CO2-påvirkningen af de gode okseben, serveret i rigelig mængde, hører næppe hjemme i miljøasketernes grønspættebog. Martret af dårlig samvittighed var det svært at koncentrere sig om vinvalget
»Gid du må leve i interessante tider,« lyder en gammel kinesisk forbandelse, og præcis den slags kan man jo benytte årstidens mange nytårskavalkader og årslister til at gøre en slags status over. Altså: lever vi så i interessante tider? Sker der noget smukt i ens liv? Eller er det bare en dum tid, hvor det bliver stedse sværere at holde pessimismen fra dørene?
Hjemvendt blev der indkøbt rådyrkølle og forberedt vildtsauce i timevis til smagningen, og forinden var en række vinleverandører kontaktet med opfordring til at fremsende deres bud på drikkelig og prisrimelig Bourgogne, der kunne ledsage den skønne mad
»Good cooking takes longer,« råbte en rockmusiker engang fra scenen. Og nogenlunde sådan er det, når det gælder sæsonens kulinariske højdepunkt: simremad. Det tar' tid
Tidligere forbrugerminister Henriette Kjærs mand, Erik Skov Pedersen, fløj i sine bedste år så højt, at der var rigelig plads til at falde. Nu er flyveturen forbi
