Hans Bonde

  • Kommentar
    23. juni 2021

    Nej, Inge Lehmann blev ikke tilsidesat i sin karriere, fordi hun var kvinde

    For at fremstille Inge Lehmann som et offer for den store patriarkalske sammensværgelse vendes og vrides de uhyre sparsomme kilder i et indlæg i Information. Ingen af kilderne bakker op om, at Inge Lehmann blev tilsidesat i sin karriere, fordi hun var kvinde, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
  • Kommentar
    10. juni 2021

    Stop offergørelsen af Inge Lehmann

    Jeg mener ikke, at Lotte Kaa Andersen løfter bevisbyrden, når hun kun kan fremvise én kilde, der antyder, at Inge Lehmann tilskrev »ubehageligheder på Geodætisk Institut«, at hun »er kvinde«, skriver professor, dr.phil. Hans Bonde i dette debatindlæg
    Lotte Kaa Andersen løfter ikke bevisbyrden i sagen om Inge Lehmann, mener Hans Bonde.
  • Kronik
    3. juni 2021

    Identitetspolitisk forskning bryder med idealet om, at forskningen skal være fri og uafhængig

    Identitetspolitisk ’forskning’ er ofte pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang, skriver ph.d. i epidemiologi Torsten Skov og professor og dr.phil. i historie Hans Bonde i denne kronik
    Identitetspolitisk ’forskning’ er ofte pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang, skriver ph.d. i epidemiologi Torsten Skov og professor og dr.phil. i historie Hans Bonde i denne kronik
  • Kronik
    20. maj 2021

    Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

    Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
    Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.
  • Kronik
    19. november 2020

    Det er en misforståelse, at kvindelige ledere gavner bundlinjen

    I stedet for at presse andelen af kvindelige ledere kunstigt op, fordi man fejlagtigt tror, at det giver profit i sig selv, bør man stimulere flere kvinder til at blive iværksættere og entreprenører og dermed kvalificere sig til topposter, skriver professor Hans Bonde og ph.d. Torsten Skov i dette debatindlæg
    Det kan også sagtens være, at kvinder i gennemsnit har flere af visse specifikke sociale kompetencer end mænd, men det er irrelevant for en ansættelsessituation, for her har man ikke et gennemsnit siddende over for sig, men en konkret levende person, mener Hans Bonde.
  • Kommentar
    16. oktober 2020

    Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

    De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
  • Kronik
    5. oktober 2020

    Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog

    Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi, skriver professor dr.phil. og forfatter Hans Bonde i denne kronik
    I rødstrømpebevægelsens glansperiode i 1970’erne handlede feminisme om at styrte de kapitalistiske institutioner i grus. Siden år 2000 har det derimod handlet om en vandring gennem institutionerne for at overtage mindst 50 procent af magtposterne, skriver dagens kronikør.
  • Læserbrev
    14. august 2017
  • 7. maj 2016

    Kampen om værdierne: Positiv særbehandling

    Er positiv særbehandling og kønskvoter udtryk for diskrimination eller ligestilling? Det diskuterer professorerne Hans Bonde og Anette Borchorst, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe

Sider

  1. Kronik
    20. maj 2021

    Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

    Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
    Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.
  2. Kronik
    5. oktober 2020

    Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog

    Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi, skriver professor dr.phil. og forfatter Hans Bonde i denne kronik
    I rødstrømpebevægelsens glansperiode i 1970’erne handlede feminisme om at styrte de kapitalistiske institutioner i grus. Siden år 2000 har det derimod handlet om en vandring gennem institutionerne for at overtage mindst 50 procent af magtposterne, skriver dagens kronikør.
  3. Kronik
    19. november 2020

    Det er en misforståelse, at kvindelige ledere gavner bundlinjen

    I stedet for at presse andelen af kvindelige ledere kunstigt op, fordi man fejlagtigt tror, at det giver profit i sig selv, bør man stimulere flere kvinder til at blive iværksættere og entreprenører og dermed kvalificere sig til topposter, skriver professor Hans Bonde og ph.d. Torsten Skov i dette debatindlæg
    Det kan også sagtens være, at kvinder i gennemsnit har flere af visse specifikke sociale kompetencer end mænd, men det er irrelevant for en ansættelsessituation, for her har man ikke et gennemsnit siddende over for sig, men en konkret levende person, mener Hans Bonde.
  4. Kommentar
    16. oktober 2020

    Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

    De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
  5. Kronik
    3. juni 2021

    Identitetspolitisk forskning bryder med idealet om, at forskningen skal være fri og uafhængig

    Identitetspolitisk ’forskning’ er ofte pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang, skriver ph.d. i epidemiologi Torsten Skov og professor og dr.phil. i historie Hans Bonde i denne kronik
    Identitetspolitisk ’forskning’ er ofte pseudoforskning, der hviler på selvbekræftende aksiomer, hvor konklusionen er givet, allerede inden den ’videnskabelige’ undersøgelse går i gang, skriver ph.d. i epidemiologi Torsten Skov og professor og dr.phil. i historie Hans Bonde i denne kronik
  6. 7. maj 2016

    Kampen om værdierne: Positiv særbehandling

    Er positiv særbehandling og kønskvoter udtryk for diskrimination eller ligestilling? Det diskuterer professorerne Hans Bonde og Anette Borchorst, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  7. Kommentar
    10. juni 2021

    Stop offergørelsen af Inge Lehmann

    Jeg mener ikke, at Lotte Kaa Andersen løfter bevisbyrden, når hun kun kan fremvise én kilde, der antyder, at Inge Lehmann tilskrev »ubehageligheder på Geodætisk Institut«, at hun »er kvinde«, skriver professor, dr.phil. Hans Bonde i dette debatindlæg
    Lotte Kaa Andersen løfter ikke bevisbyrden i sagen om Inge Lehmann, mener Hans Bonde.
  8. Kronik
    2. august 2013

    Kan man klippe i vand?

    Barnets udgangspunkt er konkret, sanseligt og legende. Jo mere, desto bedre. Hvis lærerne tør medtænke dét i deres undervisning, er en stor del af problemet med de umotiverede elever løst
    Børn skal i højere grad lære gennem for eksempel rollespil og eksperimenter.