Henning Tjørnehøj

  • Kronik
    18. april 2018

    V og LA har ingen særlig adkomst til at kalde sig liberale

    Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
    Venstre og Liberal Alliance har ikke særligt krav på at kalde sig liberale, mener dagens kronikør. Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
  • Læserbrev
    20. december 2017
  • Læserbrev
    30. november 2017
  • Kronik
    19. september 2017

    Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

    Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv
    I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.
  • Kommentar
    31. august 2017

    Rød enighed drukner i integrationspolemik

    Socialdemokraterne gør alt det slidsomme arbejde med at trække vælgere over midten for at sikre et rødt flertal. Radikale Venstre og venstrefløjen kvitterer ved at pege fingre ad hele partiets udlændingepolitik, så de kan stjæle stemmer. Hvorfor ikke i stedet fokusere på rød bloks store enighed på næsten alle andre områder?
  • Kommentar
    8. april 2017

    Den pragmatiske humanisme i Socialdemokratiet

    Det passer ikke, at Socialdemokratiet historisk har ført en økonomisk uansvarlig politik. Nyrup og Lykketoft førte den mest kompetente økonomiske politik, nogen regering har ført siden Systemskiftet i 1901. Men de fleste er mest optaget af udlændingepolitikken
  • Kronik
    20. september 2014

    Socialdemokraterne har mange banemænd

    Socialdemokraterne holder i denne weekend kongres i skyggen af vigende vælgertilslutning. Hvad skyldes tilbagegangen? Svaret skal primært findes i DF’s succes og i nogen grad hos venstrefløjen
    Socialdemokraterne holder i denne weekend kongres i skyggen af vigende vælgertilslutning. Hvad skyldes tilbagegangen? Svaret skal primært findes i DF’s succes og i nogen grad hos venstrefløjen
  • Kommentar
    17. maj 2013

    Glemt historie skal frem på nyt Frihedsmuseum

    Et nyt Frihedsmuseum bør belyse de mindre kønne roller, som Venstre og DKP spillede under besættelsen. Samtidig må det pointeres, at ’samarbejdspolitikken’ var en forhandlingspolitik, som 95 procent af befolkningen støttede – et faktum, der ofte glemmes, når efterkrigstidens politikere skoser fortidens for manglende mod
  • Læserbrev
    8. april 2013

    Selektiv borgerlig ytringsfrihed

    Et fuldgyldigt folkestyre forudsætter en fri debat – det vil blandt andet sige muligheden for at komme til orde – også i de aviser, hvor ens politiske synspunkter angribes eller misfortolkes

Sider

  1. 27. april 2005

    Venstre og myter fra besættelsen

    Besættelsestiden rummer mange myter. Om folkets sammenhold, politikernes intention og om Venstres rolle i forsvars- og ikke mindst socialpolitikken. En rolle, der ved nærmere eftersyn ser knap så god ud
  2. Kommentar
    12. september 2016

    Der er forskel på liberale og liberalister

    Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
    Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
  3. Kronik
    19. oktober 2012

    PH - en ufolkelig, post-kommunistisk kulturradikalist

    Vi mindes PH som den store folkelige opdrager. Men PH var ikke en mand af folket. Han mere end flirtede med kommunismen og angreb igen og igen Socialdemokratiet – det parti som mere end noget andet kæmpede for folkets interesser
    Arkitekt, forfatter og ’folkeopdrager’ Poul Henningsen havde en meget spinkel forbindelse med folket. Her er han sammen med fotograf Poul Eibye under arbejdet med ’Danmarksfilmen’ i juni 1933.
  4. Kronik
    9. april 2010

    DKP og den 9. april 1940

    Der var ingen ledende danske politikere, som ønskede at være allieret eller at samarbejde med den nazityske besættelsesmagt - bortset fra Aksel Larsen og det danske nazipartis DNSAP's fører, den fhv. Konservative Frits Clausen. Derfor er udtrykket 'samarbejdspolitikken' groft vildledende
    Aksel Larsen i Moskva til 40 års jubilæumskongres i 1957.
  5. Kronik
    29. august 2003

    Den 29. august og Venstres infami

    Venstres socialpolitiske hævntogt under Besættelsen er et af de mest pinlige – og mindst kendte – kapitler i Danmarks nyere historie
  6. Kronik
    13. december 2008

    Venstrefløjens misforståede foragt for Socialdemokraterne

    Pernille Rosenkrantz-Theils spring fra Enhedslisten til Socialdemokraterne er ikke et udtryk for karriere-kynisk opportunisme. Det har alle dage været alt andet end mageligt at være socialdemokrat
    Pernille Rosenkrantz-Theil har udtrykt håb om, at S kan -håndtere- de uenigheder, der måtte opstå mellem hende og partiet. Dagens kronikør lægger vægt på, at det også vil kræve en indsats fra Rosenkrantz-Theils side.
  7. Læserbrev
    19. januar 2008

    Er der forskel på S og SF?

    Hvordan kan Morten Thing mene, at SF kan være et korrektiv til S? Hvor er forskellen mellem disse to partier? Den har da aldrig før været så lille som nu - og uden forskel, ingen korrektion
    Det er svært at finde forskellen mellem Villy og Helle - politisk, skriver dagens læser.
  8. 16. juni 2005

    Andre vinkler på besættelsestiden

    Hvad er mon årsagen til, at besættelsestidens historie optager så mange så meget må man spørge efter den omfattende debat i forbindelse med 60-års jubilæet for befrielsen? Og hvorfor er der stadig så mange ting, som ikke bliver nævnt?