Harald Voetmann

Harald Voetmann

Forfatter
Seneste artikler af
Harald Voetmann

Sider

Mest læste
  1. Dronningen klippede en papirklipsstrimmel over med H.C. Andersens egen saks, da ’Det nye H.C. Andersens Hus’ for nylig blev indviet i Odense. Forfatter Harald Voetmann har besøgt det storstilede museumsbyggeri, som ikke går nysgerrigt til forfatteren, men fortsætter den odenseanske dyrkelse af HCA som brand
  2. Den kyniske filosof Diogenes var mest kendt for at bo i et lerkar, men han var også god til at voksenmobbe. Hans yndlingsmobbeoffer var Platon. Hermed det første af forfatter Harald Voetmanns seks portrætter af den klassiske oldtids mest irriterende mænd, der havde særlige talenter for at bringe pis i kog
  3. Bjørn Nørgaard har lavet dronningens sarkofag, som faktisk ikke er en sarkofag. Og han har valgt at overdænge glaspølsen med en fed remouladebræmme af forgyldte »allegorier, symboler og heraldik« og placere det hele på en bund, vores anmelder Harald Voetmann kun kan bruge ordet dellepude om
  4. Cato den Ældres primære politiske mål var at ødelægge Karthago, bandlyse filosofi, astrologi, græsk lægekunst og luksus, ophøje kålpis og at drive gård ved effektiv brug af slaver. Man kan frygte den dag, han kommer på mode i managementfilosofien
  5. Det føles befriende efter måneders nedlukning og savn at se så mange repræsentationer af uhæmmet livsglæde og liderlighed som i Glyptotekets særudstilling om dæmonguden Bes. Og så er den børnevenlig
  6. Små skærme, store skærme, spektakulært store skærme, buede skærme, skærme, man kan trykke på for at zoome ind i en galakse, skærme man styrer andre skærme med. Skærme, der står, og skærme, der ligger, og skærme, der hænger. Skærme er tilsyneladende den eneste ingrediens i opskriften på en spektakulær visuel oplevelse, skriver forfatter Harald Voetmann, som vi har sendt på Tycho Brahe Planetariums nye udstilling ’Made in Space’
  7. Når raseriet hos Juvenal kammede over og ikke længere var en kritik af noget specifikt, blev det til rendyrket misogyne, homofobiske eller racistiske tirader, side op og side ned, i et vanvittigt ophidset toneleje. Men der var også en ægte social indignation