Emne

Naturen genfortryllet

Gennem kunsten, litteraturen, filosofien, arkitekturen og naturvidenskaben søger Information i 2020 svar på: Hvilken plads har mennesket i naturen i det 21. århundrede?

Vi befinder os midt i en global biodiversitetskrise og en accelererende klimakatastrofe. Det tvinger os til at lære at leve anderledes, spise plantebaseret og lokalt, at rejse mindre og være mere tilstede i den natur, der omgiver os. Vi skal lære naturen bedre at kende, og blive klogere på, hvad vi kan lære af den, og hvordan vi som mennesker finder en ny plads i den.

 

Vølven fra Ribe: »Vi er skæbnesammenflettede med naturen«

Gudrun Victoria Gotved er vølve og bekender sig til den nordiske asatro. Hun tror, at vi gennem en mere spirituel forbindelse til naturen kan løse klima- og miljøproblemerne. Vi har besøgt hende på hendes offerplads ved slægtsgården i Sønderjylland

Ringmærkeren fra Pandrup: »Jeg er født med en fugl i den ene hånd og en blomst i den anden«

På døren til William Carøe Aarestrup værksted, står der ’Ringenes herre’. Det er her, han har mærket 200.000 fugle hen over seks årtier. Som dreng fangede han fugle under æblekasser, og siden blev han en af verdens vigtigste fuglefangere

Naturpolitik: »Hvis huset brændte, ville du redde farmors chatol før IKEA-møblerne«

Det skal vi også gøre i naturpolitikken, fortæller Rune Engelbreth Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening. En ny EU-rapport konkluderer, at Danmark skraber bunden, når det kommer til at beskytte biodiversiteten

Illustrator tager os i naturskole: »Jeg vil gerne kende alt på lige det her sted på kloden«

Illustrator Carl Christian Tofte tegnede engang sjældne fugle i Latinamerika. I dag er det danske naturtyper, han maler: »Jeg kan godt lide et sted, der ikke gør så meget væsen af sig, men som har en historie at fortælle«

Naturskolen: Det var en helt henrivende oplevelse at sidde der i sandet og tegne

Informations naturskole, femte lektion: Kroppen husker. Det gør jeg i hvert fald, da jeg igen fatter blyant og pensel efter tre årtier. Og så fatter jeg også strandens værdi som naturtype

Det pibler frem med podcasts om natur: Her er syv anbefalinger

Podcast egner sig fantastisk til at formidle natur, fordi man kan optage kolossalt meget viden i det intime medie og samtidig blive kildet på sanserne af naturens lyde. Og heldigvis pibler de frem i disse år. Podcaststorforbruger og naturnovice Anna von Sperling har hørt en håndfuld
Naturterapi

På krisecentret Danner bruger de naturen til at bearbejde vold og traumer

Følelsen af regn mod huden, havens dufte og årstidernes gang er vante samtaleemner på Danners kvindekrisecenter. Her spiller naturen en særlig rolle i behandlingen af kvinder med stress og PTSD, for forskning viser, at den har en beroligende effekt

Vildhaveentusiast tager os i naturskole: »Du har jo naturen lige uden for dit vindue. Du har bare ikke rigtig set den«

Naturen er lige uden for dit vindue. Hvis du har svært ved at få øje på den, skal du bare spørge, hvad den har brug for. Rikke Milbak fra bevægelsen Vild Med Vilje kæmper for biodiversitet i det nære og tager den sløsede arealforvalter Anna von Sperling i naturskole

Naturskolen: Første forsøg på at gøre min have vild gik ikke helt efter planen

Informations naturskole, fjerde lektion: Vi kan invitere naturen ind i vores haver. Men min generelle iver efter at få overtaget i min 48-årige tilværelse spænder ben for første forsøg på at gøre min have vild. Til gengæld opstår der en anden slags forbindelse

Når kirkegårde skal til at være bæredygtige: »Der er jo konflikt mellem ukrudtet og rosen«

På flere og flere danske kirkegårde får græsset lov at gro og de døde træer lov at stå. Det er mere bæredygtigt sådan. Men selv om de fleste kan blive enige om, at bæredygtighed og biodiversitet er godt, er det ikke helt nemt at omstille sit blik på kirkegårdsrummet, hvor omsorg for den afdøde traditionelt bliver udtrykt gennem sirligt trimmede plæner

Sider

Mest læste

  1. I de kommende mange uger tager Erik Skyum-Nielsen læserne med på en dannelsesrejse, hvor han udvælger og nærlæser de tyve bedste danske digte om naturen fra Kingo til i dag. Men først skal vi lige have på plads, hvad det er for en natur, digterne tænker på, når de i deres digte taler om naturen
  2. Gudrun Victoria Gotved er vølve og bekender sig til den nordiske asatro. Hun tror, at vi gennem en mere spirituel forbindelse til naturen kan løse klima- og miljøproblemerne. Vi har besøgt hende på hendes offerplads ved slægtsgården i Sønderjylland
  3. Podcast egner sig fantastisk til at formidle natur, fordi man kan optage kolossalt meget viden i det intime medie og samtidig blive kildet på sanserne af naturens lyde. Og heldigvis pibler de frem i disse år. Podcaststorforbruger og naturnovice Anna von Sperling har hørt en håndfuld
  4. Tanken i Thomas Kingos »Fjerde aftensang« er, at menneskene er underlagt samme lov som vores omgivelser i naturen. Vi skal dø, og mens vi lever, fordærves vi af synd og samvittighedsnag
  5. Informations Naturskole, første lektion: At artsbestemme planter er en måde at føre en samtale med naturen på, sagde filosoffen. Til mig talte den først russisk, så ’mansplainede’ den mig i søvn, men til sidst fandt den fælles fodslag i æstetikken
  6. Det er en myte, at børn bare kaster sig ud i at opholde sig i naturen. De skal guides og ikke mindst hjælpes til at ryste deres hverdag af sig. Naturvejleder Jacob Jensen ved hvordan. Og måske de samme metoder kan bruges på en friluftskejtet, naturtrængende journalist i 40’erne
  7. Brorson var efter sigende habil på både guitar og lut, og han fik da også omstemt det danske sprog og ændret tonen i dansk lyrik. Hans skabelsessalme rummer en forestilling om naturen som en gave og uudgrundelig gåde
  8. Hvordan kan vi etablere en ny relation til naturen, og hvad kan det betyde for os? Journalist Anna von Sperling længes efter natur i sit liv og har derfor stiftet Informations Naturskole. I første lektion beder biolog og naturfilosof Claus Emmeche hende lære nye arter at kende, så hun kan tale med dem