Henning Tjørnehøj

Artikler
  • Kronik
    19. oktober 2012

    PH - en ufolkelig, post-kommunistisk kulturradikalist

    Vi mindes PH som den store folkelige opdrager. Men PH var ikke en mand af folket. Han mere end flirtede med kommunismen og angreb igen og igen Socialdemokratiet – det parti som mere end noget andet kæmpede for folkets interesser
    Arkitekt, forfatter og ’folkeopdrager’ Poul Henningsen havde en meget spinkel forbindelse med folket. Her er han sammen med fotograf Poul Eibye under arbejdet med ’Danmarksfilmen’ i juni 1933.
  • Læserbrev
    24. september 2012
  • Kronik
    1. maj 2012

    S, SF og socialismen

    Socialisme handlede oprindeligt om frihed for det enkelte menneske. Senere blev det forbundet med Lenins sovjetdiktatur. De danske partier har haft svært ved at forholde sig til begrebet, og spørgsmålet er, hvor socialismen befinder sig i dag
    SF’s Gert Petersen  i Fælledparken den 1. maj 1974.
  • Kommentar
    7. marts 2012

    Arbejderpartiet Venstre – rend og hop!

    Det er udtryk for grov manipulation med de historiske kendsgerninger, når Venstre fremstiller sig som et arbejderparti
  • Kommentar
    30. november 2011

    Find svarene i finansloven, Ritt

    Ritt Bjerregaard og David Rehling aner ikke, hvad vi skal med S, skønt det fremgår ganske tydeligt af Thorning-regeringens første finanslov
  • Kronik
    9. april 2010

    DKP og den 9. april 1940

    Der var ingen ledende danske politikere, som ønskede at være allieret eller at samarbejde med den nazityske besættelsesmagt - bortset fra Aksel Larsen og det danske nazipartis DNSAP's fører, den fhv. Konservative Frits Clausen. Derfor er udtrykket 'samarbejdspolitikken' groft vildledende
    Aksel Larsen i Moskva til 40 års jubilæumskongres i 1957.
  • Kommentar
    28. august 2009

    Forhandling er ikke samarbejde

    Det lyder bedre at tale om 'samarbejspolitik' frem for 'forhandlingspolitik'. Det har bl.a. Anders Fogh haft politisk interesse i
  • 20. januar 2009

    Uvederhæftig kritik af Socialdemokratiet

    Information er helt på linje med Politiken, DR's P 1 Debat, Deadline og andre medier, når det drejer sig om at prioritere mellem Socialdemokratiet og SF
    Information er helt på linje med Politiken, DR's P 1 Debat, Deadline og andre medier, når det drejer sig om at prioritere mellem Socialdemokratiet og SF
  • Kronik
    13. december 2008

    Venstrefløjens misforståede foragt for Socialdemokraterne

    Pernille Rosenkrantz-Theils spring fra Enhedslisten til Socialdemokraterne er ikke et udtryk for karriere-kynisk opportunisme. Det har alle dage været alt andet end mageligt at være socialdemokrat
    Pernille Rosenkrantz-Theil har udtrykt håb om, at S kan -håndtere- de uenigheder, der måtte opstå mellem hende og partiet. Dagens kronikør lægger vægt på, at det også vil kræve en indsats fra Rosenkrantz-Theils side.

Sider

  1. Kommentar
    12. september 2016

    Der er forskel på liberale og liberalister

    Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
    Rød blok kunne høste store fordele, hvis man konsekvent korrigerede de mange, som ikke skelner mellem det at være liberal og det at være liberalist. I dag vinder de borgerlige stort på den sammenblanding
  2. Læserbrev
    19. januar 2008

    Er der forskel på S og SF?

    Hvordan kan Morten Thing mene, at SF kan være et korrektiv til S? Hvor er forskellen mellem disse to partier? Den har da aldrig før været så lille som nu - og uden forskel, ingen korrektion
    Det er svært at finde forskellen mellem Villy og Helle - politisk, skriver dagens læser.
  3. Kronik
    13. december 2008

    Venstrefløjens misforståede foragt for Socialdemokraterne

    Pernille Rosenkrantz-Theils spring fra Enhedslisten til Socialdemokraterne er ikke et udtryk for karriere-kynisk opportunisme. Det har alle dage været alt andet end mageligt at være socialdemokrat
    Pernille Rosenkrantz-Theil har udtrykt håb om, at S kan -håndtere- de uenigheder, der måtte opstå mellem hende og partiet. Dagens kronikør lægger vægt på, at det også vil kræve en indsats fra Rosenkrantz-Theils side.
  4. Kronik
    9. april 2010

    DKP og den 9. april 1940

    Der var ingen ledende danske politikere, som ønskede at være allieret eller at samarbejde med den nazityske besættelsesmagt - bortset fra Aksel Larsen og det danske nazipartis DNSAP's fører, den fhv. Konservative Frits Clausen. Derfor er udtrykket 'samarbejdspolitikken' groft vildledende
    Aksel Larsen i Moskva til 40 års jubilæumskongres i 1957.
  5. Kronik
    5. maj 2003

    ’Ingen Dansk kan ære Hitlers Daad mere end jeg’

    I dag er det 58 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelse. Vi mindes dagen med en hudfletning af Per Stig Møllers forsøg på at rehabilitere Kaj Munk
  6. Kronik
    19. september 2017

    Luther mente, at folket skulle slås ned som gale hunde, hvis de kæmpede mod overmagten

    Luther huskes af visse lutheranere som forkæmper for den lille mands ret. Og han kom da rigtigt nok med udtalelser, som kunne tolkes i den retning. Men da det virkelig gjaldt, blåstemplede han nedslagtninger af op imod 100.000 bønder, der kæmpede for et tåleligt liv
    I år fejres Martin Luther i forbindelse med 500-året for Reformationen. Men ifølge dagens kronikør var han ikke den folkehelt, mange forbinder ham med. F.eks. fastslog han, at »en kristen skal være sådan beskaffen, at han finder sig i alskens ondskab og uret. Han må ikke tage sig selv til rette – heller ikke ved domstolene«. For »den, der gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning«.
  7. 30. april 2007

    Fascistoide borgerlige og S-pletter

    31. marts søgte han at dække over denne ærgrelse med en henvisning til, at nogle - få - S-repræsentanter skejede ud til højre. Samtidig undrede han sig over, at jeg "aldrig har omtalt Socialdemokratiets sorte pletter"...
  8. 16. juni 2005

    Andre vinkler på besættelsestiden

    Hvad er mon årsagen til, at besættelsestidens historie optager så mange så meget må man spørge efter den omfattende debat i forbindelse med 60-års jubilæet for befrielsen? Og hvorfor er der stadig så mange ting, som ikke bliver nævnt?