Frederik Stjernfelt

  • Anmeldelse
    3. september 2021

    Hvordan skrives de lange linjer i litteraturhistorien?

    Det sidste bind om europæisk litteratur ’Selvet. Fra sjæleliv til skolestil’ er fyldt med friske, appetitvækkende og ofte nybrydende præsentationer af kendte og mindre kendte værker
  • Videnskab
    27. februar 2021

    Ny bog giver et godt indblik i videnskabens udfordringer, men negligerer den videnskabelige bredde

    Astrofysiker Anja C. Andersen leverer i sin nye bog et godt overblik over aktuelle universitetsproblemer, men mangler blik for videnskabernes mange roller og effekter i samfundet
    Der en elementær interesse for astrofysikken, som ikke er blevet mindre af den aktuelle ekspedition til Mars. Men videnskab er meget mere end det
  • 30. april 2016

    Kampen om værdierne: Multikulturalismen

    Skal vi begrave multikulturalismen en gang for alle? Eller er grupperettigheder til minoriteter faktisk en god idé, hvis vi vil skabe lighed i samfundet? Det diskuterer professorerne Frederik Stjernfelt og Nils Holtug, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  • Anmeldelse
    9. april 2016

    En detektiv på jagt efter den radikale undergrund

    Frankrig, Skotland og USA har ikke patent på oplysningens fremkomst. Ny bog afdækker, hvordan dens tanker og ideer formentligt utilsigtet blev skubbet i gang internationalt – også i det tyske akademiske og teologiske liv
    Undervisning i oplysningens Tyskland. Bogen afdækker, at mange af oplysningens tanker om frigørelse blev tænkt og formuleret længe før de store tænkere, som siden lagde navn til dem. Ill.: Polfoto
  • Kommentar
    11. juli 2015

    Hvad lærte vi af borgerkrigen i Bosnien?

    20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
    Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.
  • Kommentar
    16. januar 2015

    Barfoed og brandstifterne

    Niels Barfoed spørger, hvad den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed skal udmønte sig i. Svaret er ligetil: Den rettighed skal forsvares, ikke opgives
  • Kommentar
    29. marts 2014

    Hinsides gud og bøsse

    Debatten om Yahya Hassans digte er endt i en moderne udgave af venstrefløjens lejrmentalitet krydret med en ny identitetsideologi, der bærer kimen til opløsningen af den borgerlige offentlighed
  • Kronik
    20. juni 2013

    Censor skal behandle alle lige

    Håndtrykssagen handler ikke om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier, og derfor må der naturligvis ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved censors neutralitet
    Modelfoto: Sigrid Nygaard
  • Kronik
    10. november 2012

    Kampen om symboler i Europa

    Hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet? Det lader sig kun gøre at forstå denne lokale ballade i en større sammenhæng såsom forbuddet mod muslimske symboler i Frankrig og Schweiz
    Flere og flere krav lyder på, at man vil have ret til at pleje sine kulturelle skikke og have sine særlige religiøse krav respekteret, og det er normalt i Danmark at diskutere, hvorvidt det er muligt at åbne svømmehaller udelukkende for muslimske kvinder i bestemte tidsrum.

Sider

  1. 30. april 2016

    Kampen om værdierne: Multikulturalismen

    Skal vi begrave multikulturalismen en gang for alle? Eller er grupperettigheder til minoriteter faktisk en god idé, hvis vi vil skabe lighed i samfundet? Det diskuterer professorerne Frederik Stjernfelt og Nils Holtug, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  2. Kronik
    20. juni 2013

    Censor skal behandle alle lige

    Håndtrykssagen handler ikke om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier, og derfor må der naturligvis ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved censors neutralitet
    Modelfoto: Sigrid Nygaard
  3. 20. september 2008

    Kulturalismen - venstrefløjens ideologi

    Kulturalismen er blevet vor tids stærkeste tendens - kulturen ophøjet til ideologi, skriver Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i 'Adskillelsens politik'
    Krise. Når religion og kultur bliver uantastelige størrelser, som det skete under Muhamed-krisen, bliver rummet for den offentlige debat lukket ned.
  4. Kommentar
    15. september 2012

    Livsstilssymptomer – og deres pris

    Kan man forestille sig spørgsmålet: Hvorfor skal vi andre betale for, at de sunde og frelste med deres lange liv skal behandles for deres selvvalgte livsstilssygdomme? Næppe – men spørgsmålet er både aktuelt og relevant
    Kan man forestille sig spørgsmålet: Hvorfor skal vi andre betale for, at de sunde og frelste med deres lange liv skal behandles for deres selvvalgte livsstilssygdomme? Næppe – men spørgsmålet er både aktuelt og relevant
  5. Videnskab
    27. februar 2021

    Ny bog giver et godt indblik i videnskabens udfordringer, men negligerer den videnskabelige bredde

    Astrofysiker Anja C. Andersen leverer i sin nye bog et godt overblik over aktuelle universitetsproblemer, men mangler blik for videnskabernes mange roller og effekter i samfundet
    Der en elementær interesse for astrofysikken, som ikke er blevet mindre af den aktuelle ekspedition til Mars. Men videnskab er meget mere end det
  6. Anmeldelse
    3. september 2021

    Hvordan skrives de lange linjer i litteraturhistorien?

    Det sidste bind om europæisk litteratur ’Selvet. Fra sjæleliv til skolestil’ er fyldt med friske, appetitvækkende og ofte nybrydende præsentationer af kendte og mindre kendte værker
  7. Kommentar
    11. juli 2015

    Hvad lærte vi af borgerkrigen i Bosnien?

    20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
    Ofre for Srebrenica-massakren stedes til hvile under en kollektivt begravelsesseance efter at være blevet dna-identificeret fra en massegrav. 20 år efter massakren på de ca. 8.000 muslimske indbyggere, er den stadig et kontroversielt emne.
  8. 18. februar 2005

    negativismen i kulturen

    Det er godt at gå sine egne veje og bryde alle regler. Det er godt at provokere, det er godt at ville gøre alting anderledes. Men hvorfor er det egentlig det? Den danske digter Søren Ulrik Thomsen og den danske litterat Frederik Stjernfelt har skrevet en længe ventet bog, der udkommer næste fredag. Den hedder ’Kritik af den negative opbyggelighed’. Information bringer i dag to uddrag af et af Frederik Stjernfelts bidrag til bogen