Henrik Bandak

  • 11. januar 2005

    Med Esmann i Døgnnetto

    Vor egen selvoptagethed kan undertiden mirakuløst frelse vor næste fra sin
  • 24. december 2004

    Skyd ikke på julemanden

    TRO Mordet på instruktøren van Gogh er er en julegave for den trykte presse og har fremkaldt et kollektivt hysteri. Hør engang: Vi ved alle, at mord er forbudt her til lands. Men alle ved også, at hvis jeg daglig offentligt og målbevidst tilsøler Hell’s Angels på deres inderste mandeære, så vil en helt normal ungersvend som Jønke eller Lynge med Ug fra arbejdsformidlingen samt drømme om karriere på hine kredses bonede gulve før eller siden skyde mig – hvilket i øvrigt siges at være en overordentlig behagelig død, især for de pårørende...
  • Kronik
    20. december 2004

    Forfra som Adam og Eva

    Hvis vi rationaliserer hele befolkninger væk i globaliseringens navn – hvorfor da ikke lade dem opbygge deres helt egne kredsløb igen fra bunden
  • 11. december 2004

    Brandes med mere

    Mennesker skriver bedst med ryggen mod muren – eller også når de er oprigtigt indigneret på andres vegne. Det gjaldt Brandes, det gælder Hans Hertel – og præstefætrene
  • 29. november 2004

    Hvor falder profitraten hen

    Politisk økonomi Et marxistisk kernebegreb var misforholdet mellem produktivkræfternes udvikling og ejendomsforholdet til produktionsmidlerne. Diskussionen herom havde engang en nærmest teologisk karakter – for i stedet for at forholde sig praktisk til ordene gjorde man dem til feticher såsom treenighedslæren og gik dogmatisk ud fra at de betegnede de vises sten...
  • 22. november 2004

    Marx revisited

    Profit Hvis filosofien bevæger sig langsommere end virkeligheden, så er det som bekendt værst for virkeligheden – for den sande visdom skal søges i pauserne. Så nu skal vi se på gamle Karl Marx, som vi i salig professor Witt-Hansens ånd kan betragte som et nøgternt videnskabeligt hovede...
  • 8. november 2004

    Sprogets gidsler

    Filosofi I 20’erne drømte nogle filosoffer om at erstatte dagligsproget med et videnskabeligt tegnsprog for at nå maksimal klarhed. Drømmen gik dog i sig selv igen, for dels behøver vi dagligsproget for at vedtage betydningsforhold i det nye sprog; dels kan vi åbenbart godt i dagligsproget diskutere dettes egne uklarheder...
  • 4. oktober 2004

    Bevis for Guds eksistens

    Daniels Bog For nylig læste jeg Doctorovs rystende roman fra 1971, Daniels Bog, om processen mod ægteparet Rosenberg i McCarthy’s USA. Montageromanens synsvinkel ligger hos de henrettedes efterladte børn 12 år efter...
  • 21. september 2004

    Social musikalitet

    Filosofi Peter Bastian lancerede i sin tid udtrykket ’social musikalitet’. Snarere end om ’moral’ handler det om et intuitivt blik for, at tingene skal glide: leve og lade leve...

Sider

  1. 23. maj 2006

    Sprogets uvaner

    Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
  2. 13. december 2005

    Når (b)ordet fanger

    Forbrydelsens element smitter og må ligesom Jahves navn behandles med diskretion
  3. Kronik
    30. oktober 2021

    Den direkte afskrift fordømmer alle, mens plagiat af andres ideer er totalt konsekvensfrit

    Det er torskedumt at plagiere ordret, og det er nemt at opdage. Anderledes forholder det sig med tyveri af mindre kendte stemmers ideer – det er svært at bevise og nemt at slippe ustraffet afsted med. Derfor begår mange denne forbrydelse, skriver filosof Henrik Bandak i dette debatindlæg
    Lektor, dr.phil. i nordisk litteratur, medlem af Det Danske Akademi samt kritiker af #MeToo, Marianne Stidsen, er blevet anklaget for blandt andet at have plagieret fra leksikonopslag i sin nye debatbog ’Køn og identitet’.
  4. Kronik
    30. december 2010

    Om gudfædre, netværk og social mimicry

    Når en af det offentlige livs gudfædre stilles over for to i hans egne øjne lige berettigede forfægtere af den samme sag, vil han vælge den, der kan gøre gengæld med mest returkommission i kraft af renommé, fryns og sociale netværk
    Når en af det offentlige livs gudfædre stilles over for to i hans egne øjne lige berettigede forfægtere af den samme sag, vil han vælge den, der kan gøre gengæld med mest returkommission i kraft af renommé, fryns og sociale netværk