Heine Andersen

  • Kronik
    4. juli 2020

    Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

    Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik
    Det er grundlæggende nødvendigt at ændre rammerne, så forskerne får friere vilkår, større tryghed i ansættelser og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, hvis vi skal sikre den frie forskning, skriver dagens kronikører.
  • Kommentar
    20. november 2017

    KU-prorektor er mester i varm luft og vindfrikadeller

    Det er ufatteligt, at Thomas Bjørnholm, der er prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet, ikke træder i karakter og kommer med klare svar, når anklagerne om lempelig omgang med forskningsfriheden står i kø
  • Kronik
    30. oktober 2017

    Afhængighed af eksterne donorer undergraver forskningsfriheden

    Når myndigheder og private finansierer universiteternes forskning, er det ikke bare ekstra flødeskum på kagen. Resultatet er kommercialisering, beslaglæggelse af frie midler og utrygge ansættelser, som gør forskere mindre risikovillige
    Den stigende brug af eksterne donationer begrænser forskningen – ikke kun, fordi giver har forventninger, men også fordi modtagerne forventes at betale en god del af regningen for diverse forskningsprojekter. Dagens kronikør opfordrer til, at man på universitetet redegør for sin strategi for at sikre forskningsfriheden. På billedet sesforskere fra Københavns Universitet, der sidste år kunne afsløre, at de havde opdaget et soldrevet naturfænomen, der hurtigt kan lave planteaffald om til grønt biobrændstof. Et projekt, der blev finansieret af Den Frie Forskningsfond.
  • Kronik
    23. oktober 2017

    Ledelsen på Københavns Universitet forsvarer ikke forskernes frihed

    Ikke nok med at Københavns Universitet har lagt bånd på forskningsfriheden og brudt med regler for god videnskabelig praksis, universitetets ledere taler også udenom, når der stilles kritiske spørgsmål til den praksis
    Også efter den såkaldte Gyllegate-skandale om fifleri med opgørelsen af landbrugets kvælstofudledning har Københavns Universitet indgået såkaldte mundkurvskontrakter. Det er dybt problematisk, mener kronikøren
  • Kronik
    7. januar 2014

    Produktivitetskommissionen mangler innovationsevne

    I moderne videnssamfund udvikles produktivitet gennem kreativitet og innovation. Desværre er det lykkedes Produktivitetskommissionen at frembringe et produkt, der er klinisk renset for netop denne type ideer
    Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU.
  • Kommentar
    1. marts 2012

    Kollegial fortrolighed – et mystisk begreb

    Professor Linda Koldau har bl.a. fået sin advarsel, fordi hun har tilsidesat hensynet til såkaldt ’kollegial fortrolighed’. Det virker som et begreb, der er opfundet til lejligheden. Universitetsansatte vil være helt prisgivet til ledelsens vilkårlighed, hvis det luftige begreb anerkendes som grundlag for disciplinære sanktioner
  • Læserbrev
    30. august 2007

    Forskningskvalitet udhules

    Helge Sanders nye system med forskningskvalitetsindikatorer er endnu et eksempel på at universiteternes selvstyre udhules, påpeger Mogens Ove Madsen i sin analyse i avisen den 22. August
    Helge Sanders nye system med forskningskvalitetsindikatorer er endnu et eksempel på at universiteternes selvstyre udhules, påpeger Mogens Ove Madsen i sin analyse i avisen den 22. August
  1. Kronik
    4. juli 2020

    Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

    Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik
    Det er grundlæggende nødvendigt at ændre rammerne, så forskerne får friere vilkår, større tryghed i ansættelser og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, hvis vi skal sikre den frie forskning, skriver dagens kronikører.