik'
  4. Et undertrykt folk har altid ret
    Naturligvis har et undertrykt folk altid ret. Dette gamle slogan fra venstrefløjen måtte vi igen sande for godt 10 år siden, i begyndelsen og midten af 90'erne, da folkemordet på de bosniske muslimer blev udført for tændte kameraer dag efter dag, alt imens det internationale samfund stod hændervridende bi og gjorde – ingenting...
  5. Intellektuelle på flugt
    Strid i Det Danske Akademi. Professor Fredrik Stjernfelt betegner forfatter Suzanne Brøgger som en af Bermans flygtende intellektuelle når det gælder islamdebatten
  6. Kristendommen har lang tradition for mod-oplysning
    Beslutningstagere og meningsdannere fra Merkel til Løkke ser kristendommen som en genvej til lighed, frihed og demokrati. De har tilsyneladende glemt, at disse værdier i høj grad spirede frem på trods af kirken
  7. Censor skal behandle alle lige
    Håndtrykssagen handler ikke om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier, og derfor må der naturligvis ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved censors neutralitet
  8. Kortlægning af den moderne verdens opkomst
    Oplysning. En afgørende grund til den britiske historiker Jonathan Israels hyperdetaljerede kortlægning af oplysningens opkomst er naturligvis at erindre om, hvor langvarig, omkostningsfyldt og vanskelig den var - som for at minde os om, hvor skrøbelige og omstridte de rettigheder er, som vi for ofte tager for helt i dag