Hanne Schmidt

Seneste artikler af
Hanne Schmidt
  • Enøjet kanal skaber rigtige forbrugere

    Det sociale møde mellem klasser og kulturer som sås i min ungdom, er i dag kvalt i en dominans af middelstandens og jetsettets normer
  • Børne-tv for voksne

    At finde løsninger på eksistentielle og globale problemer forbliver ganske omsonst, hvis livets blotte mål er at få varen solgt og underholdningen over skærmen
  • Levn fra en rejsebrochure

    Megen fremmedangst stammer fra ufordøjede ferieminder i en svunden tid
  • 14 spørgsmål til Ejvind

    Siger Ejvind Larsens underbevidsthed stadig nej? EU Kære Ejvind. Jeg har konstateret din omvendelse fra nej- til jasiger, men jeg forstår det ikke helt – om det er, fordi din underbevidsthed stadig siger nej, skal jeg ikke kunne sige...
  • Det ulykkelige martyrium

    De kæmpende 12-årige palæstinensere er blevet voksne alt for tidligt under indtryk af den israelske besættelse Mellemøsten Et læserbrev fra Ruben Bernhard den 6.-7. januar, hensatte mig i tristhed, fordi det afspejler manglende forståelse for det palæstinensiske problem...
  • Frihed er guld

    Udliciteringer inden for Dan-marks Radio und-drager institu-tionen offentlig styring og virker kulturpolitisk opsplittende på befolkningen Medier En udtalelse fra Christian Vang den 23...
  • Tavse kong Kramer

    Bydelsnej’et er en demokratisk skandale – bykongen Kramer undlod at informere København Som bekendt fik afstemningen om bydelsråd i København en krank skæbne den 28. september, og som valg-tilforordnet fik jeg anskuelses-undervisning udi kommunens manglende interesse for at formidle problemstillingen...
  • Vi var alle anarkister

    Uanset firkantede klasseanalyser og udenadslære havde det et anarkistisk præg, da hver mand havde sin egen forestilling om klassekamp og et socialistisk paradis Opgør om fortid Angrebene fra de angrende socialister forekommer mig ubegribeligt i måden, man dæmoniserer enhver, som har og havde venstreorienterede synspunkter...
  • Internettet strammes

    Det nære samfund fragmenteres i det ene navlebe-skuende punkt, hvor markøren står og blinker. Fremfor demokratisering ser jeg en politisk og social degenerering af netbrugeren Medier Der påstås, at der sker en stigende professionalisering i både de politiske partier og andre interesseorganisationer, der indebærer tab af det folkelige element som tidligere har værende styrende for den politiske diskussion og for engagementet...

Sider

Mest læste
  1. I ghettodebatten giver man gerne kultur og etnicitet skylden for alle problemer. I stedet burde vi tale om klasser og om, hvordan et spekulativt boligmarked fratager de fattige og lavtlønnede muligheden for at leve uden for offentligt støttede reservater
  2. Min mor nægtede i flere år at indse, at hun aldrig ville blive rask. Hun jamrede og skreg sig gennem livet. Men den dag håbet forsvandt, besluttede hun sig for at tørste og sulte sig selv ihjel. Det lykkedes, men det var rædselsfuldt at være vidne til
  3. Luhmann Replik til Lars Qvortrup: I 1970 hed det på Arkitektskolen først rød, så arkitekt, da vores studier gerne skulle være til gavn for almenvellet. Ja, teorier er teoretiske, men gennem tolkning bringes de ofte i praktisk anvendelse...
  4. Folkeoplysning skal fortsat udgøre et prioriteret rum for demokratisk, kulturel og social dannelse – og ikke gøres til et redskab for kommunens besparelser på de sociale budgetter
  5. Det irriterer mig, man ikke ser mere på læsevenlighed
  6. ØKONOMI I OPBRUD I Økonomi i Opbrud den 31. juli stillede jeg en række kritiske spørgsmål om grundlaget for Ørestadsselskabets minimetro. Det er med hovedrysten, jeg læser selskabets direktør Anne-Grethe Foss' respons den 7...
  7. Hvorfor i alverden skal Jytte Hildens (JH) småborgerlige udgydelser have prioritet frem for teaterstoffet. Jeg begriber det ikke. Hvad er det, hun siger om samfundet og nutiden, som nogen kan lære noget som helst af? At gå til en teaterforestilling i Røde Kro-teatret siger mere om samfundet end JH gør...
  8. Pelle Dragsted overser, at kapitalismen ikke kan tæmmes med fordelingspolitiske reformer og lidt keynesiansk økonomisk politik. Kapitalen er mobil, og prøver man at presse den, flytter den sig. Derfor er det umuligt at vende tilbage til den rare socialdemokratiske fordelingspolitik