Menu
Log ind

Grethe Kragh-Müller

Seneste artikler af
Grethe Kragh-Müller
  • Tid til børn. Christianias børnhave er den danske institution i undersøgelsen, hvor tiden bliver brugt på børnene og ikke på papirarbejde, men den er heller ikke underlagt andre regler end Christianias.

    Et godt børneliv?

    Børnehaveliv. Et nyt forskningsprojekt sammenligner kvaliteten i tre børnehaver. En amerikansk, en almindelig dansk børnehave og en institution på Christiania. I én af dem går det meste af pædagogernes tid med dokumentation
  • Omsorg eller omklamring? Kritikken af de såkaldte curlingforældre tager ikke højde for om det moderne liv faktisk kræver nye former for omsorg.

    Beskyttelse eller overbeskyttelse

    Forældre beskyldes i stigende omfang for at overbeskytte deres børn. Er beskyldningen rimelig - eller er det snarere udtryk for, at børnene brug ekstra omsorg, fordi verden bliver mere og mere kompleks?
  • De nye læreplaner i daginstitutionerne berører områder, der er lette at gå til, men hvor man samtidig kan komme rigtig galt af sted og - i bedste fald - komme til at spilde børnenes tid med regelret akademisk træning, før børnene udviklingsmæssigt er i stand til at forstå det.

    Hvad er det vigtige?

    I USA er der gået selvsving i undervisning af akademiske færdigheder til småbørn. De nye læreplaner i danske daginstitutioner lægger ligeledes op til, at børn skal have kendskab til f.eks. tal og bogstaver. Er det sundt for børn?
  • Hverdagsfronten. Kampen ved indkøbsvognen kan tackles på mange måder. Kendtes erfaringer er godt tv, men ikke nødvendigvis opskriften på oplevelser, børn kan udvikle sig af.

    Hvad de kendte gør, er altid ...

    Talkshows og 'hjemme hos-programmer' med kendte, der viser vej i deres hverdag, er godt tv. Men de råd og de erfaringer, de kendte kommer med, har ikke værdi, blot fordi de kommer fra en skuepiller eller en rockmusiker. Debat om børn og opdragelse kan ikke overstås i prime time
  • Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.

    Drengehjerner og skoleliv

    En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
  • Er et barn, der har svært ved at håndtere socialt samvær og skal have hjælp til det, sygt? Er et barn, der har svært ved at sidde stille og være opmærksom i skolen, sygt? Er et barn, der har ondt i maven, fordi det bliver drillet af de andre børn og skældt ud af læreren, sygt? Model

    Syge børn - eller sygeliggjorte børn?

    Hvis et barn med problemer skal have bevilget hjælp til at løse problemer, skal der en diagnose til fra lægen. Og fordi lægen er uddannet til at have med sygdom at gøre, bliver problemerne forstået som sygdom, og nu omtales barnet pludselig som sygt. Men er et barn, der har svært ved at klare vanskelige livsbetingelser, sygt?
  • Støj. Det er ikke børns leg og kreativitet, der udgør støjen i daginstitutinoerne, men at de bliver behandlet som børn generelt og ikke som Søren, Sara, Emma og Frederik.

    Børn i stordrift og pædagger med høreværn

    Trivsel. Det kan godt være, at der er penge at hente ved at lade de små daginstitutioner vige til fordel for de store. Men der er ikke noget, der tyder på, at der er godt for hverken børn eller pædagoger - tværtimod
  • Artighed. 50-ernes lydighedsideal modsvarer ikke nutidens behov - og det ved de fleste forældre heldigvis godt. De lægger vægt på selvstændighed og sociale kompetencer.

    Gentaget igen og igen og igen

    Når man siger, at børn i dag savner grænser, er det ikke baseret på facts, men på at man en gang i mellem har mødt et forkælet barn
Mest læste
  1. Drengehjerner og skoleliv
    En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
  2. Et godt børneliv?
    Børnehaveliv. Et nyt forskningsprojekt sammenligner kvaliteten i tre børnehaver. En amerikansk, en almindelig dansk børnehave og en institution på Christiania. I én af dem går det meste af pædagogernes tid med dokumentation
  3. Beskyttelse eller overbeskyttelse
    Forældre beskyldes i stigende omfang for at overbeskytte deres børn. Er beskyldningen rimelig - eller er det snarere udtryk for, at børnene brug ekstra omsorg, fordi verden bliver mere og mere kompleks?
  4. Hvad er det vigtige?
    I USA er der gået selvsving i undervisning af akademiske færdigheder til småbørn. De nye læreplaner i danske daginstitutioner lægger ligeledes op til, at børn skal have kendskab til f.eks. tal og bogstaver. Er det sundt for børn?
  5. Gentaget igen og igen og igen
    Når man siger, at børn i dag savner grænser, er det ikke baseret på facts, men på at man en gang i mellem har mødt et forkælet barn
  6. Hvad de kendte gør, er altid ...
    Talkshows og 'hjemme hos-programmer' med kendte, der viser vej i deres hverdag, er godt tv. Men de råd og de erfaringer, de kendte kommer med, har ikke værdi, blot fordi de kommer fra en skuepiller eller en rockmusiker. Debat om børn og opdragelse kan ikke overstås i prime time
  7. Syge børn - eller sygeliggjorte børn?
    Hvis et barn med problemer skal have bevilget hjælp til at løse problemer, skal der en diagnose til fra lægen. Og fordi lægen er uddannet til at have med sygdom at gøre, bliver problemerne forstået som sygdom, og nu omtales barnet pludselig som sygt. Men er et barn, der har svært ved at klare vanskelige livsbetingelser, sygt?
  8. Børn i stordrift og pædagger med høreværn
    Trivsel. Det kan godt være, at der er penge at hente ved at lade de små daginstitutioner vige til fordel for de store. Men der er ikke noget, der tyder på, at der er godt for hverken børn eller pædagoger - tværtimod