Ida Marie Hede

Ida Marie Hede

Kunstanmelder
Seneste artikler af
Ida Marie Hede

Sider

Mest læste
  1. De to udstillinger ’Ephemera Mundi – den oversete verden’ og ’Post Institutional Stress Disorder’ i Kunsthal Aarhus byder på både velordnede og underspillede ophobninger, kærlighedserklæringer til fundne cigaretskod og blanketter til udmeldelse af samfundet
  2. Galleritur: Hvem er ikke blevet reddet af Billy-reolen/har kæmpet med at komme af med den evindelige Billy-reol, åh Billy!
  3. 2018 bød på nye former for samfundsdebatterende kunst og kunsten var selv med til at skrive historie. Der var excentriske kurateringer og panikfremkaldende installationer. Og kunstredaktionen har her udvalgt det bedste, de har oplevet
  4. Den nye skulptur ’I am Queen Mary’ forestiller oprørslederen Mary Thomas fra de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Hun kommer euforisk stormende med lige dele politisk, social og æstetisk kraft og sender et imponerende signal om, at historien er grimmere, end vi har lært i skolen
  5. Lea Guldditte Hestelunds nye og vilde udstilling på Overgaden, ’Consumed Future Spewed Up As Present’, er en totalinstallation af skulptur, rum og fiktion, som forfatteren Olga Ravns kommende roman ’De ansatte’ indgår i. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede og litteratur- og teateranmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen har prøvet at finde hoved og hale i udstillingen sammen
  6. Art Week CPH løb i sidste uge af stablen med events, debatter og koncerter, ikke mindst åbnede en række nye galleriudstillinger i Kødbyen. Informations kunstanmelder Ida Marie Hede har været på rundtur og set en virtuos kommentar til driften efter holistisk fortabelse, Julie Lænkholms ulddrømme og en af byens bedste maleriudstillinger
  7. Nanna Lysholt Hansen henvender sig moderfeticherende og moderligt urovækkende til os alle om fremtid og feminisme i sin organiske og teknologisk medierede performance-serie ’Dear Daughter/Anatomy of the Chthulucene’
  8. Der ligger et oprør i at arbejde med tekstil: At bringe oversete verdner i spil. Og ’Stop Calling Me Names’ er et forrygende møde mellem systematik og aristokratisk grunge i Mette Winckelmanns intervention i Gl. Holtegaards barokarkitektur