Göran Rosenberg

Göran Rosenberg

Forfatter og journalist
Seneste artikler af
Göran Rosenberg
  • En ny tidsregning er begyndt i Mellemøsten

    Efter Tahrir-pladsen er det hverken en klog eller en mulig strategi for USA at støtte sig til følgagtige undertrykkelsesregimer
  • I boblernes verden

    Det er en del af mennesket natur at leve i bobler, men vor tids boble består i at udsætte virkeligheden til fremtiden
  • Wikileaks kan medføre offentlighedens død

    Trykpressen var fødselsforløser for den demokratiske offentlighed – internettet kan trods dets grænseløse muligheder for total transparens paradoksalt nok blive dens undergang
  • Debatkultur eller mangel på samme

    Mistænksomhed og forurettelse er den grænseløse debatkulturs drivkraft
  • Hvad laver Sverige i Afghanistan?

    Sveriges traditionelle neutralitet og alliancefrihed findes ikke længere. Men alle agerer, som om den gjorde
  • Staten, det er mig

    I de superriges fagre, nye verden ville Grækenlands offentlige kasser i princippet kunne reddes af en Bill Gates
  • Et tomrum i det politiske og sociale landskab

    Sverige afskaffede for nylig værnepligten, og i Danmark overvejer Socialdemokraterne noget lignende - men har vi som et samfund, hvor de kulturelle og sociale skel mellem grupper af medborgere bliver stadig højere, ikke snarere et stærkere behov for kollektivt socialiserende institutioner?
  • Den europæiske idé

    Uden ideen om Europa ville der slet ikke være noget Europa. Ideen om et politisk fællesskab er ikke blot en smuk idé, det er frem for alt en god idé
  • Hvor er udgangen?

    Vores verden er præget af projekter, som ikke indeholder nogen exitstrategi, men kun en anvendelsesstrategi. Atomenergi, olieboringer, krigen i Afghanistan og eurosamarbejdet er fire eksempler på projekter, hvor der tilsyneladende mangler en exitstrategi

Sider

Mest læste
  1. I den svenske selvforståelse findes der ingen konflikter, som ikke kan løses på saglig og rationel vis
  2. Et samfund, hvor en stor majoritet tager sig retten til frit at undertrykke en minoritet, er ikke et demokrati. Men det er den vej, vores demokratier bevæger sig i
  3. Det er ren ansvarsfralæggelse, når vi sygeliggører ondskaben. Den kan vel være lige så rationel og fornuftig som det gode
  4. Seksdageskrigen for 50 år siden blev det vendepunkt, hvor den jødiske stat gik på kompromis med sin egen selvforståelse – og kompromitterede sine idealer
  5. National samhørighed er det politiske demokratis grundforudsætning, men den nationale samhørighed er under nedbrydning - hvordan kan vi genskabe den?
  6. Jeg har aldrig fattet det ubekymrede syn på ords magt, som jeg mener at have noteret hos flere af dem, der mener, at ytringsfriheden i princippet skal være ubegrænset
  7. De historiske erfaringer med ateistisk intolerance er for så vidt lige så skrækindjagende som erfaringerne med religiøs intolerance
  8. Stadigt flere børn vantrives. Kunne forklaringen være, at der bliver flere uegnede forældre?